Ida startede turen med at spørge, om vi havde noget rabatkort til Møns Klint, og da svaret var et nej, undrede hun sig såre over, hvorfor vi al verden så skulle derhen, så det blev noget med, "jamen der er rigtig pænt!"
Så er der pæn natur unger! |
Møns Klint er, siden jeg var barn blevet til Geocenter Møns Klint (hvilket i mit hoved lyder som noget, der opstår, når der er jordskælv, men let's face it geologi er helt klart en udebane for mig), hvor man lærer om og oplever Danmarks fødsel. Udover selve klinten, som jo må siges at være hovedattraktionen trods alt, er der bl.a. også svævebane, mountainbikeruter, legeplads og et "oplevelsescenter" med udstillinger, biograf og værksteder., og så selvfølgelig vilde orkideer, som jo er det, vores unger var helt vilde efter.
Er I klar på at se vilde orkideer unger? |
Efter parkeringskaosset købte vi billetter til oplevelsescentret, men hvis man bare vil se Le Klint (hø hø), kan man bare vade af sted udenom centret. Vi stod med et valg mellem at tage Danmarks længste trappe ned på stranden eller gå rundt til udkigsposter. Vi to voksne kiggede begge på ham den lille, der hver gang, vi har været af sted her på ferien, har klaget over manglende barnevogn og sendt lange misundelige blikke til de heldige asener med klapvognsøser, og ja så valgte vi udsigtsposterne.
Lækre gangstier - og beviset på, at morfar og oldefars gener er gået videre ned til yngste mand, han går i hvert fald på nøjagtig samme måde som dem |
Der var en superfin sti hen til udsigtsposten, som jeg ikke kan huske, hvad hed, men det var ikke dronningestolen. Det var rigtig smukt - og jeg er sikker på, at det på stranden må være endnu smukkere, men det må blive en anden god gang.
Tilbage ved Geocentret besluttede vi os for at spise frokost på deres café, inden vi gik i gang med at opleve, og her oplevede vi så endnu en gang, at det praktiske altså ikke fungerer helt optimalt, når der er pres på. Vi brugte 15 minutter på at bestille, og 45 minutter på at vente på maden, og det er altså lang tid, når man sidder med børn og bare har bestilt nogle sandwiches. Claus endte med at gå op og spørge efter maden, og der stod der allerede et andet par, der ville afbestille deres ordre, eftersom de også havde ventet så lang tid, og da vi gik stod der en hollandsk familie og brokkede sig. Og pris og kvalitet hang bare heller ikke sammen. Oscar fik en børnetallerken med et hårdkogt æg, hvor blommen var halvt grå, en færdiglavet frikadelle, to skriver tørt flutes, en ostehaps, et par agurke- og gulerodsstænger samt et æble til den nette sum af 65 kr!
Nogenlunde mætte begav vi os så endelig ned i Geocenter Møns Klints udstilling om Danmarks begyndelse og med et særligt fokus på de dinoer, der hang ud i vores ende af verden, og det var en rigtig fin udstilling med rigtig meget interaktivitet, hvilket var lige i skabet til vores børn. Oscar blev nok mest begejstret, hver gang noget blinkede eller bamlede - eller når han kunne pille ved ting og slippe af sted med det, men Ida fik suget lidt videnskab til sig, og især dræberøglen (!) Mosasauren gjorde indtryk.
Det bedste var dog det lille værksted, hvor ungerne kunne få lov at grave efter 'fossiler' i deres egen klump kridt (de har også udflugter til stranden, hvor børn kan få lov til at lede efter rigtige fossiler). Det var det største hit hos begge unger, og den lille knogle, de fandt i kridtet, er blevet behandlet med største omhu.
Bemræk koncentrationen! |
Overvejer at finde en udstilling om stenalderen til ham |
"Én kugle af hver, tak" - min kære mand forstår at bestille is |