torsdag den 6. juni 2013

Om at være en mor

Den lille vågnede i aften 20 minutter efter han var faldet i søvn og ville ikke rigtig sove igen. Satte mig så i vores seng med ham mellem benene - og så kastede han ellers hele aftensmaden op.

Det lille myr kastede op på sig selv, på mig, på sengen og på gulvet. Og så er det, man godt kan blive lidt ærgerlig over, at man er den voksne, der rent faktisk skal fikse det. At stillingen som mor inkluderer det her.

Karrieremanden var selvfølgelig til et sent møde (jeg skriver selvfølgelig, fordi han 9 ud af 10 gange hvor den store har vendt vrangen udad på sig selv heller ikke har været hjemme), så jeg fløj solo.

Fik hevet lagen af, badet den lille, skyllet mine ben, sat en vask over, lagt rent sengetøj på og trøstet træt bebs. Og så kom karrieremanden hjem, og selvom han meget gerne ville se efter den lille mens jeg tog et bad, så ville den lille kun have mor

Og så ligger jeg her i sengen med ham den lille og lugter lidt af bræk, mens jeg er glad for at være hans mor, at være hende, der trøster og gør verden bedre.





Ingen kommentarer: