tirsdag den 30. april 2013

Om kogebøger

Karrieremanden sukker indimellem over, at der er for få ting, jeg er oppe at ringe over (har prøvet at forklare ham, at jeg for fanden er NORDjyde, og derfor af princip aldrig bliver begejstret, så det kan mærkes), men én af de få ting, der får mig til at blive lidt fjollet, er kogebøger!

Jeg elsker, elsker, elsker kogebøger. Jeg er tabt for omverdenen, når pakkeposten har været forbi med en pakke fra enten Amazon eller Saxo.com, og da vi boede i Sverige (åh ja de gode gamle dage for en måned siden), skulle jeg altid forbi en dansk boghandler, når vi var tilbage i moderlandet, bare lige for at se, hvad der var landet af kulinariske skriblerier.

I dag er samlingen på den gode side af 200 bøger (har ikke helt modet til at tælle) - og en enkelt reol er slet ikke nok. Nedenfor har jeg lavet en lille hitliste over mine yndlingskogebøger her og nu:




God Mad - Let at Lave: Vist nok den eneste kogebog, karrieremanden kunne tage med sig, hvis vi en gang blev skilt. Stammer fra hans barndomshjem - og jeg bruger den til retterne fra vores barndom som eksempelvis frikadeller, der er altid er et hit herhjemme.

Newyorker By Heart - American Homecooking: Amerikansk mad skrevet af en dansker (tjek evt. hendes blog newyorkerbyheart.com). Nem amerikansk mad, der ikke udelukkende er burgere (ikke at der er noget galt med burgere). Har bl.a. lavet pulled pork derfra, og det er seriøst godt!

Køkkenets Gudinde: Har alle Nigellas kogebøger, men vender ofte tilbage til den her, når det er tid til kage (og det er nok lidt for tit). Der er både en brownieopskrift og en chokoladekage-opskrift, som får folk til at synes, man er helt fantastisk.

Suveræne Succeser: Når der er gået for meget Køkkenets Gudinde i det, kan man jo passende vende tilbage til den noget sundere Suveræn-serie, og denne bog har langt de fleste af mine yndlingsopskrifter.

Spisetid: Synes Louisa Lorang er ret fantastisk. Hendes mad er hurtig, ukompliceret og smagfuld, og Spisetid er ret god til børn. Har lavet en del herfra, som den store spiste med velbehag  - dog ikke de ting der var grønne, men det er vist en del af den generelle boykot af alt grønt.

Meyers Bageri: Jeg er og bliver en bager, og jeg bager tit brød (og kager fra den her). Både hans burgerboller og kanelsnurrer er bagt igen og igen.

Burger: Burgere styrer for vildt - behøver ikke at sige mere.

The Hummingbird Bakery Cookbok: Ja mere kage, og faktisk de allerbedste kager. Herfra bager jeg altid cupcakes, og det er også her de ultimative chokolade cookies findes.

Almanak: Kogebog nr. 1 herhjemme. Opskrifterne er (måske overraskende nok givet forfatteren) meget nemme og umiddelbare, og der er forholdsvis få sære ingredienser. Hvis jeg skulle anbefale en enkelt kogebog (men hvem fanden har kun én?!!), så ville det være den her.

Det var min lille hitliste, mangler jeg nogen? Kom gerne med et bud, så har jeg nemlig en undskyldning for at shoppe nye kogebøger igen

søndag den 28. april 2013

Om alternative livretter

Ledning
Lampe
Sure sko
Gammel rugbrødshaps
Mikrofon
Plasticpose
Plakat
Gavepapir
Beskidte strømper
Tom coladåse

Alle ting udbryderkongen forbløffende hurtigt kan få fat på og putte i munden.


Alle ting der får mig til at overveje en kravlegård, fordi fængsel er nemmere end oprydning

fredag den 26. april 2013

Om frække ord

"Ved I hvad, man kalder en numse på dansk?" Fniste den 5-årige

"Rumpetten!!"

Uha uha





torsdag den 25. april 2013

Giveaway: Vinder af cover

Havde lidt glemt, at det var i dag, at jeg skulle trække en vinder af cover fra Lux-Case.dk. Er jo ikke helt vant til det der med konkurrencer

Valgte af samme årsag en lille improviseret vindertrækning med hende den store på vej i seng



Og når nu hende den store ikke vil sige det, så siger jeg det gerne:

TILLYKKE DORTHE

Vil du sende mig en mail på katrinesverden(snabel-a)gmail.com med din e-mail og adresse, så får jeg sendt coveret af sted.

Og tak til alle jer, der gad at deltage



Om karma

For et par uger siden, kørte en interflorabil op til huset, en mand steg ud, kiggede på vores husnummer, steg ind i bilen og bakkede væk. Jeg var naturligvis en smule skuffet, men tænkte karrieremanden nok en anden dag ville overraske mig. I dag kom vi så hjem til en fin, fin buket i carporten.

Den store og jeg hvinede nærmest i kor.
"Jeg tror, den er til mig" sagde den store selvsikkert.
"Lad os kigge på kortet" sagde jeg med en sikker forvisning om, at karrieremanden havde overrasket mig.




Nå men...godt for Gitte, eller det vil sige, hun er syg og lærer, så måske ikke den bedste dag for Gitte.

Så stod vi der og var lidt lange i ansigtet.
"Hvor tror du hende Gitte bor?" spurgte den store
Og så tog vi rundt og kiggede på postkasser, men ingen Gitte på postkasserne.

Endte med at ringe til blomsterhandleren, fordi det jo var det rigtige at gøre - ikke fordi jeg var fristet til bare at snuppe blomsterne og kyle kortet i vores tomme skraldespande, slet ikke.

"Jamen der står, hun bor i nr. 247. Det står i telefonbogen" sukkede teenageren i røret. Efter at have snakket lidt frem og tilbage, blev vi dog enige om, at 1) Gitte ikke boede hos os, og 2) De ville komme forbi og hente blomsterne.

Gik en smule slukøret ind igen med den store (og den lille, men han sagde ikke så meget), der småhulkede: "Hvorfor får vi aldrig blomster?"

20 minutter ringede det på døren, og blomsterhandleren stod udenfor med et par bundter tulipaner
"Du skulle jo ikke snydes"

YES!! God karma vinder i dag!





onsdag den 24. april 2013

Om skrald

Guderne skal vide, at dagene ikke altid er lige spændende, når man er på barsel, og det går ud over ens nærmeste. Så når karrieremanden kommer hjem og siger, vi havde en fantastisk workshop, og vi fik sat nogle gode milepæle op, er mit modsvar (som jeg forventer tilsvarende begejstring over), at jeg har vasket fire vaske!

I dag sker der imidlertid noget stort - noget som får vores lille vej til at summe af begejstring. Det er den store skraldedag! Allerede i går kunne man mærke, at noget var i gærde. Sms'er tikkede ind, om at skraldebilerne var på vej, og vores meget venlige nabo (ikke dem der nupper vores parkeringsplads), skyndte sig også at hive fat i karrieremanden for at minde ham om den store dag. "Tænk en gang fik jeg 8 sms'er" sagde han til benovet karrieremand.

Og hvorfor er skraldedagen så stor her i lille Hørning? Fordi vi er vældig tæt på at drukne i skrald. Restaffald (som er skraldeposer og ikke mindst bleposer) hentes hver 2. uge, mens emballageaffald (som er hård plastic, glas og metal) samt papiraffald kun afhentes en gang hver 4. uge. Vi kan vist godt få sat frekvensen op, men det koster endnu mere, end det vi allerede betaler i dag.

Jeg var faktisk en lille smule paf over, at vi skulle betale for at få afhentet affald. Der er ligesom ikke så mange alternativer. Er ret sikker på, at Skanderborg Kommune ikke synes, at det er jordens bedste idé, hvis vi lige anlægger en køkkenmødding a la stenalderen ude i baghaven.

Men nu er affaldet i hvert fald sorteret og hentet, og vi kan begynde på en frisk - i ordets bogstaveligste form - luften er ligesom lidt bedre i dag. Og jeg har noget nyt og spændende, jeg kan fortælle karrieremanden, når han kommer hjem. Jeg så nemlig skraldebilerne...

Om at være på facebook

Måske ved du det allerede, måske kender du kun bloggen derfra, men bare lige sådan du ved det: Katrines Verden har fået sin helt egen side på facebook:

https://www.facebook.com/KatrinesVerden

tirsdag den 23. april 2013

Om smålighed

Vi er blevet en smule smålige herhjemme. Vi står og mumler bag gardinet (for sådan et har vi nu) og peger fingre.

Det handler om en parkeringsplads. De fleste af husene her på vejen har en carport og en parkeringsplads. Vores type af hus er lidt større, og derfor er vi udstyret med en carport og TO parkeringspladser. Og det er her småligheden opstår.

For hvad gør besøgende til vores naboer, når der ikke er en ledig plads hos dem, de skal besøge? De nupper selvfølgelig vores ene. Vi har en mistanke om, at det især er en enkelt nabos gæster, og at det er en vane, der opstod, da vores hus stod tomt 3-4 mdr.



Og vi er lidt irriteret. Dels holder de altså ret tæt på vores køkkenvindue og kan følge med i alt indenfor (min anke), dels øger det risikoen for ridser betydeligt på den fine bil (mandens anke), og dels så er det sgu da vores plads i vores indkørsel...!

Og så står vi der og overvejer, om vi skal lægge en seddel, eller om vi skal nævne noget for nabo, eller om vi skal parkere på midten eller....

Men vi ved det jo godt, at der småligt, og at vi så absolut burde finde noget andet at bruge tiden på. Så vi bliver bag gardinet og kigger arrigt på røde biler, mens vi minder os selv om, at vi faktisk er søde og venlige mennesker, der godt kan dele en parkeringsplads - en gang imellem altså!

Om ferie

Der er jo dem, der mener, at barselsorlov er en lang ferie, og ja på dage hvor barnet sover et par timer om formiddagen og eftermiddagen, og hvor huset ikke roder, og der ikke er praktiske ting, som madlavning, støvsugning og tøjvask, ja så er det da dejligt afslappende. Har dog endnu ikke haft en feriedag. Af samme årsag går jeg dog også en del op i, at jeg en gang skal holde ferie- igen.

Jeg drømmer om ferie ved Thailands strande, afslappende dage i Sydfrankrig med rosévin eller bare en uge i sommerhus med brætspil og grill. Havde nogle feriedage til gode fra dem, jeg holder orlov fra - hele 22 stk. Man kan ikke umiddelbart få dem udbetalt, men man kan få dem overført, troede jeg. Det viser sig nemlig, at der selvfølgelig er en masse bureaukrati og tidsfrister. Og den essentielle tidsfrist har jeg overskredet med 23 dage. Har sagt ord som 'fuck' og 'pis' en hel del gange det sidste kvarter.

Ved ikke, om det er mig, der burde have sat mig bedre ind i tingene og ringet til en medarbejder hos HR, eller om min virksomhed på et tidspunkt kunne have fortalt mig om, hvad jeg skulle gøre med evt. overskudsferie - og ikke mindst hvornår? Troede i al min naivitet, at sådan noget skete automatisk, og hvis ikke, at nogle så havde fortalt mig om det.

Oh well, jeg håber på, at der i vores HR-afdeling sidder en empatisk og kompetent medarbejder, der forstår, at selvom man er på barsel, er man ikke på ferie, og at man derfor har brug for at holde ferie.

søndag den 21. april 2013

Om oprydning

Troede egentlig at flytterodet var overstået i det øjeblik, vi havde tømt flyttekasserne, og jeg havde placeret et par vaser i vinduet. Ha! siger jeg bare, ha! Der er lamper, gardiner, hylder og billeder, der skal hænges op, og det er lidt som om, at det er meget få ting, der har fundet deres endelige plads - udover fjernsynet naturligvis! Mens vi venter på at komme på plads, ligger der værktøj, emballage, skruer, ledninger, boremaskine, skruemaskine osv. rundt omkring på alle flader (undtagen gulvet, det tilhører 110%  udbryderkongen)

Mine svigerforældre, og min svigerfar i særdeleshed, har gudskelov hjulpet os (og hjælper os stadig - har lige sendt 7-8 meter lameller med ham hjem, som de så tilpasser, mens karrieremanden passer karriere, og jeg passer 75 cm krudtugle). Er sikker på, at vi stadigvæk havde bevæget os rundt med lommelygter og madrasser foran vinduet, hvis ikke de havde grebet ind. Der er dog stadigvæk rodet, rodet som tilsyneladende ekspanderer og eksploderer hver eneste time.

Tag nu bare hende den store. Hun har SÅ meget legetøj, og det er stille og roligt ved at gøre hendes værelse til et sort hul, hvor ting forsvinder og aldrig bliver fundet igen:


Forklaringen er bl.a. udover enorme mængder af legetøj, at hun havde mere en dobbelt så meget plads i Sverige. Hun påstår hårdnakket, at hun leger med hver evige eneste ting, så det er ikke bare lige sådan at sortere i l*rtet. Tilmed har hun en skræmmende god hukommelse, så hun husker både julegaverne fra 2010, og legetøjet fra Burger King, hun scorede sammen med sin far sidste efterår.

Overvejer at pakke hendes værelse ned i flyttekasser igen, og så begynde forfra med at finde plads til tingene, og når der så ikke er mere plads, så bare smide resten af kasserne ud, men det er måske ikke den mest hensigtsmæssige løsning.

Ovenstående er dog en af grundene til, at karrieremanden og jeg kigger på hinanden og siger, at vi måske ikke behøver at flytte igen lige med det samme.

fredag den 19. april 2013

Om blæsevejr

Jeg er opvokset ved vesterhavet, så gårsdagens blæsevejr var jo ingenting, eller det vil sige...

Som nogle af jer måske så på facebook, fløj vores nye havestole rundt omkring. Vi købte dem bl.a. fordi de var lette og nemme at flytte rundt, og ja det er de da, men forudser en vis frustration hos undertegnede, hvis jeg hver gang det blæser, skal fise rundt hos naboerne og hente stole.


Fik dog stolene placeret i læ og kom så godt i gang med vasketøj, for husmoderen vasker jo som en gal i blæse- og tørvejr. Det betød så, at jeg på et tidspunkt kunne se min amme-bh flagre i hækken, og så gik den vilde skattejagt (er ret taknemmelig for at nabo ikke var hjemme med lockoutbørn i dag).

Inde igen kunne jeg så gennem vores køkkenvindue se en Hello Kitty spand midt på den smalle vej, og pudsigt nok har hende den store også en Hello Kitty spand. Der bor så mange børn her, så bilerne valgte at vente på hinanden frem for at jorde over spanden, så af hensyn til det kommende eftermiddagsrush, gik jeg ud og samlede  Kitty-spanden op foran en tålmodig Toyata (tålmodig, fordi jeg i al min elegance, kom til at sparke til spanden, da jeg skulle samle den op)

Smed mig i sofaen, da jeg så i babyalarmen fem minutter senere først kunne høre tøjstativet vælte efterfulgt af et hyl fra ham den lille, der sov middagslur ved siden af tøjstativet..

Senere kunne vi så konstatere, at emballagen fra de førnævnte havestole også var taget på udflugt hos vores genbo, så karrieremanden blev sendt ud for diskret at indsamle det pap, der besøgte genboens carport.

Nogle bruger det at bage kage for at møde naboerne. Vi sender (åbenbart) al vores habengut i tornadorotation!

torsdag den 18. april 2013

Giveaway: Vind et cover!

Guderne skal vide, at jeg ikke hører til de mest graciøse skabninger på Guds grønne jord. Faktisk er jeg så enormt klodset, at det er lidt et under, at jeg ikke sådan for alvor er skvattet med en af ungerne på armen (er kun sådan lidt snublet i mine lidt for store pyjamasbukser med lillebror), ikke har brækket benet et halvt hundrede gange eller haft blodige cykelstyrt.

Min klodsethed koster desværre ikke bare blå mærker, den koster også kroner og ører. Jeg elsker min iPhone, og  jeg elsker min iPad, men Apple laver altså ikke ting til sådan nogle som mig. Da jeg først fik mine gadgets, tænkte jeg, at næh nej der skulle ikke et eller andet cover på. Man skulle kunne se Steve Jobs vision. Selvfølgelig tabte jeg både iPhone og iPad – på den dumme måde. Og så lærte jeg, at covers er et nødvendigt onde for sådan nogle som mig.
 
Nu hvor jeg så har cover på mobil og iPad, har jeg 7-9-13 undgået flere skader og flere reparationer – også selvom lillebror elsker at kaste den ned på gulvet, fordi det siger bang.
 
Vil du også passe lidt bedre på sagerne, kan du nu vinde et valgfrit cover (til max 300 kr) fra Lux-Case.dk. For at vinde skal du bare i kommentarfeltet linke til det cover, du gerne vil vinde hos Lux-Case.dk, og gøre det inden den 24. april kl. 23.59

Jeg er ret vild med den her:
http://lux-case.dk/rio-red-line-iphone-4-cover.html



Hende den store mener imidlertid, at min telefon har alt for lidt bling, lyserød og diamanter, så hun foreslog naturligvis den her:
http://lux-case.dk/marilyn-happy-day-pink-bling-bling-iphone-4-cover.html

Er dog ikke heeeeelt sikker på, at jeg er kvinde nok til sådan en mobil...Glæder mig til at se, hvad I vil gerne vil have.

Sponsoreret indlæg

onsdag den 17. april 2013

Om kælenavne

Jeg har en lillebitte tendens til at kalde ungerne for kælenavne (gud forbyde jeg rent faktisk skulle bruge de navne, de har fået højtideligt i kirken). Den store er musen, og den lille er trolden, men indimellem får min ammehjerne byttet lidt rundt, og i dag fik musen nok:

"Kaldte du mig lige trold?!"
"Øh ja"
"Jeg vil altså ikke være en trold. De er ækle!"
"Så er du bare min mus"
"Neeeeej jeg vil ikke være din mus. Jeg vil være noget sødt!"
"Hvad vil du så være?"
"Kanin eller kattekilling"
"Tjooo"
"Nej nu ved jeg det! Kald mig bare for Barbie mor"

Crap!

mandag den 15. april 2013

Om mandagstræthed

Har mandagsblues.

Måske hænger det sammen med, at ungerne vågnede et sted ml. 5.15 og 5.30 (vi mangler SÅ meget mørklægningsgardiner).

Det kan også være, fordi det nu endelig er forår, og jeg egentlig bare helst vil sidde ved det åbne vindue og mærke den lune brise frem for at støvsuge og gøre badeværelser rene, hvilket jeg har gjort om end i slowmotion.

Min mandagstræthed kan måske også forklares med, at jeg skal til at i gang med hende den stores værelse. Alle hendes ting fra Sverige er blevet broklet ind i et rum, der er halvt så stort som det gamle, så lige nu sparker man sig bogstaveligt taget igennem legetøj. Første prioritet er hendes tøj - eller rettere sagt hendes strømper. Hverken hun eller jeg kan finde de pink, og det giver morgendramaer - hver morgen!

At jeg er lidt mandagstræt kan muligvis også hænge sammen med, at jeg åbnede døren i dag for posten med en fletning i højre side, løst hår i venstre, beskidt t-shirt med strategisk placerede lasagnehåndflader fra lillebror. Så bliver man en smule indebrændt

At jeg i samme tilstand som ovenfor åbnede døren for GLS-manden 15 minutter senere, kan også forklare det. Eller også, at det han så kom med, var forkert.

Åh mandag, gudskelov afløses du af tirsdag

lørdag den 13. april 2013

Om at være en dårlig mor

Storesøster taler meget om MGP (som konstant), om at hun gerne vil være med, og som minimum vil hun gerne se showet. Det førte til følgende samtale, hvor jeg indrømmet var liiidt træt af MGP:

"Kan vi ikke bare købe nogle billetter?"

"Jeg har jo sagt at der er mange, der gerne vil se MGP, så det er ikke sikkert, at vi kan få billet"

"Jamen jeg vil bare gerne se det så meget"

"Ja, og jeg vil gerne gå på månen, men det sker ikke. Nogle gange kan man ikke ting, selvom man gerne vil"

...

Er ret sikker på Obamas mor ikke sagde; "Ja det kunne da også være meget fint, men nu er du både sort og søn af en kenyaner, så stop med at drømme min ven"

Som karrieremand tørt sagde:
"Dream Killer"

Tis!





torsdag den 11. april 2013

Om popularitet

"Det går forbløffende godt med hende. Det er som om, hun altid har været her. Jeg har faktisk aldrig set noget lignende. Og ja de andre børn vil altså meget gerne lege med hende!"

Med hænderne oppe gik jeg derefter på jagt efter det velintegrerede barn og fandt hende i gymnastiksalen, hvor hun ovenpå en balancebom holdt hof foran en god håndfuld børn

"Det er mig, der er Ida. Jeg er fra Sverige. Og jeg vil gerne lege" Hvorpå hun vinkede til dem.

Da jeg havde fået hevet hendes kongelige højhed ned, sagde hun indforstået til mig:

"Mor de elsker mig bare så meget"

Selvværd eller storhedsvanvid? Uanset hvad så trives hun i hvert fald!





Om at være utålmodig

Ham den lille har efterhånden lært at tage fra hænderne, når han falder forover (hvilket han gør mere og mere med vilje). Og så så sidder han der og vipper og kan fornemme, at det er fra denne position, man kan komme fremad her i livet. Han er der ikke helt, og så bliver man indimellem en smule utålmodig

onsdag den 10. april 2013

Om en hjælpende hånd

"Gulvet er lidt beskidt, jeg vasker det lige"

Helt sikkert på listen over, hvad man ikke vil høre fra en 5-årig med en bruser i hånden.



Om boligdrømme

Nu hvor flyttekasserne endeligt er flyttet ud, begynder vores hus endeligt at ligne et hjem. Der er stadigvæk masser af grimme bunker, der mangler gardiner i samtlige rum (vores madrasser foran vinduet i soveværelset er bare ikke helt optimalt, ligesom det også har sine udfordring, at ham den mindste sidder og spiser grød med lukkede øjne om morgenen, fordi solen skinner ham direkte ind i øjnene) og så tror jeg da også vi på sigt bliver lidt træt af af slæbe rundt på vores to standerlamper.

Min kære mand har instrueret mig i at identificere,hvor vi mangler lamper, og hvad det skal være. Tilsvarende skal jeg også skrive ned hvor vi skal have gardiner og hvad. Sammen med karrieremanden valgte vi to Verner Panton Flowerpots til køkkenet og kaldte dem en tidlig fødselsdagsgave til ham. Og de er så vældig, vældig fine:



Problemet er bare, at efter jeg har fået smag for fine dyre designerlamper, er det ligesom udvalget fra IKEA, Bilka etc blegner vældig meget. Det kunne da fx være vældig fint med to AJ-væglamper i soveværelset frem for IKEAs masseproducerede Kvart
Indrømmet AJ-lampen er så godt nok lige 100 gange dyre end IKEA-lampen. Lille detalje

Og når nu vi er i gang, så er det nu også så kedeligt kun at kigge på lamper. Fx har webshoppen no. 17 disse fine plakater, som ville se helt fantastiske ud ved siden af hinanden i soveværelset






Muligvis ville karrieremanden her påpege, at 1) vi har allerede brugt en klat penge på at flytte, 2) vi skal bruge en hel del penge på lys og gardiner og 3) jeg er altså på barselsdagpenge og senere muligvis rigtige dagpenge, så måske er det ikke tiden at realisere samtlige boligdrømme...

Men måske skal jeg også have en tidlig fødselsdagsgave. Herregud der er jo kun 4 mdr til...

tirsdag den 9. april 2013

Om at være to

Karrieremanden sidder lige nu og tømmer de sidste to flyttekasser (yeah!!) og jeg går og rydder op, og mens vi tuller rundt sammen, så slår det mig, hvor fedt det er igen at være to.

Vi er to til at underholde unger/lave aftensmad

Vi er to, der fordeler at aflevere og at hente

Vi er to, der putter børn

Vi er to, der rydder op

Vi er to, der snakker

I love it!



lørdag den 6. april 2013

Om flyttestatus

Det går fremad.

Bjerget af flade (og derfor udpakkede flyttekasser) stiger stødt. Vil tro, at vi har omkring 35 stykker tilbage ud af de oprindelige 150 (!!) flyttekasser. Yngste søster, der nu bor 15 minutters togtur fra os (hurra!), var forbi i dag og hjalp (igen) med at få tømt kasser. Belønnede hende med et sjældent kig i fotoalbums fra 1990'erne - kun fordi hun var sød til at slæbe!

Karrieremand kørte i IKEA fredag og købte bl.a. en ny bogreol, kurve til en anden reol, en bunke knagerækker og et par garderobestativer. Opbevaring er nemlig vores helt store udfordring, men jeg tror, at vi er tæt på at kunne have det meste af vores habengut nu. Vi slipper i hvert fald for et snarligt loppemarked på matriklen. Selvom der på et eller andet tidspunkt er et helt overordnet oprydningsprojekt.

Lys og mangel på lys er også to ting, vi skal have løst inden for en overskuelig fremtid. Vi har ingen gardiner, til gengæld har vi store vinduer i alle rum (undtagen badværelserne). Musen nyder vist nok at ligge og kigge på stjernerne (som vi rent faktisk kan se her i provinsen), og vi har barrikaderet vinduet i soveværelset med madrasser, hvilket nogenlunde virker, men som ikke er særlig kønt eller praktisk. Og jeg kunne da også godt bruge, at vores genboer ikke nødvendigvis kunne kigge ind til os 24/7. Omvendt er det måske meget godt, at der er så meget lys fra vinduerne, eftersom der ikke er sat en eneste loftslampe op endnu. Vi har to med fra Sverige, og jeg er tvivl om, hvor vi skal hænge den ene. Så der venter nok endnu en tur i IKEA/Bilka/Jysk for karrieremanden.

Ellers er vi så småt i gang med vores nye hverdag. Musen knuselsker sin nye børnehave så meget, at hun slet ikke vil hjem og slet ikke vil holde weekend. Karrieremanden nyder vist nok også at komme hjem til en familie frem for personalet på Scandic, og jeg nyder at have en supplerende hånd om aftenen og et barn i børnehave hver dag. Og så selvfølgelig at være sammen med ham...


Til og fra børnehaven er der ca. samlet 6 km - hvoraf turen til børnehaven er opad bakke stort set hele vejen, så det er dagens motion i øjeblikket. Musen skal heldigvis kun klare 3 km enten derop eller hjem, og hun klarer det flot på sin cykel - næsten uden brok men med et par vandpauser. Lillebror er begyndt at sidde op i barnevognen og nyder at iagttage verden, når vi går op og ned til børnehaven.

Det skal nok blive godt om en måneds tid, når alt et pakket ud, ryddet op og gjort rent!

onsdag den 3. april 2013

Om at være fem år

Vi har været lidt spændte på, hvordan hende den 5-årige vil klare flytningen, om vores lille drama queen vil skrue op for blusset.

Hun HAR forandret sig, men ikke lige der, hvor vi forventede det.

Fx sover hun nu helt igennem på sit eget værelse. Hun vågner ikke længere om natten (kun hvis lillebror skriger meget højt, men så sover hun videre igen).

Hun er også lige pludselig blevet modig. Fra at være mut trunte, der i lang tid iagttager andre børn. Kontakter hun dem, og det som i, at hun går udenfor og hen til dem uden trygge voksne.

Og så er der børnehaven. Havde forestillet mig et laaaangt introforløb a la begyndelsen af hendes institutionsliv. Men vi var der i dag, og i morgen vil hun gerne af sted - alene.

Når vi spørger hende, hvorfor hun kan/gør/tør er svaret: "Fordi jeg er 5 år!" Efterfulgt af "Men jeg har ikke fået en rokketand endnu".



tirsdag den 2. april 2013

Om specielle diæter

"Hvad kan man spise for at få en rokketand? Hjælper det at spise kage?"



Man kan vel gøre et forsøg...

Om drømmetydning

Havde følgende drøm i nat:

"Karrieremand og jeg boede på hotel i Stockholm uden børn. Først skulle vi til et arrangement for at se køer komme på græs (det var så i øvrigt arrangeret af vores forældre). Herefter skulle vi egentlig have været til prisoverrækkelse af digital markedsføring, men vi nåede det ikke, fordi jeg skulle tage billeder med mobilen. Da vi kom tilbage til hotellet var flyttefolk i gang med at pakke Billy-reoler med bøger ned på vores værelse, og så gik jeg i seng men kunne ikke sove, fordi flyttefolkene og karrieremanden talte om, hvad der skulle smides ud"

Og så vågnede jeg. Måske ikke den allersværeste drøm at tyde...



mandag den 1. april 2013

Om påskedyr

"Iiiihhh endnu en gul and" hvinede musen lykkeligt, da hun åbnede en pose påskeskum med hvide kaniner og hvad vi andre troede var gule kyllinger.