tirsdag den 29. oktober 2013

Om en storm i et glas vand, der blev til en orkan

Som det vist ikke gik nogens næse forbi, så stormede det big time mandag.

Var allerede en smule bitter mandag morgen, da det gik op for mig, at jeg både skulle hente børn og handle ind på det tidspunkt, hvor stormen skulle toppe her i Midtjylland, men omvendt så er lidt regn og blæst jo heller ikke værre. Man er vel opvokset ved Vesterhavet!

Og så var der de danske medier, der om nogle gik i selvsving over den "atmosfæriske bombe" og lavede live-feeds med stormen minut for minut, hvilket de jo altid gør, når vinden er lidt mere end en blid brise. Altså endnu en grund til at tage det roligt.

Endte med at hente den store tidligt, da det lige passede med et andet ærinde, og lillebror blev også hentet i god tid, og så kunne vi ellers hygge os indenfor med stearinlys og nybagte boller. Min søster dukkede også op, og vi gjorde lidt grin med en sms fra min mor om stormen. "Vi er jo fra Nordjylland, så det her er jo bare en let brise" lo vi til hinanden. Det var så lige indtil, at naboens tagbjælke fløj ind i vores køkkenvindue...




Ungerne blev forskrækkede og begyndte begge at hyle, og jeg er ret sikker på, at både min søster og jeg havde det lyst til det samme, men en af nitterne ved at være voksen, er, at man indimellem rent faktisk skal være den voksne, så i stedet tog min søster ungerne ovenpå i sikkerhed, mens jeg sammen med resten af naboerne vovede mig ud for at besigtige skaderne.



Udenfor lå der et tag og ting fløj rundt, så jeg ringede til jakkesættet og bad ham om at komme hjem og være den voksne, og så gik vi ellers ovenpå og gemte os under dynerne - en fuldstændig  voksen reaktion.

Skaderne er heldigvis ikke store, og heldigvis kom ingen til skade. Weber-grillen har ladet livet (mon ikke vi får lov at blive her i speltghettoen alligevel) og persiennerne i køkkenet fløj langt pokker i vold. Resten er mest oprydning. Mest kritisk var det knuste køkkenvindue, men glarmesteren har fixet en træplade, så vi ikke behøver at lave mad i 10 grader.

Der er dog en stor ulempe dagene derpå. Nemlig det som min søster kalder stormturisme. Stormturisme er de mange mennesker, der går tur - evt. med barnevogn og/eller hund og så stiller sig foran vores hus og glor og peger. Har endnu ikke helt fundet ud af, hvordan jeg skal reagere, når jeg står og skærer grøntsager med publikum på.

Oh well de lover nyt blæsevejr på mandag, så vi må hellere vente med nye persienner til efter der, og så må jeg vel bare nyde min tid i spotlightet.

Ingen kommentarer: