Om fritidsaktiviteter, da mor og far var børn

Fordi vi alle sammen er sådan lidt halvsløje med ondt i halsen, fik vi hønsekødssuppe i aften, og mens min lille familie sad hver især og sorterede benhårdt i fyldet og svedte, fordi der altså ikke som sådan var koldt, fortalte jeg om, hvordan hønsekødssuppe altid har været en livret, især hvis jeg havde været af sted med spejderne om efteråret og så kom hjem forfrossen til min mors hjemmelavede suppe.

Den store var tydeligvis imponeret over mine spejderhistorier (ved ikke helt hvorfor...) og begyndte at komme med overvejelser hvorvidt, hun kunne få suppe, når hun kom hjem fra spejderlejr, hvilket prompte fik mig til at slå fast, at der absolut ikke var plads til flere fritidsaktiviteter i hendes tætpakkede skema.

Hun svarede småirriteret, at hun da bare mente, at det var når hun var færdig med svømning til næste år, så var der jo tid til spejder. Det fik os til at forklare, at man sagtens kunne gå til svømning i mange år, og at hendes far faktisk havde gået til svømning i 14 år.

"14 år?!!!!"

Lige i det øjeblik virkede det i den grad som om, at alle de fantastiske forestillinger, hun havde, om sin far krakelerede ved tanken om, at manden tilsyneladende havde brugt 14 år på at lære at svømme.

Herefter fulgte der lange forklaringer fra især faderen om, at man også kunne gå til svømning for at blive dygtigere, og man endda kunne svømme mod andre i en konkurrence. Det fangede hendes interesse, men igen blev hun lidt træt, da han fortalte om, at han havde været af sted tre dage i Belgien for kun at svømme et par minutter (hun synes nemlig, at alt under 2 timer i et svømmebassin er lidt spild af tid).  Øjnene blev dog for alvor store igen, da han så begyndte at fortælle om svømmetur på Bornholm, hvor der var meterhøje kæmpeis, og hvor de havde kørt på skateboards nedad bakke.

Så nu er hun svømmefan igen, selvom jeg har fornemmelsen af, at tirsdagens svømmeundervisning kun kan skuffe nu.

Om fritidsaktivitetsstress

Den store er begyndt på svømning for begyndere og stjernedans. Det har været et stort ønske gennem længere tid, så selvfølgelig har hun fået lov, også selvom der er visse elementer, der ikke er helt optimale for vores lille familie, fx

...er kampen for pladser benhård. Polomanden måtte bruge en god times tid på at sikre sig en plads på et af de fire (!) svømmehold, og da vi dagen efter skulle igennem samme nummer med dans, crashede siden totalt, og tilmeldingen blev udsat en uge. Vi curlingforældre er ret emsige, når det gælder sportsaktiviteter til poderne

...begynder svømning kl. 16.30 - hvilket vil sige, at man helst skal være på skolen senest kl. 16.10, så man kan lokalisere den 6-årige, få indsamlet drikkedunk, skoletaske og hendes 359 tegninger af sommerfugle, signet hende ud af SFO'en, komme over til svømmehallen (der ligger på skolen, men langt pokker i vold), få hende i bad og omklædt og klar kl. 16.30 -og hvis Polomanden har sene møder, så foregår det med en sprællende 2-årig under armen.

...er den store egentlig ret glad for vand, men i det øjeblik vi forældre får at vide, at vi skal smutte ud i omklædningsrummet, så forvandler hun sig til jordens mest ulykkelige pige, der skal overtales til bare at stikke storetåen i klorvandet (når vi kommer ind igen til de sidste 20 minutters frisvømning, er hun så til gengæld slet ikke til at hive op igen - og har haft det fantastisk, hvilket gør det lidt nemmere at gå)

Havde biler med i omklædningsrummet til svømning. Det virkede godt de første 20 minutter. Derefter knap så meget!

... mener den lille absolut, at det allerbedste i hele verden er et svømmebassin. Måtte tilbringe de sidste 20 minutters frisvømning tirsdag med at rose den store for alle hendes "tricks" samtidig med, at jeg enten måtte holde den 2-årige krampagtig fast, mens han skreg "baaaaad, mig baaaaaad" eller råbe efter ham " STOP DU MÅ IKKE LØBE I SVØMMEHALLEN", mens jeg småløb for at holde en arm foran ham, når han indimellem fik vredet sig fri. Det kommer sgu nok ikke til at holde i længden

...er der stjernedans onsdag fra 17-18. Første gang måtte vi gerne være i gymnastiksalen, og den lille kørte lidt med sine biler, forsøgte at score en 17-årig og dansede lidt til musikken, hvilket fik mig til at tro, at selvom polomanden hver onsdag er på Sjælland (selvfølgelig!), og at der danses i ulvetimen, så kunne det lade sig gøre. Men nu skal vi voksne (og små søskende) være i omklædningsrummet, så vi har fået den 14-årige, der henter en dag om ugen, til at tage med den store til dans, mens jeg er derhjemme med den lille. Det virker rigtig, rigtig godt. Det var tydeligvis meget mere sejt at være med den 14-årige til dans frem for kedelige mor og hylende lillebror.

...er mine unger vældig sultne lige når vi kommer hjem, så jeg gør meget i forskellige varianter over temaet rugbrød - "Nææhh se i aften er der torskerogn!" - føler lidt, at jeg nok smart bør udvide menuen en smule.


Men den store hygger sig...