torsdag den 29. december 2011

Om dygtige medhjælpere

Efter nogle skønne dage sammen med familie og forkølelse, er det nu tilbage på pinden igen. Heldigvis havde jeg en dygtig assistent i dag...



Der blev skrevet breve




Ispause er selvfølgelig inkluderet i overenskomsten




Næste års målsætninger blev defineret


torsdag den 15. december 2011

Om tekniske vanskeligheder

YouTube driller i øjeblikket, så alle mine fantastiske videoer bliver ikke vist (host host) - men jeg arbejder på sagen



Om julepost

Juleposten vækker stor glæde herhjemme, så stor at man lige pludselig kan læse og være høflig... men det er selvfølgelig også vigtigt at sige tak for sidst!


YouTube Video


onsdag den 14. december 2011

Om Lucia (del 2)

I skal ikke snydes for et par Lucia-billeder











Om Lucia (del 1)

Var til Lucia i dag, tidligt og syg. Filmen nedenfor illustrerer meget godt, hvor meget styr på tingene, der var...





søndag den 11. december 2011

Om journalistens hårde vilkår

Prinsessen interviewede sin far med mikrofonen til sit klaver. Der blev stillet et par spørgsmål, og derefter blev der opsummeret til publikum.

"Han hedder far, og han arbejder i SuperBrugsen, men han ved vist ikke, hvad han laver..."

Hvorpå hun sukkede dybt og rystede på hovedet.

fredag den 9. december 2011

Om Familien Host-Nys og Feber

Vi er alle tre sådan lidt på skift ramt af snot, hoste og en lillebitte smule feber, og det er selvfølgelig ikke så fedt, men omvendt giver det os en meget god grund til at blive indendøre og gemme os for blæsten under dynen (og så håbe, at trampolinen ikke gør alvor af sin trusssel om at flytte hjemmefra).

Dog forsøgte min kære mand at gøre prinsessen glad ved at hente hende tidligt i går, så de kunne komme hjem og hygge lidt (og restituere sig), hvorpå prinsesssen først blev overrasket, så blev hun glad, og så blev hun sur over at skulle forlade børnehaven før tid:

"Skal vi ikke aftale far, at du ikke henter mig tidligt igen!"...Hvorpå hun var sur resten af dagen, så med mindre hun presser en 38 i feber frem, så får hun lov til at blive der!

onsdag den 7. december 2011

Om vandhunde

Prinsessen gør klar til at dykke ned på badekarrets bund
- og ja hun er under med hele hovedet!

Om nisser


Julemanden afleverede en "mal-din-egen-havenisse" søndag,
så prinsessen gik straks i gang med at male
(tak til Faster for gaven og til Moster for kreativ støtte!)


tirsdag den 6. december 2011

Om betydningsfulde ting her i livet

Følgende scene udspillede sig i aften på badeværelset

"Det er MIT liv mor" sagde prinsessen mere end bestemt.
"Øhm hvad er dit liv...?" spurgte jeg en kende forvirret (troede ligesom først den fase kom om 10 år)
"Mit liv er en ble, og jeg vil ikke have den af" svarede hun endnu mere bestemt

Pottetræning går ikke helt superfantastisk i øjeblikket...

mandag den 5. december 2011

Om peberkager

Af en eller anden grund, kan jeg uploade billeder i Danmark, men ikke i Sverige, om det er manglende integration i Øresundsregionen, eller mærkelig adfærd fra vores internet derhjemme, ved jeg ikke, men ikke desto mindre er her billeder fra den 30/11, hvor prinsessen og jeg bagte peberkager.

Og inden det bliver alt for overskudsagtigt...det var færdigkøbt dej, og hun gad kun at bage, fordi vi lavede dem til julemanden. Min datter arbejder kun, hvis der er en (metaforisk!) gulerod i enden. Liberalisme i sin klareste form


Koncentreret arbejde




Masser af peberkagemænd og et par stokke til at udnytte pladsen




Færdigbagte kager og kalendelys
 - ægte julestemning i november




Kager og saftevand til julemanden
- heldigvis ikke noget, vi har gentaget.
Julemanden skulle åbenbart bare have et opstartsgebyr og ikke et fast abonnement


Om at skrive sit navn (næsten)





torsdag den 1. december 2011

Om drillenisser

Jeg har nogle problemer i øjeblikket med at uploade billeder, men lige så snart fejlen er løst hos Google, er jeg klar med peberkager, tivolitur, barnlig juleglæde og ikke mindst et meget dygtigt barn....

tirsdag den 29. november 2011

Om kloge ord

Efter at have diskuteret frem og tilbage konkluderede musen:

"Mor, du er sådan en, der siger nej, jeg er sådan en, der siger ja..."



torsdag den 24. november 2011

Om sygedage

Prinsessens forkølelse vandt endeligt i dag...

Først så vi Rasmus Klump i sengen, men det blev kedeligt efter nogle timer

Så smuttede vi i køkkenet og bagte kager

Jeg vendte lige ryggen til 1 minut

Vi bagte ganske små sandkager

Vi pyntede dem

Vi spiste dem - for det kan man godt, selvom man er syg!

søndag den 20. november 2011

Om fødselsdage

Lad os bare sige det, som det er. Det er ikke altid prinsessen gør, som man vil - heller ikke når der er tale om en fødselsdagshilsen til mormor


Om at pynte sig

"Jeg har lavet makeup med mine tusser"


lørdag den 19. november 2011

Om mormødre

Prinsessen legede klædud og kom gående iført et tørklæde om halsen og et par fine sko"

"Hvad er du?" spurgte jeg
"Jeg er en mormor" svarede prinsessen

Så blev jeg jo en smule nysgerrig på min mors vegne, og spurgte derfor, hvad en mormor så lavede, hvorpå prinsessen svarede:

"Hun kommer på besøg og giver gaver"

Om gensynsglæde

Musen blev forenet med sin bedste ven i dag

torsdag den 17. november 2011

Om at være stolt

En pædagogerne sagde om prinsessen i dag:

"Hun er jo en helt fantastisk bra kompis"

Nøøøøj hvor blev jeg bare glad og stolt over vores lille enebarn

Om sundhed

I et forsøg på at motivere prinsessen til selv at opsøge frugt og grønt, forklarede jeg hende om vitaminer, men det havde hun skam helt styr på:

"Mor! Børn kan ikke lide Mitaviner - det er äckligt. Det er bedre med frikadeller sådan helt selv"

onsdag den 16. november 2011

Om at være b-menneske




Nedtur!

Om fotografering

Prinsessen skulle fotograferes i børnehaven i dag, og nu er hun åbenbart så forfængelig, at hun ville øve sig, inden "den rigtige mand tager billeder"...jeg præsenterer Sveriges nyeste fotomodel:

Først poserer jeg lige 
Så hopper jeg lidt

Så vinker jeg (man er vel en stjerne)

Okay så står jeg stille og smiler


Bemærk i øvrigt spænderne i håret: "Ikke rottehaler mor, de gør ondt, men klemmer, der er blå, kan jeg godt lide" - vi havde så ikke liiiige nogle blå, men røde kunne også nødtøftigt accepteres. Forudsat at mor lige underrettede julemanden om manglen på blå spænder "Så kan du lige ringe til ham mor - de skal være blå eller mange farver, men mest blå".

Om morgentrafik

Der var godt gang i luften over Malmö i morges

mandag den 14. november 2011

Om åndsvage kopimaskiner

I dag skulle jeg en kopi af nogle personlige papirer, og da vores egen printer er et print fra at opgive liv og levned, valgte jeg at gøre det diskret inde på mitkontor, eller det vil sige diskret og diskret...

Jeg tog papirerne ud i vores kopirum og gik så i gang med at kopiere. Her kommer første kollega ud og begynder at smalltalke om kvaliteten af vores farvekopimaskine (i en marketingafdeling går man op i dette!). Jeg nikker og smiler og samler mine så absolut ikke-arbejdsrelaterede papirer op fra maskinen.

Og så sker det uundgåelige: Papirstop! Som jeg aldrig kan finde ud af at fikse selv. Det er dog ikke noget problem, for nu er vores adm. direktør også ankommet til kopirummet, og han vil da gerne hjælpe os to kolleger med at fikse kopimaskinen. Jeg smiler venligt, og tager selvfølgelig imod hjælpen, selvom jeg unægteligt håber, at kopien af min årsopgørelse til banken ikke sådan lige er at finde.

Fordi mit lille papirstop efterhånden har taget sin tid, er der efterhånden opstået en lille kø med mennesker, der også kommer med tips; "tænd & sluk" er et ofte brugt forslag, men eftersom jeg ikke kan finde stikkontakten, så...

Pludselig siger kopimaskinen "gaboink" og er så klar til at kopiere - dog uden at der er fundet noget som helst papir eller uden jeg har gjort så meget andet end at åbne og lukke låger. Direktøren smiler venligt til mig og siger så, "nå men... så var der måske slet ikke papirstop", mens han småklukker for sig selv...

Håber lidt han ikke kender mit navn...

lørdag den 12. november 2011

Om lørdagshygge






Om heste

Vi har nogle søde venner, der er fjollede med heste, og derfor tilbragte vi lørdag formiddag på Albertslund Ridecenter med at se og ikke mindst klappe både ponyer og heste - og især én i familien var begejstret for krikkerne...




torsdag den 10. november 2011

Om And

Ser frem til And
Lavet af min kære mand
Selvom man bor i et andet land
Kan man sagtens spise and

(Så længe det ikke er juleaften! - der vil jeg hellere spise grise)





onsdag den 9. november 2011

Om nye mærkedage

Jeg siger ikke, at dagen nødvendigvis er opfundet af Frödinge
men....

fredag den 4. november 2011

Om sikker adfærd

Efter at have bremset en smule hårdt på motorvejen, kommer det tørt fra musen

"Øhm far, det er vist bedst at vi ikke kører ind i de andre biler"

torsdag den 3. november 2011

Om efterårsblues

Måske er der vådt og koldt
Måske bliver det alt for hurtigt mørkt
Måske er det hele bare lidt novembertrist

Men så er det jo godt, at der findes skønne børn i BLÅ flyverdragter!


Hvem er trist nu?

tirsdag den 1. november 2011

Om selvudvikling

Erklæring fra musen i morges:

"Jeg spiser ikke længere bussemænd!"



mandag den 31. oktober 2011

Om vingummi

Prinsessens far havde en kasse med hjem fra sit arbejde
"Hvad tror du, det er?" spurgte han
Prinsessen kiggede nøje på kassen og spottede så en velkendt bamse
"Det er GODIS" råbte hun

Og det havde hun jo ret i
400 små vingummiposer perfekt til at dele ud af til Halloween
men prinsessen havde dog et andet forslag:
"...måske jeg bare kan spise en i aften og en anden i morgen"

Hun kan jo spise en pose vingummi hver dag i over 1 år
Følte dog ingen trang til at forklare det til hende
Men de var gode som lokkemad til blomkålssuppen



søndag den 30. oktober 2011

Æblekage

Det er efterhånden laaaaang tid siden, jeg har smidt en opskrift her på bloggen, men i går bagte jeg æblekage, der indeholder ganske få ingredienser, er nem at bage og som smager supergodt (min ellers frugtfjendske og kanelhadende mand var også begejstret).



Opskriften er fra http://aftensmad.blogspot.com/

Ingredienser:
2 store æg
150 g. sukker
75 g. mel
2 æbler
Lidt kanelsukker (ca. 2 spsk sukker, 1 spsk kanel)
Smør

Sådan gør du:
Pisk æg og sukker til det er helt hvidt
Sigt melet i og bland det lidt forsigtigt
Smør en springform og hæld dejen ned
Skær æblerne ud i tynde både og dæk dejen med dem
Drys med kanelsukker
Skær med en ostehøvl tynde skiver smør ud og læg det oven på æblerne (så det nogenlunde dækker)
Bag kagen v. 200 grader i ca. 30 min.

Vi fik den med flødeskum, men tænker også at vaniljeis kunne være et hit. Og så kunne jeg stærkt overveje lige at smide 100 g revet marcipan i dejen...

Opskriften minder en del om, en opskrift på frugtkage fra Odense Marcipan, som jeg har bagt flere gange med stor succés, og som jeg nok burde skrive ned et sted i tilfælde af, at de laver om på deres website.
Torsdag var der Halloweenfest i børnehaven (inkl. disko i legehallen!), og derfor måtte børnene gerne møde op udklædt. Prinsessen mødte op som Buzz Lightyear, fordi hun ville det (og fordi hendes mor på ingen måde kunne overskue et heksekostume - så tak til søster for fødselsdagsgaven i marts, som heldigvis stadigvæk passer).

En lille smule betuttet Buzz Lightyear - inkl. lilla 'hår'
Hele dagen havde hun været Buzz, og da vi skulle hjem,
kunne hun absolut ikke se nogen grund til at smide kostumet
I dagens anledning havde de små poder lavet spøgelser
- hendes naturligvis med blå øjne

lørdag den 29. oktober 2011

Om Halloween

Ja Halloween er amerikansk og kommercielt, men det er nu meget hyggeligt...


Sur græskar og glad græskar


tirsdag den 25. oktober 2011

lørdag den 22. oktober 2011

Om oktober-guldkorn

Der har været lidt stille på bloggen den sidste uges tid, og det skyldes en kombination af at min elskede iPhone, som jeg bruger til at tage billeder med, er til reparation og så almindelig travlhed med arbejde, sygdom og gæster.

Prinsessen har dog været ganske verbal - som altid, og nedenfor er et par guldkorn:

Vi er på restaurant, og prinsessen begynder at hive ned i min bluse, og forklarer sin handlinger således: "Jamen det er bare fordi du har så fine bryster mor"

På vej hjem fra moster, er damen synligt utilfreds med, at bilen fra Lille Nørd ikke er at se, og vi forklarer det, som vi plejer med, at bilen sover, hvorpå hun ryster opgivende på hovedet og svarer: "Biler har ikke øjne, så de kan ikke sove mor" (så var det slut med den undskyldning)

Til aftensmaden kommer vi til at tale om at være voksen, og det fører naturligvis til det obligatoriske spørgsmål, "hvad vil du være, når du bliver stor?", hvorpå der tænkes, og så svarer vores ukomplicerede datter: "Sådan en, der går hjem fra skolen selv"

Og ikke mindst, da en forkølelse med feber var tæt på at aflyse, en ellers lovet tur i Tivoli til Halloween: "Jeg tror faktisk, at man bliver helt rask af Halloween-fest" - det gjorde man så ikke, men hun hyggede sig!



tirsdag den 11. oktober 2011

Om vindere og tabere

I aften stod menuen på gulerodssuppe (eller-rester-fra-Årstiderna-suppe). Prinsessen var fra begyndelsen afvisende. I første omgang meddelte hun bare, at det gad hun altså ikke at spise, hun ville have is. Da det så gik op for hende, at jeg standhaftigt holdt fast i suppen, begyndte et større drama med skrig, tårer, kram, manipulation og ikke mindst forgæves kald på farmand (der er i Jylland).

Da jeg jo godt kan huske, at man nogle gange som lille BARE vil have is, tilbød jeg et kompromis. 5 skefulde suppe mod 1 SunLolly, og så begyndte en indre kamp uden lige hos poden. Gentagende gange blev skeen forsøgt taget op til munden, for derefter hysterisk at blive smidt, hvorpå hun i et hyl løb ind i stuen. Til sidst erkendte hun, at der ikke var is uden suppe, og nuppede 3 hurtige skefulde og 2 yderligere efter et blik på mig.

Herefter gik vi begge triumferende hen til fryseren og hentede præmien. Ingen tabere her, kun vindere!



lørdag den 8. oktober 2011

Om jetlag

Da jeg fredag landede ca. kl. 14 i København, var det rundt regnet 26 timer siden, jeg vågnede i Boston. Fik et par timers søvn på flyet, men var ret træt og groggy.

For nogle vil manglende søvn, nok bare betyde, at man er træt og gaber, for mig betyder det, at stort set al koordination forsvinder. Jeg bliver så klodset, at Charlie Chaplin ville ryste lidt på hovedet og finde mig for ekstrem til hans stumfilm.

Fredag kom det for alvor til udtryk, da jeg skulle af toget i Hyllie. Først havde jeg en frygtelig masse bøvl med at gå med min kuffert, en sportstaske og min håndtaske. Efter at have lagt sportstasken ovenpå kufferten ca. 4 gange, hvorpå den faldt ned, konkluderede jeg (endeligt!), at det nok var lettere at bære den over skulderen. Da jeg så kom hen til elevatoren, var der kø, og som det åbenbart utålmodige menneske, jeg er, valgte jeg at tage rulletrappen i stedet for, og her gik det for alvor galt...

Kom hen til rulletrappen og begyndte med et ben på et trin at spekulere på, hvordan jeg nu skulle få det hele op uden problemer. Kerneproblemet var dog, at når man står med det ene ben på rulletrappen og tænker, er man lige pludselig på vej op - i hvert fald med det ene ben. Jeg skyndte mig på et hængende hår at få det andet ben med op. Det skete så hurtigt, at jeg tabte min nyindkøbte hundedyre Samsonite kuffert. Den forsøgte jeg at redde og tabte så sportstaske og håndtaske, der alene kørte opad rulletrappen, mens jeg desperat forsøgte at nå ned til min kuffert på en rulletrappe, der kørte op. Det foregik på den måde, at kufferten kørte 3-4 trin op for så at glide ned, mens jeg løb ned for at gribe den, inden den gled ned. Det skete igen og igen, og akkurat da jeg greb den triumferende, kom der en håndværker, der arbejdede sammen med 4-5 andre (der alle uden tvivl har haft en historie at fortælle ved middagsbordet) hen for at spørge, om han kunne hjælpe, hvorpå jeg svarede, "nej nej jeg har styr på det", selvom jeg tydeligvis ikke havde styr på en dyt.

For enden af rulletrappen, lå mine to andre tasker og fik lidt patina fra rulletrappen (kufferten ser heller ikke mere ny ud) - er især glad for ridserne på min Mulberry-taske, og da jeg skulle tage håndtasken, blev min fod viklet ind i stroppen, så jeg tabte min sko. Alt sammen foran en 5. klasse fra Malmö...

Gik i seng kl 19 og har siden sovet ca. 15 timer - tænker at det er bedst for min egen sikkerhed, hvis jeg skynder mig at blive udhvilet, inden jeg møder verden igen

Om Harvard

I troede nok lige, at det var slut med Boston-billeder, men eftersom jeg torsdag ENDELIG havde dagen for mig selv, tog jeg på udflugt i bydelen Cambridge, der huser hele to verdenskendte universiteter:  Harvard og M.I.T. - og så var der jo lige en ordentlig luns billeder

Vejret var fantastisk, og jeg brugte godt 1½ time på bare at sidde i Harvard Yard med en god bog og så ellers bare nyde de historiske omgivelser. Sandsynligheden for at jeg kommer der igen, er nok ret mininal, men selvfølgelig kan poden på et tidspunkt overveje at skifte ambitionen om et liv med blå blink til noget mere tørt og teoretisk (har købt en lille Harvard-trøje til hende for at skubbe i den rigtige retning host host)

Her kommer lidt billeder...

Harvard Yard med masser af flotte bygninger og gamle træer

Statue af John Harvard, som universitetet er navngivet efter
Alle studerende er henne at røre ved hans tå for 'good luck'

Inspirerende bygning at studere i
(selvom den sikkert er dødvarm om sommeren & hundekold om vinteren)

Harvard Yard

Mig & Harvard

På MIT er linjerne anderledes hårde

På MIT studerer man naturvidenskab
- det kan man godt fornemme i arkitekturen

Alt er helt firkantet - selv taget!