lørdag den 21. december 2013

Om at være superrealistisk

Satte mig foran computeren kl. 21.30 med planer om lige at skrive tre ansøgninger, så jeg kunne holde juleferie fra i aften

Nå men det skete da bare så meget.





fredag den 20. december 2013

Om at vågne på den hårde måde

Lillebror var første mand ud af fjerene her til morgen. Han sad mellem jakkesættet og jeg i sengen, hvor han skiftevis prøvede at putte med os og vække os. Til sidst blev han dog så sur på vores manglende evne til at vågne rigtigt op og lege, at han i arrigskab kastede sig tilbage i en flitsbue. Heldigvis kun noget han gør i sengen, ubegavet er han ikke. Uheldigvis var mit hoved og mit kindben i vejen for hans lillebitte men forbløffende stenhårde hoved.

Det gjorde ondt på ham, og det gjorde ondt på mig. Faktisk gjorde det så ubeskriveligt nas, at jeg begyndte at græde fuldstændig instinktivt. Det fik banditten til at stoppe sit hyl og forsøge at putte sin sut i munden på mig, så vi kunne komme videre i dagens program.

Render nu rundt med et kindben, der er ømt, varmt og rødt. Er ret sikker på, at jeg kunne få jakkesættet i problemer, hvis jeg ville. Er for en gangs skyld glad for, at der ikke er nogle jobsamtaler i den nærmeste fremtid - og at jeg er kvinde og ejer af makeup!



tirsdag den 17. december 2013

Om ubekvem smalltalk

"De svære samtaler" - dem findes der altid et afsnit om i bøger om ledelse, og så læser man dem, og så er man meget bedre rustet til at fyre en medarbejder eller fortælle ham, at han lugter. Jeg mangler imidlertid noget vejledning til ubekvem smalltalk - helt bestemt den ubekvemme smalltalk, jeg har med vores pakkepost.

Pakkeposten og jeg ser hinanden ofte - måske lidt for ofte ville min bank måske mene, og her i denne juletid, hvor julegaver bestilles kl. 01 om natten et sted ude i verden af os og andre, ser vi hinanden lidt ekstra meget. Hvor de fleste nok er høflige og joviale med deres pakkeleverandør, formår ham og jeg i stedet at generere ubekvem smalltalk.

Tag nu fx i dag:

Det ringer på døren, én gang. Ida er nedenunder i stuen, jeg er overnpå i soveværelset.
Ida: "Mooooaaaaaar det ringer på"
Mig (i spurt nedad trappen): "Jeg kommer"

Får flået døren op en smule forpustet
Postbud: "Nå nå nå. I var hjemme. Det dog da ellers sin tid! Hø hø!"

Smiler bare her. Hver evige eneste gang, jeg åbner, bemærker han manglen på hastighed. Min yndlingsbemærkning, var dengang han gnækkende konstaterede, at jeg nok ikke skulle satse på de olympiske lege. Har på fornemmelsen af, at jeg kun kan vinde her, hvis jeg opdager ham parkere i køkkenvinduet, springer ud og flår døren op, mens han går op til døren og råber: "HA! Jeg vandt!"

Postbud (fumler med terminal): "Og det var så Kaaaaatrine"
Mig: "Det er rigtigt"

Ida er nu kommet ud og står og kigger nysgerrigt

Postbud: "Og det er så Amanda"
Mig: "Naaahhh, hun hedder nu Ida"
Postbud: "Jamen det er jo næsten også det samme... eller sådan noget"

Smiler igen bare en smule ukomfortabelt

Postbud: "Men altså hun reagerede jo slet ikke, da jeg sagde Amanda"

Får endelig overrakt terminal, som jeg kan skrive under på, og får så min pakke

Mig: "Tak"
Postbud: "Farveller"

Lukker lettet døren. Endnu en omgang ubekvem smalltalk overstået succesfuldt




søndag den 15. december 2013

Om drillenisser

Efter i 14 dage at have slikket på mig, kysset mig på munden (med åben mund), hostet på mig, nyst på mig og tørret næse på mig, lykkedes det endelig fredag for lillebror succesfuldt at overføre sin forkølelse til mig. Har de sidste 48 timer været et stort hostende, nysende, prustende pylrende tågehorn. Desværre kolliderede forkølelsen med, at den store ENDELIG skulle have den ene af børnehavens drillenisser med hjem.

"Nis", som nissen hedder, kommer på skift med hjem ungerne i december, og så skriver Nis om alle sine oplevelser i en notesbog, som der så bliver læst højt fra hver morgen i børnehaven. Og det er alvorlige sager det her. Nærmest allerede inden Nis var kommet indenfor døren, blev der spekuleret i, hvad hun (Nis er en pige) mon ville finde på, og da jeg kort havde bladret igennem Nis' andre oplevelser, stod det ret hurtigt klart for mig, at vi nok ikke bare kunne sige, at Nis bare havde slappet max af i weekenden.

På en god dag kan jeg måske godt være kreativ og opfindsom, men på en snotdag - not so much. Det lykkedes os (og nok mest jakkesættet) at finde på et par stunts (Nis nuppede fx lige bilen og kørte en tur) og Nis fik også fingrene i nogle chokoladeknapper. Alt i alt tror jeg nok, at vi akkurat består - ikke til UG dertil er der alt for mange forældre med overskud og fantasi i børnehaven, men i det mindste står der ikke, at Nis så Netflix weekenden lang, hvilket nok er ret tæt på sandheden.

Heldigvis er den store vist meget godt tilfreds med niveauet på drilleriet - men undrer sig over, hvordan Nis egentlig kan køre bil


tirsdag den 10. december 2013

Om at være en julekalender

Jeg er i øjeblikket en julekalender in the making. Min december i år burde ret nemt (og til billige penge TV2) kunne omsættes til en julekalender i 24 afsnit. Jeg kan simpelthen ikke finde julestemningen, og med 14 dage til jul er det ved at blive småkritisk. Dårligt spillende 10-årige børn, hvor er I til at redde julen?

Har prøvet lidt af hvert for at finde mit julehumør. Har spist klejner og pebernødder, har lyttet til Michael Bublé synge julesange (og sagt Bublé højt 25 gange fordi det er et sjovt navn), har pyntet lidt op her og der, set 'Fars Fede Juleferie' (bedste julefilm, punktum), lyttet til den store synge "Det Søreme Det Sandt Deeeeeeecember" 300 gange, har bladret i Blomsterbergs Jul og fået nervøse trækninger, har lavet 8 forskellige playlister med julemusik og har spist min ostemad om morgenen på en julemandstallerken...men alt sammen uden jeg har fået hang til at gå og nynne 'Last Christmas* og udskifte det sorte tøj med det røde.

Har på fornemmelsen af, at det hele nok bunder i, at jeg primært hænger ud på matriklen. For det første er der ikke sådan vildt meget julepynt her i 8362 Spelt - vi gør det mest i pæne lyskæder og pæne lystræer. Og så kommer man lige pludselig til at savne svenskernes måske knap så kønne men enormt hyggelige træstager med elektriske lys, der er placeret i samtlige vinduer og lyser eftermiddagsmørket op, eller den der lejlighed der hvert eneste år er pyntet med lyskæder og figurer i blinkende farver, og som på alle måder er lidt en øjebæ, men samtidig også utrolig julet.

For det andet skal jeg i langt højere grad opsøge julen i år. Når man går på arbejde, kører i tog og går i butikker, bombarderes man jo af jul med jul på, og så laver man statusopdateringer på facebook om, hvor for meget det hele er. Når man tøffer rundt på statens regning herhjemme, får man slet ikke samme overdosis af kvalmende jul, og så bliver det hele lidt fladt. Var til jobsamtale i sidste uge, hvor hende jeg talte med, fortalte om, hvordan de var nisser for hinanden, og da jeg forlod dem, var de i gang med at smide julesmåkager op på et fad. Aldrig har jeg villet have et job så meget...(selve jobbet var nu også ret spændende).

Jeg ville gerne sige, at mit manglende julehumør skyldes travlhed med små og store ting, der skal håndteres, men det er der jo for fanden hvert evige eneste år, og faktisk har jeg jo haft tid i år til at få nogle ting gjort i god tid - tror fx det rent faktisk ender med, at vi får sendt julekortene ud før den 23. december i år.

Har dog ikke opgivet håbet endnu. Jeg har planer om at lave konfekt (med lakrids!), bage pebernødder og ikke mindst lusekatte. Skal se den store gå Lucia ("man synger kun én sang i Danmark mor - igen og igen"). Har også smidt et par aftaler i kalenderen i næste uge med søde mennesker, der vil mødes med mig midt i julelys og (andres) julestress, og så må jeg jo ellers bare sætte 'Last Christmas' på repeat og høre den hele natten, indtil jeg ikke kan få den ud af hovedet.

For julestemningen skal altså findes...

onsdag den 4. december 2013

Om at være lidt bagud

Får ikke skrevet så meget på bloggen i øjeblikket, så I får lige en småtilfældig opsummering på, hvad der sker her i speltghettoen:

  • Den stores allerførste rokketand røg ud på en kødpølsemad, så nu er tandfeen endnu et overnaturligt væsen jeg skal lyve om. 
  • Er lidt nervøs for Bodil (hvorfor Bodil DMI, hvorfor??), men satser på at undgå flyvende tage i morgen. 
  • Lillebror har fået en ny sjov vane: Han vågner et sted ml. 23 og 01 og nægter at sove. Er som udgangspunkt glad, hvis han må sidde i sengen og se fjernsyn, slukker man derimod lyset og lægger ham ned, laver han flitsbuen i 30 minutter suppleret med hysterisk gråd, og derfor vinder fjernsynet lidt for ofte.
  • Lillebror sover pga. ovenstående til både kl. 8 og 9 pga. nattens eskapade, så søndag spiste vi fx først morgenmad kl. 10...er vist sidst sket en gang i 2011.
  • Der er en ny kærlighed i den stores liv. Han hedder Gustav og er "helt ok". Andet ved jeg til min store frustration ikke.
  • Den lille er begyndt i ny dagpleje, og det går 7-9-13 forrygende. Han tuller rundt, leger, spiser, sover og piller ved vaskemaskine, så han føler sig tydeligvis hjemme
  • Der er nu kun 20 dage til juleaften, og jeg har endnu ikke helt fundet mit jule-mojo. Havde ellers troet, at jeg skulle bage småkager og lave konfekt dagen lang til lyden af julemusik og duften af gran fra alle mine juledekorationer, men det er kun lige blevet til et par glaskugler ovenpå et fad - og så selvfølgelig et par poser marcipansnitter.
  • Når man er 5½ år har man til gengæld overdrevet meget jule-mojo og har faktisk slet ikke lyst til at tale om noget som helst andet.
  • Når man er 5½ år er ens julehukommelse dog også en smule selektiv, så vi har forklaret hende, at 1) det kan godt blive jul, selvom der ikke er sne og 2) nej der var faktisk ikke sne hele december i Sverige
  • Julen er også lidt spændende for lillebror - ikke fordi han interesserer sig for nisser og gaver, men fordi glaskugler bare er jordens bedste legetøj. Dem kan man nemlig forsøge at bide i og kaste med på samme tid.
  • I det hele taget er lillebror ret eksperimenterende i øjeblikket. Krus med vand bliver tømt, skabe bliver undersøgt og tømt, hvis ikke mor er hurtig nok. Strømper bliver hevet af, knapper bliver trykket på og så videre. Halvdelen af det, der kommer ud af min mund i øjeblikket er derfor: "Nej, nej, neeeeej, NEJ"
  • Indimellem kaos og ballade er de heldigvis også søde i 5 minutter...


fredag den 29. november 2013

Om overraskelser

Kl. 22.45 fredag aften:

"...hendes tøj var både vådt og beskidt, så jeg satte lige en vask over. Og nu tænkte jeg, at jeg lige ville rydde op i stuen, så vi er klar til at pynte til jul i morgen"

Efter 19 år sammen kan jakkesættet stadigvæk overraske



onsdag den 27. november 2013

Om den svære kærlighed

"Rasmus T skal flytte. Han skal bo et andet sted og gå i en anden børnehave, og han skal heller ikke gå på min skole."
"Det var da træls, skal I så ikke være kærester mere?"
Synes jo umiddelbart at langdistanceforhold er lidt hardcore for en 5-årig..
"Jamen vi er altså ikke kærester mere"
Vurderede hurtigt pigebarnets sindstilstand, og hun virkede på ingen måde særligt oprevet, så jeg spurgte forsigtigt, hvorfor de ikke var kærester mere.

"Altså Sarah S hun ville også være kæreste med ham, og så måtte hun gerne få ham, fordi hun er jo min bedste veninde"
Well...tanken er vel god nok?

"Og altså mor nu skal jeg jo også snart i skole, og der er der jo masser af drenge, så tager jeg bare en af dem!"
Hmmm....

fredag den 22. november 2013

Om sprogøre og skønsang

Når vi ser tilbage på tiden i Sverige, fremhæver vi altid det, at vores nu 5-årige var tosproget, og at det ville nok give hende et godt sprogøre, når det svenske er væk (hvilket det næsten er nu, bortset fra en enkelt svensk julesang). Besøg til den engelske familie har løbende bekræftet vores hypotese, idet hun hurtigt nupper et par gloser fra den engelske fætter, når hun er sammen med ham.

I dag kom jeg dog lidt i tvivl om hendes sprogøre, da hun højt og skrålende sang: "Happy Bøvsdag til jul, Happy Bøvsdag til juuuul"

Omvendt er den en kærkommen forandring til de sidste par dages ene sang, hvor hun synger "Vi griller en diller...". En sang hun havde hørt på DR Ultra, og som først for alvor kom i hyppig rotation, da hun fik forklaret hvad en diller er.

Om ikke andet, er hun ganske velforvaret i det danske sprog...

onsdag den 13. november 2013

Om at glemme sin blog

Altså jeg har ikke sådan rigtigt glemt bloggen, men den bliver altid skubbet lidt til side til fordel for andre vigtige ting (som fx at spille Plants vs. Zombies 2), og så sidder jeg her kl. 23.30, og skal beslutte, om jeg vil gå i seng, eller om jeg vil skrive et indlæg - og sengen vinder ALTID, og det gør den også nu, men jeg lover, at der snart kommer nogle rigtige indlæg. Blandt andet er jeg nu sådan helt officielt ledig og inde i systemet, og det kan der altså godt hostes nogle ord ud omkring...

tirsdag den 29. oktober 2013

Om en storm i et glas vand, der blev til en orkan

Som det vist ikke gik nogens næse forbi, så stormede det big time mandag.

Var allerede en smule bitter mandag morgen, da det gik op for mig, at jeg både skulle hente børn og handle ind på det tidspunkt, hvor stormen skulle toppe her i Midtjylland, men omvendt så er lidt regn og blæst jo heller ikke værre. Man er vel opvokset ved Vesterhavet!

Og så var der de danske medier, der om nogle gik i selvsving over den "atmosfæriske bombe" og lavede live-feeds med stormen minut for minut, hvilket de jo altid gør, når vinden er lidt mere end en blid brise. Altså endnu en grund til at tage det roligt.

Endte med at hente den store tidligt, da det lige passede med et andet ærinde, og lillebror blev også hentet i god tid, og så kunne vi ellers hygge os indenfor med stearinlys og nybagte boller. Min søster dukkede også op, og vi gjorde lidt grin med en sms fra min mor om stormen. "Vi er jo fra Nordjylland, så det her er jo bare en let brise" lo vi til hinanden. Det var så lige indtil, at naboens tagbjælke fløj ind i vores køkkenvindue...




Ungerne blev forskrækkede og begyndte begge at hyle, og jeg er ret sikker på, at både min søster og jeg havde det lyst til det samme, men en af nitterne ved at være voksen, er, at man indimellem rent faktisk skal være den voksne, så i stedet tog min søster ungerne ovenpå i sikkerhed, mens jeg sammen med resten af naboerne vovede mig ud for at besigtige skaderne.



Udenfor lå der et tag og ting fløj rundt, så jeg ringede til jakkesættet og bad ham om at komme hjem og være den voksne, og så gik vi ellers ovenpå og gemte os under dynerne - en fuldstændig  voksen reaktion.

Skaderne er heldigvis ikke store, og heldigvis kom ingen til skade. Weber-grillen har ladet livet (mon ikke vi får lov at blive her i speltghettoen alligevel) og persiennerne i køkkenet fløj langt pokker i vold. Resten er mest oprydning. Mest kritisk var det knuste køkkenvindue, men glarmesteren har fixet en træplade, så vi ikke behøver at lave mad i 10 grader.

Der er dog en stor ulempe dagene derpå. Nemlig det som min søster kalder stormturisme. Stormturisme er de mange mennesker, der går tur - evt. med barnevogn og/eller hund og så stiller sig foran vores hus og glor og peger. Har endnu ikke helt fundet ud af, hvordan jeg skal reagere, når jeg står og skærer grøntsager med publikum på.

Oh well de lover nyt blæsevejr på mandag, så vi må hellere vente med nye persienner til efter der, og så må jeg vel bare nyde min tid i spotlightet.

torsdag den 24. oktober 2013

Og vinderen er....

Så har jeg trukket en vinder af min defekte kogebog (bliver aldrig træt af at skrive defekt)

Tak til jer seks der deltog. Det er sgu så hyggeligt, når I smider en kommentar om end jeg ikke altid får set dem med det samme, fordi de ryger i mit spamfilter - ikke noget personligt, bare min mail der er sær! Tak for jeres tips til porre og pastinak, som jakkesættet har rynket på næsen af, og ikke mindst tak for kommentaren fra min yngste søster, der stadigvæk er traumatiseret fra dengang, jeg i et anfald af redebyggeri som højgravid bad hende om at sortere kogebøger.

Nok snak, mere vinder. Brugte random.org til at trække en vinder blandt jer seks, der deltog, og vinderen blev...



Den første kommentar var fra Pia, som jeg i tidernes morgen vandt en karaoke-konkurrence med til halbal. Pia send mig en mail med din adresse på katrinesverden (snabela) gmail.com, så sender jeg Gordon af sted til dig!

lørdag den 19. oktober 2013

Om alternative karriereplaner

Er influenzaramt og har indimellem høj feber, og det er måske ikke det bedste tidspunkt at brainstorme på alternative karrieremuligheder. Det var dog, hvad jeg valgte at gøre i nat.

Jeg kunne dog ikke helt huske, hvad jeg havde skrevet ned, så jeg blev en kende overrasket over mine kreative (og ikke mindst superrealistiske) karrierealternativer...





onsdag den 16. oktober 2013

Giveaway: Min defekte kogebog! (jow jow)

Lad mig bare sige det, som det er. Det kniber lidt med sponsorerne her på bloggen. Havde jo lidt håbet, at pakkeposten efterhånden bare ville køre i fast rutefart med anmeldereksemplarer af kogebøger, sjove ting til børnene, smagsprøver på chokolade og invitationer til presseevents med champagne og cupcakes, men indtil videre not so much...Kan muligvis hænge sammen med, at jeg absolut INTET har gjort for at promovere bloggen - men alligevel...

Men så skete der noget fantastisk i fredags: Amazon sendte mig en defekt kogebog! (Indrømmet jeg havde selv bestilt den, så vi er stadigvæk ikke ude i et sponsorat). Jeg åbnede kogebogen, og så faldt ryggen af, og det var vist ikke helt meningen, så jeg skrev til Amazon, der lynhurtigt undskyldte (I like), sendte mig en ny uden beregning (I like a lot) og lod mig beholde den defekte (I like even more). De foreslog, at jeg donerede den defekte kogebog til velgørenhed, for hvis der er noget mennesker i nød har brug for, er det Gordon Ramsay's "Ultimate Cookery Course".

Efter at have lovet mig selv, at Røde Kors får glæde af en hårdt tiltrængt oprydning af vores garderober, har jeg i stedet for besluttet, at I, mine få men helt fantastiske læsere, skal have mulighed for at lave mad med hidsigproppen, så nu laver jeg simpelthen en giveaway, hvor I kan vinde min defekte kogebog - jep jeg er også helt oppe at køre!



For at deltage skal I hverken 'like' eller 'dele', derimod skal I bare lægge en kommentar med jeres navn, og i den forbindelse må I da meget gerne komme med forslag til, hvad man kan lave med porrer og/eller pastinakker. I kan deltage én gang, og så trækker jeg lod blandt alle. der har lagt en kommentar. Jeg sender kogebogen kvit og frit, til gengæld accepterer vinderen, at præmien er defekt (vil tro, at kogebogen egentlig bare skal limes). Sidste frist for at deltage er onsdag den 23. oktober. En forudsætning for at kunne vinde, er at du bor i Danmark (så jeg ikke bliver ruineret af portoen). Præmien har en værdi af ca. 75 kr. (pris på Amazon). Vinderen offentliggøres her på bloggen og på facebook.

Og nej denne konkurrence er på ingen måde sponsoreret...

fredag den 11. oktober 2013

Om at overraske sig selv

Kunne ikke finde et par bukser. Mente at vide, at de var rene, men de var ikke i nogle af de rene bunker, og så gik jeg igennem alle de beskidte bunker. Stadigvæk ingen bukser. Frustreret begyndte jeg at lede under senge, kigge i små kroge og åbne skuffer, vurderede nemlig at udbryderkongen måtte have nuppet dem. Han er nemlig kendt for at slæbe rundt på mine kjoler/t-shirts/tørklæder osv. Men bukserne var pist borte.

Fandt bukserne i skabet på deres plads. Er åbenbart slet ikke i stand til at forestille mig, at jeg har gjort noget så voksent som at lægge tøj på plads



torsdag den 10. oktober 2013

Om porrer og pastinakker

Ham: "Hvad er det her egentligt?"
Mig: "Frikassé"
Ham:"Jamen det smager da meget godt...bortset fra porrerne. Jeg hader porrer!"
Mig: "Jamen de giver sindssygt meget smag"
Ham: "Jeg hader dem bare"
Mig: "I know, men for helvede..."
Ham: "Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor, der skal porre i alt?!"
Mig: "Hvis du ikke stopper med at brokke sig, så laver jeg en porreuge"
Ham: "En porrehue?!!!"

2 minutters fnisepause, mens vi begge forestillede os, hvordan en porrehue ville se ud, og ikke mindst hvordan jakkesættet ville se ud med den

Mig: "PorreUGE"
Ham: "Ahhh...ellers tak"

Et par mundfulde senere

Ham: "Da jeg sagde porrer mente jeg jo altså pastinakker"

mandag den 7. oktober 2013

Om Build-a-Very-Expensive-Bear

Havde tøsetur med den store mandag. På programmet havde hun dikteret en tur i biffen for at se Smølferne 2 (den kan ikke umiddelbart anbefales), en tur på café og en tur i alle forældres mareridt: Build-a-Bear.

Aftalen var, at hun måtte få en kjole til den bamse, der blev købt sidste gang, vi var i Build-a-Bear. Her ligger nemlig en stor del af fidusen. Bamserne er i alt deres enkelthed ikke fuldstændig udenfor økonomisk rækkevidde (altså de er jo ikke billige!), men de 'skal' jo også have tøj, og så siger kasseapparatet ellers bare ka-ching!

Aftalen om en kjole røg dog i det øjeblik, hun fik øje på Smølfine som bamse, og så gik de høje suk i gang suppleret med "Åh hvor ville jeg bare gerne..." i 23 forskellige variationer. Og ja jeg var svag, så jeg gav mig og lukkede øjnene.

Og så begyndte mit helvede og hendes himmel:


Børnene er selv med til at bygge deres bamser, og det er jo som udgangspunkt en sød idé. De er med til at fylde 'bamsepopcorn' ind i bamsen, de giver den et hjerte, der er en lang seance med at give bamsen egenskaber og slutteligt hjælper barnet med at puste et hus op (transportkasse). Alt sammen hvinende candyfloss übersødt, men til at overleve, fordi ungerne ELSKER hele showet.

Det, der dog også samtidig sker, er begyndelsen på én lang salgstale, der varer fra det øjeblik, ungen beslutter sig for en bamse, til man rundtosset forlader butikken en husleje fattigere. Som fx

Til musen: "Skal du have en smølfelyd i bamsen?"
Til mig: "Det koster 39,95"
Hvorpå musen kiggede bedende på mig (tak for det luskede bamseekspedient)

Jeg sagde nej til lyden, men hørte en far sige ja, hvorpå han prompte blev spurgt, om der skulle to lyde i bamsen.

Da hjertet skulle i, blev vi spurgt, om det skulle være et bankende hjerte til 39,95, da svaret igen var et nej, blev vi tilbudt et velgørenhedshjerte til 10 kr, som jeg så også sagde nej til, før vi så fik defaulthjertet uden dikkedarer.

Så var bamsen lavet, og overdraget til musen med ordene: "vi har tøj til Smølfine derovre"

Grrrrr....kunne bare mærke min mund var en stor hønserøv, da vi forlod butikken igen. Til gengæld var musens mund et stort smil op til begge ører, og da hun skulle sove i aften, så det sådan ud:



Omgivet af begge Build-a-Bear-bamser (afklædte fordi hun jo "ikke har noget nattøj til dem") lå hun der med et sagligt smil og sagde, at hun bare var så glad, og i dag havde været den bedste dag.

Jeg er dog stadigvæk ikke stor fan af Build-a-Bear...

fredag den 4. oktober 2013

Om at være en 2'er

Udbryderkongen lider indimellem af at være nr. 2. Der er ikke helt samme overhysteriske omsorg. Når han falder, får han lov til at ligge lidt længere, mens situationens reelle alvor vurderes, og sætningen "det går jo nok" bliver brugt i et flæng om både gulvmad, manglende bad, klatrestunts og så fremdeles.

Men indimellem bliver han altså også forkælet, og han er nu (den modvillige) ejer af en superlækker softshell-dragt (lidt mere end regntøj, lidt mindre end flyverdragt), og han er fin, og som det udebarn han er (han står seriøst og hyler som en anden hund ved yderdøren), skal han selvfølgelig have noget godt overtøj. Og så alligevel...


Det er vist, hvis vi skal være ærlige, ikke længere sandalvejr, men det går jo nok - i hvert fald et par dage mere...

onsdag den 2. oktober 2013

Om succesfulde tandlægebesøg

Den store var langt fra begejstret ved tanken om at skulle til tandlæge "for første gang i Danmark", men hun havde dog nogenlunde accepteret tingenes tilstand, da jeg hentede hende kl. 13 i børnehaven.

På vej derhen svarede jeg gang på gang på, om tandlægen var en dame ("for jeg kan ikke lide hanner), og om der var noget, der gjorde ondt (her svarede jeg en smule upædagogisk nej og krydsede fingre for nul huller).

Tandklinikken ligger i forbindelse med Bakkeskolen, hvor hun skal begynde i 0. den kommende sommer, og hun mødte et par af de gamle kammerater fra børnehaven. Det gjorde, at hun rankede ryggen lidt ekstra og henkastet proklamerede, "at hun skulle da bare lige til tandlægen". No Big Deal!

Hos tandlægen mødte vi muligvis Danmarks sødeste tandlæge og klinikassistent, der fik smalltalket min store pige til at fortælle, at hun var 5 år, gerne vil have en kanin og ønskede sig en rokketand ligesom Mathildes, og så satte hun sig ellers op i stolen og åbnede gabet.

Og så var det, at tandlægen med ét kurrerede hendes tandlægeskræk: "Jamen du har jo en rokketand lige her". Hvorpå patienten kom med et lille hvin og gav mig et high five

Hun er lige nu 10 cm højere, har konstant en finger i munden og har lavet en liste over dem, der skal have besked om rokketanden (børnehave, far, Emilia og mostrene).

Og så havde hun i øvrigt nul huller og fint børstede tænder, men det betyder jo nada i forhold til en rokketand!



mandag den 30. september 2013

Om at fejre fødselsdag


Vi fik fejret udbryderkongen med manér i går. Han fattede ikke helt, hvad der foregik men han satte (vist nok) mest pris på flag, lagkage og gæsterne. Nedenfor er der lidt billeder fra dagen

En smule snottet - men ellers en fødselar i højt humør


At vifte med flaget var gennem dagen et sikkert hit
Hittet var Brio-klodserne fra mostrene. Dem legede store og små med hele dagen
Et lillebitte lys til en kæmpe lagkage!
Troede vi skulle have et klassisk lagkage-i-ansigtet-billede, men udbryderkongen ville kun spise med ske...
...Og det gjorde han med hele sit stykke så flødeskummet holdt sig nogenlunde til området omkring munden
Septembersolskin indbød til udeleg og masser af sæbebobler

Her skulle have der været et billede af ham, hvor han holder et flag og ser sød ud, men han har lige lært at løbe, så...


søndag den 29. september 2013

Om udbryderkonger der fylder år

Så er det et år siden, at en jordemoder på Hvidovre fik snakket mig ud af en epiduralblokade, mens vi lyttede til Mads & Monopolet, mens jeg indimellem sniffede en hulens masse lattergas (og nej lattergas er ikke i nærheden af en epidural)

Hans fødsel var vist helt efter bogen, og han var så lille og fin


Vi beskrev ham tidligt som mild og glad, og sådan beskriver vi ham såmænd stadigvæk - koblet med ord som nysgerrig, stædig og aktiv.


Tillykke med fødselsdagen min fuldstændig fantastiske lille udbryderkonge!

lørdag den 21. september 2013

Om ændrede planer

Skulle have været i biografen med den store i dag. I stedet vågnede jeg med feber og ondt i kroppen.

Har en mistænkt smittekilde


Han har det nemlig på akkurat samme måde - tilsat snot og hoste. Sidst han var så sløj, røg vi på sygehuset et par dage. Det satser vi dog på at undgå denne gang, men han er ret sølle.

Den gode nyhed er, at når ens barn er (mor)syg, arbejder de hvide blodlegemer tilsyneladende ekstra hurtigt, så min feber er væk igen.

Har tilbragt en masse tid i sengen med ham i dag, og det er da ok - især når man selv falder i karklud- kategorien. Det var dog en helt anden lørdag jeg planlagde i går, men sådan er livet med børn.

Vi prøver igen i morgen

torsdag den 19. september 2013

Om at have kærestebesøg

Rasmus T er stadigvæk kæreste med den store. I dag skal han med hjem fra børnehaven, så det er jo halvstort for alle parter.

Besøget blev forberedt grundigt i går. Der blev ved hjælp af den ene moster lavet et fint velkomstkort, og vi har diskuteret en række aktiviteter, som er passende ved drengebesøg:

Legeplads (for det kan alle børn jo godt lide mor)
Hule (men det er moster altså bedst til at lave)
Togbane (så kan ham og Oscar lave det, og så kan jeg kigge lidt på)
Perler (fordi det elsker jeg bare)
Noget med en bold


Og så er det store spørgsmål, må de have lukket dør til værelset...?

onsdag den 11. september 2013

Om moderne printere

En bekendt postede den anden dag denne video på facebook:


Den handler om, at kinesiske forskere er i stand til at printe (ja printe!) en fungerende nyre ud via en 3D-printer. Bum!

Og jeg blev simpelthen så glad, fordi lige pludselig blev udbryderkongens nyrefremtid lidt mindre spændende. Jeg ved godt, at det kun at have en nyre ikke er en big deal  - bare spørg Aarhus Universitetshospital der har valgt at ignorere henvisninger og henvendelser omkring udbryderkongen og hans ene nyre i 4 måneder. Og som min mor påpegede, så har Peter Belli også kun en nyre, og han har da i hvert fald ikke passet på sig selv hele tiden. Men det har jo rumsteret derinde på øverste etage, hvad fanden gør man, hvis den ene nyre sætter ud...?

Og i al min spekulation havde jeg simpelthen glemt fremtiden. Glemt at kineserne styrer på mod verdensherredømmet, glemt at der hver dag over hele kloden sidder millioner af forskere og læger , der prøver at løse uløselige problemer, glemt at morgendagens medicin ikke er en lukket bog.

Sandsynligvis klarer udbryderkongen sig hele livet med en enkelt egenproduceret nyre, og hvis den mod forventning skulle blive defekt, er der sikkert en del ting, man kan gøre, før man tænder for printeren, men et eller andet sted er det da en fantastisk dejlig følelse at tænke på, hvad der kan lade sig gøre om 1 år, om 5 år, om 10 år, om 20 år og så videre...

Og så vil jeg gerne have printet noget chokolade

torsdag den 5. september 2013

Om den allerførste kæreste

"Må Rasmus T komme med mig hjem i dag. Vi er nemlig kærester"

Må ærligt indrømme, at den kom som et lyn fra en klar himmel, og jeg har en mistanke om, at havde bedsteveninden Sophia ikke haft maveinfluenza, var det nok ikke blevet til noget med Rasmus T, men fred være med det.

Spurgte lidt ind til, hvorfor den allerførste kæreste blev Rasmus T og fik følgende svar:

"Altså mor, jeg har ledt og ledt efter en kæreste, men der var ikke nogle drenge, der duede, indtil jeg snakkede med Rasmus T. Han er stille og rolig ligesom mig [øh?!], han er god til bordteater, han lugter ikke af makrel, og så er det okay, at jeg bestemmer det meste".

Mener han er en udemærket første kæreste, også selvom hun har meddelt, at når Sophia er tilbage, så er det ikke sikkert, hun gider Rasmus T mere.

onsdag den 4. september 2013

Om våde iPhones

Nå men så tabte jeg da lige min mobil i toiletkummen. Heldigvis en ren en af slagsen, men alligevel ikke rigtig noget mobiltelefoner har godt af. Skærmen blinkede et par gange, og så gik den i sort, så nu er min højtelskede iPhone lagt ned i en pose ris, som så efter sigende kan suge vandet. Der skal den så ligge i minimum 2 døgn.

Og lad os være ærlige at sige, at der nok sjældent er et godt tidspunkt at tabe sin telefon i kummen på, men for mit vedkommende er lige den her uge altså lidt mere dum end andre at drukne sin mobil i. For det første er ham den lille begyndt i dagpleje (hvilket går forbløffende godt 7-9-13 og alt det der), men dagplejemor og jeg kommunikerer via sms'er, men måske kan jeg overtale hende til at sende røgsignaler de næste par dage, når poden er klar til at komme hjem.

Et andet lidt mere presserende problem er, at jeg er i gang med at søge et job, hvor de specifikt skriver, at man skal skynde sig at søge, og at de løbende tager folk til samtale. Hvad pokker skal jeg skrive til dem: "Her er mit telefonnummer - det virker bare ikke de næste par dage, fordi jeg tabte mobilen i toilettet, men ellers har jeg 110% styr på tingene"...

Og så er der tanken om at skulle ud at købe ny mobil for det, der svarer til godt 60% af min månedlige indtægt fra Udbetaling Danmark, hvis risene svigter. Det er jo altså tæt på umuligt at undvære en mobil i hverdagen. Og ja jeg ved godt, at det er sundt at tage stikket en gang imellem, men det gør man som regel, når familien er samlet, og når ingen skal ringe til dig og aftale jobinterviews.

Kom så ris, jeg ved, I kan klare det...


onsdag den 28. august 2013

Om at brænde nallerne

Brændte nallerne i dag - desværre ikke i nogen som helst overført betydning. Skulle tage et fad ud fra en 250 grader varm ovn, da noget gik galt med grydelappen, så jeg i ca. 2 sekunder holdt fadet med klør fem, hvilket var en usædvanlig dum idé! Dumt fordi det gør nas, dumt fordi det var højre hånd, dumt fordi netop i dag var karrieremanden taget i byen for at spise fint med kolleger.

Alle steder står der jo, at man skal skylle en forbrænding til det ikke gør ondt mere, men hvordan fanden gør man det, når...

  • To børn skal have mad, hvoraf den ene knap og nap kan ramme munden
  • Den lille skal have skiftet sin lorteble og have nattøj på
  • Den store skal have børstet tænder
  • Den lille skal ammes og puttes
  • Den lille skal lægges ned igen og igen, fordi han lige netop i aften ikke gad at sove
Måtte jo bide smerten i mig og få tingene gjort, og så har jeg så efterfølgende foreløbigt siddet  to timer med hånden i vand - hvilket skulle jeg hilse og sige er kedeligt om end heldigvis en del mindre vådt, når nu den lille endelig sover!

En skål vand, som jeg kan nå, hmmm....PJASKETID!!!


Overvejer lige nu, om der er nogle andre, jeg kan give skylden - og hvad vi kan spise af nem, kold mad de næste par dage...


lørdag den 24. august 2013

Om at vælge karriere

Musen har i lang tid været overbevist om, at hendes karriere lå i det sundhedsfaglige. Sygeplejerske har været en mulighed (fordi så er man sød ved andre), ambulancefører (fordi så må man køre stærkt) og læge (fordi så gør man folk raske).

I dag kom der dog en ny karrieremulighed på banen: Issælger!
Det lykkedes hende nemlig at overtale sin far, som vist ikke var så svær at overtale, til, at de kunne købe is ved Hjemis-bilen, og hendes begejstring var så stor, at da de kom hen til isbilen, erklærede hun, at sådan én ville hun også køre, når hun blev stor, hvorpå chaufføren sagde:

"Jamen der findes skam også nogle enkelte kvinder, der kører rundt [chok!], men måske du skulle stræbe lidt højere..."

Dejligt at møde folk, der brænder for deres arbejde!

torsdag den 22. august 2013

Om at vinde i lotto

Jeg vidste det! Endelig blev det min tur. Vidste det i det øjeblik, jeg læste, at der var en dansker, der havde vundet 56 mio via et plusabonnement. Jeg var blevet millionær, og ikke bare sådan en ynkelig en af slagsen med et par millioner i banken, næh nej jeg var blevet sådan en rigtig millionær, der kan leve af pengene resten af sine dage.

Og for én, hvis indkomst nu og de næste par måneder er betalt af de danske skatteydere (undskyld og tak!), så var tanken om økonomisk uafhængighed jo helt fantastisk. Lå i sengen og lagde budgettet. Et nyt hus med masser af skabsplads, et kæmpe køkken og et walkin-closet. En jordomrejse med mand og børn til paradisøer og luksushoteller og en shoppingtur til København, London, Paris, New York på første klasse. Måske skulle vi også have en au pair - i hvert fald en rengøringshjælp TO gange om ugen.

Men det er jo også lidt dårlig stil ikke at dele sin luksus, så jeg planlagde at overraske familiemedlemmer og venner med kæmpechecks med kæmpebeløb, men ville det være underligt? Og hvad med skat og sådan noget? Godt at Danske Spil tilbyder millionærrådgivning, så man ikke står på helt bar bund.

I artiklen stod der, at de ville ringe til den heldige torsdag formiddag. Og så kunne jeg jo ikke lade være med at tænke på, hvad jeg ville sige. Jeg ville helt sikkert være anonym (er det ikke noget med, at rockerne kræver beskyttelsespenge af dem, der er stået frem?), og så komme med en eller anden anekdote, som de kunne citere i formiddagsbladene "jeg er faktisk arbejdsløs"

Så var der jo også karrieremanden, som synes det er vildt åndssvagt, jeg spiller Lotto og snakker sandsynlighed og underskudsforretning og alt det der. Hvordan skulle jeg fortælle ham det. Skulle jeg sende ham en sms (ringe kan man sjældent), eller skulle jeg holde på hemmeligheden og så henkastet over middagsbordet sige "Hør skat vi har i øvrigt 56 mio i banken, rækker du mig lige saucen?". Klart middagsbords-løsningen!

Planerne var nogenlunde på plads, og så ventede jeg ellers på opkaldet, mens jeg spekulerede på, hvad klokkeslæt formiddag egentlig er. Huskede at slå lydløs fra og slæbte mobilen med over alt (det gør jeg nu i forvejen, så big deal). Havde begge unger hjemme, og så glemmer man lidt klokken. Det var først til frokost, at jeg kom i tanke om, at min mobil ikke havde ringet. Og så kom jeg faktisk lidt i tvivl, havde jeg egentlig ikke skrevet, at jeg ville have besked på e-mail...

Og så stod det på Ekstra Bladet, at en mand i 30'erne var blevet ringet op på sit arbejde og lykønsket, og nu skulle han ud og købe bil og måske også rejse lidt.

??!!!


Jeg vandt faktisk i Lotto i går, så min fornemmelse var ikke helt skæv. Det viser sig dog, at de ringer ikke og lykønsker dig med 40 kr, og der er vist heller ikke så meget rådgivning.

Nå men tillykke til dig der i København - du skylder mig 56 mio

tirsdag den 20. august 2013

Om medicin

Den store havde i går et meget hævet øjenlåg (har ingen billeder, fordi det på ingen måde måtte dokumenteres!), så hun blev modvilligt hjemme fra børnehave, fordi hendes mor troede, hun skulle til lægen.

Den store var meget nervøs for lægen og spurgte flere gange, om hun skulle ind til hannerne (vi skruer så nok lige ned for Lille Nørd og besøg i dyreparker) hun vil nemlig helst ind til en damelæge. Det blev dog ikke noget problem, for han-lægen mente, at vi lige kunne prøve med noget antihistamin først, så det købte vi i flydende form.

Jeg vil spare jer for ordvekslingen mellem hende og mig, da hun så skulle tage medicinen. Det var ikke kønt, høfligt eller pædagogisk, min sidste sætning var:

"Drik det selv, eller også bliver jeg nødt til at holde dig fast"

Hun drak det selv mens hun forbandede mig højlydt og lavede powerslag i luften

Hævelsen er nu nogenlunde væk, ungen er glad igen og alt er godt.

Kunne dog godt ønske mig, at man lavede flydende medicin til børn, der faktisk var til at få ned.



onsdag den 14. august 2013

Om tandbørster

Vi har en udfordring med den stores tandbørster. De forsvinder konstant. I første omgang løste vi det med at købe flere tandbørster. Vil tro, at der på matriklen findes 5-6 'aktive' tandbørster til hende.

Problemet bliver ikke mindre af, at den lille eeeeelsker tandbørster, så han nupper, hvad han kan og putter dem i munden. Det har fået den store til at gøre det samme, og den anden dag opdagede jeg så, at hun havde inddraget min tandbørste, og så må man trække en linje i sandet. Jeg DELER IKKE min tandbørste!!!

Købte 4 nye tandbørster til hele familien. Holdt et mindre foredrag om orden, hygiejne og forklarede højt og tydeligt, at tandbørster hører til på badeværelset og i munden og alt andet var ulækkert!




Hvorpå den store bandit tog sin nye tandbørste og børstede sig selv i navlen.

Suk!

mandag den 12. august 2013

Om at pege fingre

Ham den lille har fundet ud af to ting:

1) Han kan pege på ting

2) Når han peger på ting, er der meget større sandsynlighed for, at vi giver ham, hvad han gerne vil have



Desværre har han endnu ikke lært (accepteret), at pegefingeren ikke er magisk. Man kan jo netop ikke få alt, hvad man peger på, hvilket i dag har givet hysterisk anfald over følgende ting, der var udenfor rækkevidde:

Mors coladåse
Storesøsters LEGO Friends plakat
Rullen med toiletpapir
Brødkniven
Tastaturet
Lampen over spisebordet
Musvitten uden i haven

Nogle dage er lidt længere end andre på barsel...


torsdag den 8. august 2013

Om hverdage

Så er det blevet hverdag igen.

Karrieremanden har møde kl. 7, og vækkeuret var derfor sat tidligt. Uheldigvis sov han lidt tungt, det gjorde vores unger til gengæld ikke, så nu er vi alle vældig vågne (måske med undtagelse af os voksne, der stadig har en snert zombie over os).

Vi er så vågnet til silende regnvejr, der ifølge min vejr-app vil glæde haveejere i Midtjylland det meste af formiddagen. Jeg kan dog kun tænke på, 1) at jeg både skal aflevere og hente i dag og 2) at den stores regntøj ligger oppe i børnehaven - igen!

Der er lige nu ret gode odds for, at jeg bestikker den store til at synes, at det ville være ENORMT fedt at blive hjemme i dag og hygge.

Gudskelov for barselsorlov!



onsdag den 24. juli 2013

tirsdag den 23. juli 2013

Om sommerferie

Holder det vist.

Skal vi ikke bare sige, at vi tales ved i august.

fredag den 19. juli 2013

Om myggestik

Den store bliver ædt af myg i øjeblikket. Hun render rundt med 15-20 stik, og vi andre har måske et enkelt.

Stikkene klør og er irriterende, og indimellem småtuder hun af frustration, så vi skal have fat i noget, der i bedste fald rent faktisk kan tage kløen og i værste fald give en illusion af, at det hjælper. Og ellers skal vi snart til Sverige, hvor de jo tager myg lidt mere alvorligt (mener at huske, at der for et par år siden, var en borgmester, der ville sprøjte et stort område fra luften med myggegift)

Det er dog ikke så skidt, at det ikke er godt for noget:

"Jeg har bare SÅ mange myggestik. Det er fordi, myg elsker, når man er dejlig!"



mandag den 15. juli 2013

Om tøseture

Først var jeg gravid med kvalme, så var jeg gravid med bækkenløsning, og så var jeg bare enormt gravid. Derefter har der mere eller mindre altid været en lillebror lige i nærheden af undertegnede. Så det er måske naturligt nok, at fars stjerne lyser allermest på den stores himmel.

I dag fik jeg dog mulighed for at genvinde tabt terræn på vores tøsetur, der var strengt forbudt for drenge, og ja jeg spillede beskidt!

Hun fik pølsehorn til frokost og slik til filmen (for ja vi var da også i biografen). Vi købte tøj, legetøj, og jeg lod mig lokke til BuildABear, der er kvalmende og kommercielt, men nøj hvor hun elskede det.

Og selvom hun skreg far, da vi steg af toget (en anden af mine fordele) tror jeg på, at jeg har flyttet en lillebitte smule. Hendes far spurgte i hvert fald her til aften, om hun havde savnet ham, hvorpå hun svarede: "Jo, nej ikke særligt meget"



søndag den 14. juli 2013

Om klapvogne

Har tidligere skrevet om, hvordan mit højeste ønske var en Odder-barnevogn til ham den lille, fordi det havde jeg ikke første gang, og det fortrød jeg og så videre. Vi købte jo så også én af de dyre, og karrieremanden fik den gang besked på at holde sin kæft, fordi jeg vidste, at det efter hans mening var en smule spild af penge, men jeg var gravid og insisterende, så han formåede stort set at bide sig selv i tungen og i stedet nøjes med nogle pudsige trækninger i ansigtet.

Og vi er begge vældig vældig glade for Odderen og følger os hjemme i vores lille 'Hannibal og Jerry'-kvarter, hvor der er Oddere parkeret i hver eneste lille carport, man skulle jo nødig skille sig ud her i provinsen! Odderen er dog meget, meget stor at have med i bilen - især hvis man skal have noget som helst andet med, så efter lidt debat frem og tilbage, blev vi enige om, at vi ville købe en klapvogn, som ham den lille sagtens kunne ligge ned og sove i, men som samtidig var så lille og fiks, at den uden problemer kunne bo sammen med et par kufferter i bagagerummet.

Sendte så den bedre halvdel af sted i Babysam med besked om at købe en Quinny Zapp (allerhelst skulle det vist have været en Maclaren - den anbefaler ALLE nemlig, men der er vældig dyr og umiddelbart ikke lige tilgængelig hos en forhandler i Aarhus-området). I butikken løb han ind i en ekspedient, der indrømmede, at han ikke havde været der særligt længe, hvorpå han ødelagde to af de klapvogne, han viste til karrieremanden. Quinny'en blev hurtigt droppet, fordi den virkede vakkelvorren, og Esprit-klapvognene blev også droppet - den ene kunne ikke klappes sammen af ekspedienten, og på den anden satte håndtaget sig fast. I stedet endte karrieremanden med at købe endnu en Odder, fordi den virkede mest solid, og så var den på tilbud til halv pris, hvilket tydeligvis gjorde den mere spiselig.


Så nu har den store Odder fået sig en lillebror...

lørdag den 13. juli 2013

Om mor-kontrakten

Den store listede sin krav til mig i dag, og de er stort set til at overkomme:

"Du skal vaske mine sure sokker
Du skal lave mad
Du skal lave vandkrig
Du må ikke hente mig i børnehave [underforstået det skal far]
Du skal sige til den ondeste snedronning, at jeg er den smukkeste!"

Gad vide, om jeg bare kan sende hende den onde en e-mail?



lørdag den 6. juli 2013

Om at holde så meget fri, at hjernen slår fra

Fik liv at holde fri fra jobbet som mor i dag. Min lillesøster tog mig under sine vinger og så stod den på brunch, shopping, frokost og lidt mere shopping, inden jeg hoppede på toget tilbage til provinsen, hvor især den store, som ellers aldrig gider mig, krammede mig igen og igen - og erklærede, at hun var ramt af morsyge.

Indrømmet dagen havde måske været lidt sjovere, hvis ikke jeg til vores brunch, formåede at spærre mit Dankort, fordi jeg lige pludselig ikke længere kunne huske min pinkode og tastede forkert ind tre gange. Ved ikke lige, hvad der skete der - udover jeg enten tænkede for lidt eller for meget.

Heldigvis stod lillesøster klar med sit kort, så jeg både kunne købe samvittighedsgaver til ungerne og en masse til mig selv, som jeg åbenbart manglede.

Aarhus er nemlig en rigtig fin by med masser af fine butikker, og jeg glæder mig til, at min kære mand og jeg sammen kan slendre, spise og shoppe derinde. Jeg skal bare lige huske min pinkode igen

Nordea og jeg er blevet enige om, at hvis jeg lige sover på det, så kommer tallene nok til mig igen, så de har åbnet kortet igen, og hvis jeg stadigvæk ikke kan huske, må jeg jo bestille nyt kort og kode. Det skal jeg alligevel med mit MasterCard, som jeg heller ikke kan huske koden til...



onsdag den 3. juli 2013

Om at være forelsket

VH1 viste "Only Teardrops" i dag, og som resten af Europa, blev den et hit herhjemme. Især en blev helt opslugt af den lille skovtrold

tirsdag den 2. juli 2013

Om farlige sygdomme

Er syg med hoste og feber (tak for det dansk sommer).

Den store, som sluger alle tv-udsendelser med blå blink og hospitaler, spurgte derfor bekymret:

"Har du fået stasigokker?"

Det håber jeg virkelig ikke!



søndag den 30. juni 2013

Om søvn

Den førstefødte ville i meget lang tid ikke sove i sin egen seng. Det var en kamp uden lige dels at få hende til at falde i søvn der, dels at få hende til at sove der hele natten.

Og ja vi (nok mest mig) endte tit med at give mig og lod hende flette sine ben ind i mine. Lidt fordi at jeg ikke gad at kæmpe om natten (søvn er mit livseleksir), men mest fordi vi vurderede, at det var det, hun havde brug for. Hun har nemlig altid været en nusser og har altid søgt meget kropskontakt og nærhed.

Og så flyttede vi, og så sov hun fra dag 1 igennem på sit værelse og har gjort det lige siden. Og nu er hun så begyndt selv at falde i søvn. Tidligere skulle vi altid sidde ved siden af hende, indtil hun sov, men ikke længere.

Min pointe er, at jeg er glad for, at vi lyttede til mavefornemmelsen, og gjorde hvad vi følte, var det rigtige. Nu sover hun selv - uden os, uden kamp og uden gråd, og det er jeg faktisk glad for. Også selvom vi overhovedet ikke kan bruge samme tilgang til den lille. Han sover nemlig helst alene...



torsdag den 27. juni 2013

Om grinebiddere

Storesøster ved lige, hvad lillebror vil have - flyvende bamser!

Om succesoplevelser

Som jeg tidligere har været inde på, har planter hårde vilkår hjemme hos os, så derfor er det også med en vis stolthed, at jeg kan fremvise vores indtil videre eneste og store hjemmedyrkede jordbær. Takket være vejrguderne, der har været søde nok til at supplere varme med regn (forstår lige pludselig hvorfor haveejerne som de eneste altid har jublet over dråber ovenfra om sommeren).


Nu håber jeg bare, at vejrguderne er med os hele vejen, så tomatplanterne og græskarplanten (ja den lever stadigvæk!) kan fremtrylle noget plukbart trods deres lidt hårde opvækst uden gødning, fast vanding og varme (hvad skete der lige for sommervejret?!)

søndag den 23. juni 2013

Om grundregler

Storesøster åbner selvfølgelig gerne sit værelse for lillebror, han skal bare følge et par grundregler:

Ikke tale
Ikke røre
Ikke pege
Ikke hoste

Det går ikke heeeeelt godt med at overholde reglerne




Men han hostede vist ikke

torsdag den 20. juni 2013

Om når den ene vil lidt for meget og den anden vil lidt for lidt

"Hvornår kommer far hjem?"
"Han kommer hjem, så han kan nå at tage med dig til sommerfest i børnehaven"
"Skal du også med?"
"Nej jeg bliver hjemme sammen med lillebror"
"Jubiiiiiii!!!"

Den store er ikke supervild med mig i øjeblikket. Hun sukker dybt, hvis det er mig der skal hente og hyler højt hvis jeg tilbyder at gå på legeplads med hende i stedet for far.

Den lille derimod...Han hyler, når jeg er er mere end 0,5 meter væk fra ham. Han hyler, hvis jeg går på toilettet, eller hvis jeg vover at sætte ham ned på gulvet for et kort øjeblik at lave havregrød eller grøntsagsmos.

Så lige nu ved jeg ikke, hvad der er værst, at den store stort set ikke gider mig, eller at den lille kun gider mig. Ved godt, at det kun er faser for begge (forhåbentlig!!), og at jeg i sidste ende vil savne, at de ikke behøver mig til alt og samtidig sætte pris på, at de er selvkørende, men lige nu måtte den ene godt blive lidt mere morsyg, og den anden lidt mindre...



tirsdag den 18. juni 2013

Om hårvask

"Jamen det var bare fordi Emilia havde elefantsnot med, og så var vi lidt oppe på bordet, og så... ja jeg ved det ikke."

Det var måske også lidt ambitiøst at forsøge at få en forklaring på, hvorfor musens hår var en stor klistret filtkugle. I stedet blev hun sendt i bad under sin faders kyndige vejledning.

Kom ud til hende på badeværelset, da hun var færdig - nu med en våd klistret filtkugle ovenpå hovedet.

"Jamen har I slet ikke vasket hår sukkede jeg"
"Jooooo" svarede de i kor.
"Altså det har hun jo selv vasket...det plejer hun jo. Jeg har jo ikke forstand på det" forsvarede karrieremanden sig

[Har en fæl mistanke om, at det måske snarere handlede om at undgå førstefødtes hårvask-hysteri]

"Nej men altså, det går ikke. Det skal vi have vasket igen. Det der kan vi jo slet ikke rede ud" sukkede jeg.

Og her begyndte så den længste, højeste og værste hylekoncert i Hørnings historie.

Gik med hende ind i bruseren. Tog mit dyre Paul Mitchell shampoo og vaskede håret grundigt, skyllede det langsomt ud og kunne se, at filtbunken var reduceret betydeligt - det var mængden af elefantsnot dog ikke. Sluttede af med at putte den største klump endnu dyrere hårkur i. Filtbunken var væk - elefantsnottet ikke så meget. Det sad stadigvæk fast.

Endte med at klippe totter af med elefantsnot, og så aflyste hun definitivt sit hysteriske anfald. Nu var hun i stedet helt optaget af hendes bløde velduftende hår.

"Det kan vi bruge hver dag" sagde hun henrykt
"Na Ahm" svarede hendes mor på barselsdagpenge
"Nå men i hvert fald indtil næste gang jeg putter elefantsnot i håret!"

torsdag den 13. juni 2013

Om LEGOLAND

Så har vi fået årskort til LEGOLAND. Købte dem på nettet, og det er overhovedet ikke nemmere eller billigere (så det er der ligesom ikke nogen grund til), men nu har vi dem i hvert fald, så vi kan komme der igen og igen og igen, nu hvor vi kun er en lille time derfra. Og tirsdag tog karrieremanden en velfortjent fridag, så vi kunne tage derhen sammen.

Da vi kom derned, sagde karrieremanden, at han en af de ting, han godt kunne lide i LEGOLAND var at se på folk, der kommer i LEGOLAND første gang, og jeg forstår ham godt. Det er både fedt at se  japanske turister gå amok med kamera, og se børn hvis øjne er så store som tekopper i bare forbløffelse over alt det, der er bygget i LEGO. Vores den store er hardcore-besøgende, så hun sagde bare "brandbiler" efterfulgt af "brandbiler" og lidt mere "brandbiler", så vi valgte at tage hen til brandbilerne, så hun kunne slukke ildebrande, og vi kunne få fred.
Det var dødsens alvor for hende
Hun prøvede også et par andre ting, inkl. de klassiske minibåde. Desværre var båden, hun sejlede i, gået i stykker og sejlede kun ved hjælp af de seks både, der havnede bagved, og som så kunne skubbe hende og karrieremanden i mål. "Jeg plejer ALDRIG at trække kø" brummede karrieremanden.

Udbryderkongen hyggede sig også vældigt med at kigge på tog og øhm tog, så han var meget glad, da vi så endelig hoppede på toget.
Åh al den nuttethed...




Da det gik så godt med toget, ville vi også en tur op i det høje tårn alle fire. Her løb vi imidlertid ind i uventede problemer:

Ansat: "Har I ikke nogle sko til ham der?"
Mig: "Sko?! Øh nej"
Ansat: "Jamen har han da slet ikke nogen sko?!"
Mig: "Han er en 8 mdr. gammel baby, så nej"
Ansat: "Man skal altså have sko på for at komme med. Det siger reglerne"

Her tog karrieremanden en dyb udånding  og gik med udbryderkongen, mens den store og jeg en smule forbløffede gik ind i tårnet. Bagved kom der en anden familie, som spurgte, om de måtte komme med, når nu de ALLE  havde sko på. Og så spurgte de den regelrette ansatte, hvorfor hun i al verden insisterede på, at babyer skulle have sko på:

Ansat: "Det er jo i tilfælde af evakuering, så skal man jo have sko på"

Bum, bum...Her sad vi vist alle og fniste lidt, og jeg overvejede om, det monstro er nøglen til at lære babyer at gå. Bare give dem sko på...?

Det skal dog til LEGOLANDs forsvar siges, at de fleste ansatte er, kompetente, søde og tydeligvis glade for deres job og børn.

Belært af den elendige madpakke i Givskud Zoo, købte vi frokost i parken, og der trak vi altså (igen!) en stor nitte. Det er sikkert muligt at finde nogenlunde mad, men man skal altså lede, hvis man vil undgå frituren og samtidig undgå at betale 600 kr for en frokost. Og så er det altså bare dyrt - vi snakker samme niveau som lufthavnen bare med et ringere udvalg og lavere kvalitet. Skulle tro, at en park med så mange børnefamilier også kunne lave noget fornuftigt børnemad. Det har vi set i Fårup Sommerland, og vi har set det i Astrid Lindgrens Verden.

Trods madens skavanker havde vi en ganske fin dag, og eftersom vi nu har købt årskort, bliver vi jo nødt til at komme igen, så pengene kan blive tjent ind igen.

onsdag den 12. juni 2013

Om en flabet 5-årig

Gik hjem fra børnehaven i dag med den store, der normalt cykler, så jeg måtte ty til bestikkelse (is) for at få hende til at gå de 3 km uden alt for mange protester - til gengæld fik jeg et par flabetheder...

"Jeg synes, Laura er heldig, fordi hun har en trampolin derhjemme"
"Du er da også smadderheldig, du har mig som mor"
"Nej det er jeg ikke! Men jeg er smadderheldig, fordi jeg har far"

Købte en Zero til at gå hjem på
"Hvilket navn står der derpå?"
"Kollega"
"Ha ha ha ha. Du har ingen kollegaer. Du har kun mig og Oscar. Ha ha ha"

Endeligt hjemme...
"Det var bare flot klaret, at du gik hele vejen uden så meget brok"
"Skal jeg så ikke have en belønning?"
"Naaah...du har jo fået en is, men du kan få et kram"
"Nej tak. Kan jeg ikke bare få nogle penge?"



torsdag den 6. juni 2013

Om at være en mor

Den lille vågnede i aften 20 minutter efter han var faldet i søvn og ville ikke rigtig sove igen. Satte mig så i vores seng med ham mellem benene - og så kastede han ellers hele aftensmaden op.

Det lille myr kastede op på sig selv, på mig, på sengen og på gulvet. Og så er det, man godt kan blive lidt ærgerlig over, at man er den voksne, der rent faktisk skal fikse det. At stillingen som mor inkluderer det her.

Karrieremanden var selvfølgelig til et sent møde (jeg skriver selvfølgelig, fordi han 9 ud af 10 gange hvor den store har vendt vrangen udad på sig selv heller ikke har været hjemme), så jeg fløj solo.

Fik hevet lagen af, badet den lille, skyllet mine ben, sat en vask over, lagt rent sengetøj på og trøstet træt bebs. Og så kom karrieremanden hjem, og selvom han meget gerne ville se efter den lille mens jeg tog et bad, så ville den lille kun have mor

Og så ligger jeg her i sengen med ham den lille og lugter lidt af bræk, mens jeg er glad for at være hans mor, at være hende, der trøster og gør verden bedre.





Om eksotiske dyr

"Mor hvilket dyr er Svampe Bob? Synes ikke jeg kender nogle firkantede dyr, der lever i havet"

"Han er nok mere sådan en badesvamp"

"Så er det nok derfor han ikke har været med i Lille Nørd. De har sådan mere almindelige dyr med..."



mandag den 3. juni 2013

Burgeruge 2013: Den ultimative burger

Afslutningen på Burgeruge 2013 skulle selvfølgelig ske med stil, og derfor gemte jeg den allerbedste burger til allersidst: Oksekødsburgeren. Den burger, man automatisk tænker på, når man tænker på en burger (og det gjorde jeg tit før Burgeruge 2013, nu tænker jeg sjovt nok knap så meget på burgere...).

Det er den klassiske burger, men pimpet lidt op i dagens anledning.



Bøffen laver jeg sådan her:
En håndfuld bredbladet persille, et lille gult løg og et fed hvidløg hakkes fint og blandes med 1 tsk. Dijonsennep, 1 tsk. Worchestersauce, 1 ægblomme, salt & peber samt 500 g hk. oksekød.

Lad farsen hvile 1 times tid og form derefter 4 bøffer og steg dem nogle minutter på hver side på grillpanden ved høj varme.

Og så kan man jo ellers bygge sin burger med yndlingsingredienserne. Min burger blev høj i dag, men der var også en del i:

Mayonnaise
Icebergsalat
Rødløg
Tomat
Bøf
Ristet parmaskinke
Ost
Drueagurk
Ketchup

Uha den var god!

Og det var så Burgeruge 2013, og hvad lærte vi så:

  1. Man kan faktisk godt få for mange burgere...!
  2. Nøj hvor er jeg glad for, at jeg ikke har en madblog. Respekt til alle dem, der dagligt beskriver og fotograferer deres mad - det bliver aldrig mig. Det er min hverdagsmad lidt for kedelig og lidt for grim til.
  3. Den klassiske burger er bare den bedste.
  4. Temauger er ret sjove, og der er allerede flere i støbeskeen - den store har foreslået, at vi kører en McDonalds-uge. Vi overvejer lidt...

søndag den 2. juni 2013

Burgeruge 2013: Grøn kyllingeburger

"Er burgerugen ikke snart slut" sukkede den 5-årige, og jo det er den. Må nok konstatere, at en hel uge med burgere er hård kost for de urutinerede, men nu nærmer vi os også hastigt afslutningen (heldigvis).

Lørdag stod den på kyllingeburger (skulle egentlig have været fredag, men fredag valgte vi den nemme burgerløsning pga. musikfestival og sene møder, så kylling blev lørdag i stedet).

Hos min nye slyngveninde, Rachael Ray, fandt jeg endnu en gang inspiration, men tror min burger blev en del anderledes, end den hun havde udtænkt.
 
Jeg lavede en grøn smagspasta ved at finthakke en ordentlig håndfuld bredbladet persille, et løg, et fed hvidløg, saft og skal fra en citron . Pastaen blandede jeg med kyllingefars og en æggeblomme. Det kom der nogle vældigt grønne bøffer udad! 
 

Lavede en burger med avocado, spinat, tomat, løg og grøn kyllingebøf.
 
 
Burgeren var ok, men så nok heller ikke mere.  Skulle jeg lave den igen, ville jeg nok blande lidt forskellige krydderurter (den smagte MEGET af persille) - men står det til resten af familien, behøver jeg sådan set ikke lave den igen.

Når vi gider burgere igen, må jeg prøve en ny variant af kylling. Det må kunne lykkes...

lørdag den 1. juni 2013

Om børnemusikfestival

"Har du set, at Sigurd Barrett giver koncert fredag" spurgte karrieremanden
"Grrmpft" svarede jeg i et forsøg på at sige ja og nej samtidig.

Havde set det, men gad sådan set ikke noget med mange mennesker (se evt. Om menneskemylder), og i mit hoved var jeg allerede på Roskilde Festival med baby, barnevogn og børnehavetræt barn, så nope, nix og nej. Ikke nogen koncert til os.

Gik forbi koncerten på min vej for at hente den store fra børnehave og kunne konstatere:

1) At børnemusikfestivalen i Hørning (som er det officielle navn) ikke var kæmpestor og skræmmende, men derimod lille og hyggelig
2) At jeg på ingen måde ville kunne skjule for den store, at der var koncert, så if you can't beat them, join them

Hentede den store og spurgte, om hun ville til koncert. Det ville hun på INGEN måde. "Jeg vil hellere have en is!". Lovede hende en is uanset hvad, men hun holdt stædigt på sit nej. Lige indtil hun hørte Sigurd Barrett synge: "Det er Siiiiguuuurd" skreg hun begejstret. Og så tog vi til koncert!

Skanderborg Festival - hun er klar!
Og det var nu ganske hyggeligt. Solen skinnede, Sigurd Barrett sang og promoverede sig selv, og efter ham sang Mek Pek og søn (er nu så gammel, at Mek Pek optræder med sin næsten voksne søn...?!). Den store fik ikke nogen is (de er udsolgt for længst sukkede en mand tydeligvis overrasket over behovet for is en fredag eftermiddag i høj solskin), men fandt til gengæld flere legekammerater fra både børnehave og vej. Mens hun legede, dansede lillebror til musikken og spiste i al ubemærkethed en lille græssnack. Man føler sig i øvrigt som en klassemor, når ens knægt på 8 mdr. spytter en ordentlig klat græs ud af munden.

Drøvtyggeren og hans uopmærksomme mor


Jeg overlevede og havde nogle hyggelige timer, men blev dog lidt solskoldet i nakken, men det er jo sådan set ikke festivalens skyld, for som karrieremanden sagde:
"Flot at du i en alder af 33 ikke kan finde ud af at tage solcreme på" (synes så det er flot, at han ikke kan huske, jeg er 35...)

torsdag den 30. maj 2013

Burgeruge 2013: Portobelloburger med spinat

"Nå hvilken burger skal vi så have i dag?" spurgte karrieremanden spændt i morges
"Vegetarburger!"
"Øhm...okay"

Vegetarmad har ikke en særlig stor stjerne hos karrieremanden, der mener, at man da som minimum vel altid kan drysse med lidt bacon, så hans skepsis var forventet. Jeg forsøger alligevel at snige vegetarmåltider ind fra tid til anden, så selvfølgelig skulle Burgeruge 2013 også have en enkelt vegetarisk dag. Valget faldt på en burger med portobellosvampe og masser af spinat. Opskriften fandt jeg i ugens bibel: Rachael Ray's "Burgers", men modificerede den lidt.

Halv burger med masser af grønt snask


Spinatpesto:
2 gode håndfulde spinat
1 håndfuld mandler (som egentlig skulle have været valnødder, men karrieremanden kan godt lide at udfordre indkøbssedlen indimellem)
2 spsk friskrevet parmasan
2 spsk olivenolie
1 fed hvidlød
salt & peber

Kør det hele godt sammen i en foodprocessor eller blender

Portobellosvampe:
2 stk portobellosvampe (til 2 burgere)
2 spsk olivenolie
1 tsk tørret rosmarin
1 spsk balsamico
1 spsk worchestersauce
1 mozarellakugle
salt & peber

Rens svampene forsigtigt og kom dem samt resten af ingredienserne undtagen mozarellaen ned i en plasticbøtte med låg. Ryst godt og tag svampene op.

Steg svampene på en pande med lidt olivenolie ved middelvarme til de er brune og møre. Når portobellosvampene er møre, lægger man en god skive mozarella ovenpå hver svamp og dækker panden med stanniol i ca. 3 min. til osten begynder at smelte

Burgerbollerne flækkes og bygges op med portobellosvamp, spinatpesto, et par løgringe og lidt frisk spinat.

Til burgerne havde jeg lavet 'fritter' af søde kartofler (skræl dem, skær dem ud i både, kog dem i 5 min, vend dem i olivenolie, drys med salt og bag ca. 30 min. i 230 grader varm luft).

Kan man ikke lide spinat eller svampe, skal man nok ikke kaste sig ud i den her variant, men til alle andre kan den fint anbefales (og så kunne man da godt lige smide en skive sprød bacon ind også - det ville bestemt ikke gøre burgeren dårligere)

Om den lille liberalist

Fik lidt tough love fra den 5-årige på vej hjem fra legeaftale.

"Fars arbejde er, at han sidder på kontor og holder møder, men hvad er dit arbejde mor?"
"Lige nu passer jeg jo din lillebror"
"Altså det er jo ikke noget rigtig arbejde, vel mor. Skal du ikke snart finde et arbejde, så du ikke bare er derhjemme? Skal du ikke tjene penge?"

Liberal Alliance I sender bare indmeldelsesblanketten. 5 år er vel ikke for ung?

onsdag den 29. maj 2013

Burgeruge 2013: Pulled Pork m. coleslaw

Burgeruge 2013 fortsætter. I dag stod den på pulled pork og coleslaw.
 
Jeg sprang over, hvor gærdet var lidt lavere. I stedet for først at marinere en nakkekam i et døgn og derefter stege den ved lav varme i 8 timer, varmede jeg en færdig version fra Tulip i 25 min. i ovnen. Kødet var mørt og lige til at trevle med to gafler og smagte ganske fint, så når tiden er knap, kan man altså godt købe sig til noget udemærket pulled pork. Har man masser af tid, findes der utallige opskrifter online, hvordan man går i krig

Beklager folkens - jeg kan ikke lave pæne burgere eller tage pæne billeder af burgere


Pulled pork serveres traditionelt i en burgerbolle med coleslaw og barbacuesauce. Droppede barbacuesaucen og lavede blot en hurtig coleslaw. Jeg bruger altid samme opskrift på coleslaw, fordi den er nem og smager godt. Jeg så en gang Louisa Lorang lave den i Godmorgen Danmark, men da jeg netop så den i morgen-tv, skrev jeg ikke noget ned og husker måske ikke helt korrekt, men her er i hvert fald min version:

1 fintsnittet lille spidskål
3 groftrevede gulerødder

Dressing:
2 gode spsk mayonnaise (brug en god som fx Hellmanns)
1 spsk hvidvinseddike
1 fed hvidløg (presset)
1 tsk sukker
Salt & peber

Bland dressingen og vend den med spidskål og gulerødder.

I begyndelsen kan det virke som om, at der ikke er nok dressing, men hvis man bare bliver ved med at røre, skal det nok komme til at hænge sammen. Og så får man en relativ let coleslaw, der ikke drukner i mayonnaise.

NB! Der bliver en ret stor portion ud af ovenstående - som man jo passende kan bruge i næste dags burgere eller sandwich...



tirsdag den 28. maj 2013

Burgeruge 2013: Lakseburger med tartarsauce

Tirsdag er fiskedag hos os, og derfor er burgeren i dag selvfølgelig en fiskeburger.

Fra en af min yndlingskogebøger "Burgers" af Rachael Ray fandt jeg en lakseburger med tartarsauce, som jeg lod mig inspirere af. Opskriften er til 3 voksne:

Ingredienser:

Tartarsauce
3 spsk hakkede syltede agurker
2 spsk kapers
3 spsk dild
1 spsk citronsauce
1 tsk worchestersauce
1½ dl mayonaise

Laksebøf
3 laksefileter uden skind og ben (med mindre din mand og fiskemanden i al deres visdom bliver enige om, at laks smager bedre med skind, så kan du også godt bruge fileter med skind, hvor du så fjerner skindet selv...!)
1 god spsk tartarsauce
1 håndfuld rasp

Til burgeren:
Burgerboller
Iceberg
Tomater
Rødløg

Sådan gør du:
Rør tartarsaucen sammen. Den har godt af at stå nogle timer og trække i køleskabet
Hak laks og tartar i foodprocessor eller brug din stavblender som mig (savner vældig meget en foodprocessor!)
Rør derefter rasp i laksefarsen og form tre bøffer
Steg bøfferne i en olie/smør-kombo i 6-8 min.
Skær salat ud og varm bollerne
Byg burgeren: Iceberg/tomat/løg/bøf/ordentlig klat tartarsauce

Enjoy!