Om Build-a-Very-Expensive-Bear

Havde tøsetur med den store mandag. På programmet havde hun dikteret en tur i biffen for at se Smølferne 2 (den kan ikke umiddelbart anbefales), en tur på café og en tur i alle forældres mareridt: Build-a-Bear.

Aftalen var, at hun måtte få en kjole til den bamse, der blev købt sidste gang, vi var i Build-a-Bear. Her ligger nemlig en stor del af fidusen. Bamserne er i alt deres enkelthed ikke fuldstændig udenfor økonomisk rækkevidde (altså de er jo ikke billige!), men de 'skal' jo også have tøj, og så siger kasseapparatet ellers bare ka-ching!

Aftalen om en kjole røg dog i det øjeblik, hun fik øje på Smølfine som bamse, og så gik de høje suk i gang suppleret med "Åh hvor ville jeg bare gerne..." i 23 forskellige variationer. Og ja jeg var svag, så jeg gav mig og lukkede øjnene.

Og så begyndte mit helvede og hendes himmel:


Børnene er selv med til at bygge deres bamser, og det er jo som udgangspunkt en sød idé. De er med til at fylde 'bamsepopcorn' ind i bamsen, de giver den et hjerte, der er en lang seance med at give bamsen egenskaber og slutteligt hjælper barnet med at puste et hus op (transportkasse). Alt sammen hvinende candyfloss übersødt, men til at overleve, fordi ungerne ELSKER hele showet.

Det, der dog også samtidig sker, er begyndelsen på én lang salgstale, der varer fra det øjeblik, ungen beslutter sig for en bamse, til man rundtosset forlader butikken en husleje fattigere. Som fx

Til musen: "Skal du have en smølfelyd i bamsen?"
Til mig: "Det koster 39,95"
Hvorpå musen kiggede bedende på mig (tak for det luskede bamseekspedient)

Jeg sagde nej til lyden, men hørte en far sige ja, hvorpå han prompte blev spurgt, om der skulle to lyde i bamsen.

Da hjertet skulle i, blev vi spurgt, om det skulle være et bankende hjerte til 39,95, da svaret igen var et nej, blev vi tilbudt et velgørenhedshjerte til 10 kr, som jeg så også sagde nej til, før vi så fik defaulthjertet uden dikkedarer.

Så var bamsen lavet, og overdraget til musen med ordene: "vi har tøj til Smølfine derovre"

Grrrrr....kunne bare mærke min mund var en stor hønserøv, da vi forlod butikken igen. Til gengæld var musens mund et stort smil op til begge ører, og da hun skulle sove i aften, så det sådan ud:



Omgivet af begge Build-a-Bear-bamser (afklædte fordi hun jo "ikke har noget nattøj til dem") lå hun der med et sagligt smil og sagde, at hun bare var så glad, og i dag havde været den bedste dag.

Jeg er dog stadigvæk ikke stor fan af Build-a-Bear...

Om outlets og fremmede mennesker

Lørdag i Boston er gået med to ting: Shopping og smalltalk

Jeg har shoppet i outlets, der ingenting har til fælles med danske outlets. Det er rigtige butikker med personale og masser af lækkerier til ingen penge. Købte en del - og den eneste ting, jeg fortryder, er, at jeg glemte de to par bukser, jeg fik lagt til side, mens jeg prøvede andet tøj...men jeg overlever nok ;-)

Prinsessen har fået lidt blåt tøj...






Samtidig med shopping, har jeg smalltalket. Jeg kender ingen på denne tur, så med mindre jeg vil være sur Trunte i hjørnet resten af ugen, er jeg nødt til at dyrke disciplinen 'smalltalk', og det har jeg gjort i busser, over drinks, ved elevatoren og til middage. Og ja det hele går lidt nemmere med et par glas vin i blodet...






Folk er søde og rare, men det er også helt tydeligt, at det er en indspist gruppe, hvor folk kindkysser og knuser for et godt ord - vi er vel i marketing! Samtidig er det et netværksarrangement, hvor folk indimellem har meget travlt med at fremhæve alle deres bedrifter - i al beskedenhed naturligvis! Heldigvis er der også andre som mig, som er nye og nysgerrige, og dem smalltalker jeg nu mest med - kan nemlig hverken følge med i de andres namedropping eller matche deres seneste klatretur på Kilimanjaro.

Nu vil jeg kravle under dynen, så jeg er klar til første konferancedag - vi begynder kl 9, og jeg glæder mig til lidt fagligt indhold!

Location:Boston

Om hentydninger

Prinsessen lod i aften som om hun læste en bog, og det gør hun så tit, så det er ikke altid jeg hører efter, men så var det hun 'læste':

"Og så var der en mor, der skulle rejse og så købte hun en gave, faktisk legetøj med hjem"

Hmmmm....

Om Køb en havnen

Manden tog pigebarnet og undertegnet med til Danmarks hovedstad i går, Køb en havnen, som vi kalder den herhjemme. Bilen blev parkeret i Ørestaden, og så tog vi det hvide tog ind til centrum

Vi begyndte på Amalienborg, hvor vores prinsesse satsede hårdt på at se en prinsesse, og gerne én. der faldt i vandet som i Legoland. Vi spejdede forgæves efter Mary i badedragt, i stedet nøjedes vi med vagtskifte, som vist var okay, men så heller ikke mere. Til gengæld var Livgarden et stort hit hos den overraskende mængde turister, der var til stede - inkl. de to japanerne med sweatshirten "I Heart CHP"

Efter Amalienborg og en frokost på 'Salt', smuttede vi op til Nyhavn, hvor prinsessen argumenterede hårdt for en is "Jamen det er fordi jeg gerne vil have en" og videre hen til Strøget, der pr. definition giver mig svedeture og en trang til at løbe langt væk til landet. Manden min derimod ser det derimod som en oplagt mulighed til at kigge på vinduer og generelt nyde storbyens liv. Prinsessen var vist mest interesseret i, hvor Disneybutikken var.

Disneybutikken er en af den slags butikker, man kun skal begive sig ind i, hvis man er fyldt med overskud og tolerance. Den er proppet med legetøj, stressede forældre, lykkelige børn og overvældende meget personale, der er lidt for glade. Prinsessen fandt hurtigt et sted, hvor der var tegnefilm, tog sin cardigan af og satte sig godt til rette og efterlod sine forældre til at finde en passende souvenir (en 'Lynet McQueen'-kuffert som hun pt. slæber med sig alle steder inkl. toilettet)

Efter Disneyland i København gik turen mod Agnes Cupcakes, som jeg i ca. 6 mdr har haft et gavekort til 12 små cupcakes. Jeg er ikke den store ørn til at finde rundt, og trods Google Maps blev taget i brug på mobilos, så blev det til en ganske pæn omvej, så den 3-årige måtte bestikkes med en is, mens mor her købte en hulens masse små cupcakes, der trods mine forsigtige intentioner endte lidt oven i hinanden på vejen hen til Moster Marie.

Da dagen var slut, var der desværre ikke så meget overskud tilbage hos prinsessen, men trods billedet nedenfor, havde hun vist nok en god dag...

Om køkkenmaskiner

Det er ikke fordi vi som sådan mangler køkkenting herhjemme. Visse ting har været en succes: Røremaskinen fra KitchenAid, som er i brug næsten dagligt eller æggekogeren, der tit og ofte koger masser af æg til prinsessen og hendes far.

Der er dog også ting, der har været knap så succesfulde...fx min kære mands mandolinjern, der blev købt efter lidt for mange timers "Spise med Price" - han valgte at købe en billig udgave, som hverken kunne snitte det ene eller det andet. Så var der pizza-stenen, som aldrig har set indersiden af en svensk ovn, og det samme gør sig gældende for flutesformen. Ismaskinen er heller ikke blevet slidt - men jeg lever i håbet og har skålen klar i fryseren, det kunne jo være...

Og nu er der så hjembragt endnu et vidunder til matriklen. En ting vi begge husker fra vores barndom, men som vi også de seneste par år har set hos jævnaldrende. En ting, der med tiden skal spare os penge. Jeg snakker naturligvis om en: SodaStream:

Jeg skal bare lave og drikke ca. 75 liter danskvand - og tilsvarende droppe cola'en, så har den tjent sig ind. Hvad kan gå galt?