Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

torsdag den 27. juni 2013

Om succesoplevelser

Som jeg tidligere har været inde på, har planter hårde vilkår hjemme hos os, så derfor er det også med en vis stolthed, at jeg kan fremvise vores indtil videre eneste og store hjemmedyrkede jordbær. Takket være vejrguderne, der har været søde nok til at supplere varme med regn (forstår lige pludselig hvorfor haveejerne som de eneste altid har jublet over dråber ovenfra om sommeren).


Nu håber jeg bare, at vejrguderne er med os hele vejen, så tomatplanterne og græskarplanten (ja den lever stadigvæk!) kan fremtrylle noget plukbart trods deres lidt hårde opvækst uden gødning, fast vanding og varme (hvad skete der lige for sommervejret?!)

søndag den 7. august 2011

Om Pippiland

Havde egentlig tænkt mig, der skulle skrives et indlæg om vores tur til Pippiland. I stedet blev det til en række billeder på Flickr

tirsdag den 2. august 2011

Om at bryde principper

I dag fløj en hveps op under min kjole og ind på maven, staklen kunne ikke finde vej ud igen, og derfor panikkede det lille pus og stak mig lige midt i maveflæsket.

Som de fleste sikkert har erfaret, gør sådan en lille hvepsehilsen ret ondt, men da jeg var alene med Ida, som i forvejen løber skrigende bort fra alt med vinger (fugle, fluer, stankelben, sommerfugles etc.), valgte jeg at bide tænderne sammen, pille brodden ud og hvisle en stille ed for at undgå et større hysterisk panikanfald (hos hende - jeg var allerede i panik på den stille måde).

En time senere gjorde det dog stadigvæk ondt, så efter råd fra gemalen, kom jeg en SunLolly på det ramte område (hvilket hjælper!). En 3-årig kan dog ikke umiddelbart godtage, at en is kun skal bruges ovenpå maven, så efter en mindre meningsudvikling, spiser hun lige nu is her 10 minutter før aftensmaden, hvilket nok ikke er helt efter bogen, men det var hvepsen altså heller ikke!

mandag den 18. juli 2011

Om spildtid

Nogle hader at vente
Synes det er spild af tid
Vil gerne ud over rampen
Andre ser det som en kærkommen lejlighed
til at dreje lidt på hjulet og tjekke udsigten

torsdag den 14. juli 2011

Om regnvejr

Synes slet ikke om regnvejr her om sommeren, i hvert fald ikke, når man skal aflevere en tre-årig på cykel og ikke kan finde sit regntøj.

Prøvede at overtale gemalen til at aflevere, men han insisterede på, at det var mere vigtigt at få fixet bilens ene punkterede hjul og en forlygte, der var gået i stykker.

Så var egentlig lidt småsur, og det blev ikke bedre af, at prinsessens regnbukser hængte fint og godt over i børnehaven.

Prinsessen derimod...hun var begejstret! Ikke alene havde hun gennem vinduet spottet vandpytter, glæden over at få det ubrugte engangsregnslag fra Legoland over sig, fik hende til at hoppe op og ned og synge en hjemmekomponeret sang om selvsamme Legoland.

Da vi kom udenfor, sagde hun begejstret: "Det er sådan vejr, jeg bedst kan lide" og gjorde klar til et ordentligt hop i vandpytten ved lågen.

Lidt svært at være mopset over regnvejr efterfølgende.

mandag den 11. juli 2011

Om sol, strand & vand

Tænk sig, i Malmø er der en ganske fin strand

Vandet er perfekt til en svingtur


Og når man for en kort stund er oppe fra vandet,
kan man heldigvis hente vand i sin spand
så savner man ikke bølgen blå helt lige så meget
men man vil nu alligevel gerne i vandet igen

søndag den 3. juli 2011

Om humørsvingninger

Prinssesen blev hentet hos sin moster i dag...


Det var hun nu ikke heeeelt tilfreds med
(Græd og snøftede ordet "moooster" i en times tid)


Heldigvis er man jo et barn,
og en vandspreder gør livet tåleligt igen
også selvom man stadigvæk savner moster

onsdag den 29. juni 2011

Om sommer

Jeg havde en lang dag på arbejdet i dag
Der var syv møder, hundredvis af mails og en larmende mobiltelefon
Prinsessen havde en sjov dag
Der var vand!

lørdag den 25. juni 2011

Om Sankt Hans

I år fejrede vi Sankt Hans med gode venner
En sikker hånd er altid godt at lægge ud med
Senere går man fint selv
Allerbedst udsigt er der på toppen
Et ægte Sankt Hans bål med en meget uægte gris
(Havde forklaret ungerne grundigt på forhånd om heksen
- men i Herstedøster var det af mystiske årsager en gris...)
Turen hjem tog lidt tid, der var nemlig brandalarm i tunnelen,
og så skal man vente, mens blå blink skynder sig forbi.
Prinsessen var ligeglad - hun sov!

onsdag den 22. juni 2011

onsdag den 8. juni 2011

Om åndsvage gættelege


Mig: "Gæt hvad der er masser af i Legoland"
Prinsessen: "Is
Ikke nødvendigvis helt forkert

Flere billeder fra dagen findes på Flickr

tirsdag den 7. juni 2011

Om det dejlige ved juni


Vi sagde farvel til maj med manér
Det hele blev lige en tand for dramatisk
Heldigvis kom juni lige efter
Og sammen med juni kom sol, varme og glæde
Det blev strandvejr
Vandet var måske ikke helt varmt endnu
Men det var da lige meget!

søndag den 22. maj 2011

Om regnvejr

Når det regner, er der nogle, der bliver meget praktiske
Andre tager bare deres gummistøvler på og går