onsdag den 12. juni 2013

Om en flabet 5-årig

Gik hjem fra børnehaven i dag med den store, der normalt cykler, så jeg måtte ty til bestikkelse (is) for at få hende til at gå de 3 km uden alt for mange protester - til gengæld fik jeg et par flabetheder...

"Jeg synes, Laura er heldig, fordi hun har en trampolin derhjemme"
"Du er da også smadderheldig, du har mig som mor"
"Nej det er jeg ikke! Men jeg er smadderheldig, fordi jeg har far"

Købte en Zero til at gå hjem på
"Hvilket navn står der derpå?"
"Kollega"
"Ha ha ha ha. Du har ingen kollegaer. Du har kun mig og Oscar. Ha ha ha"

Endeligt hjemme...
"Det var bare flot klaret, at du gik hele vejen uden så meget brok"
"Skal jeg så ikke have en belønning?"
"Naaah...du har jo fået en is, men du kan få et kram"
"Nej tak. Kan jeg ikke bare få nogle penge?"



Ingen kommentarer: