lørdag den 30. april 2011

Om farlige tigre

Der var en meget farlig tiger på spil i dag i Københavns Zoo

Farlige tigre kan godt smile, men pas alligevel på!
Farlige tigre er ikke bange for ponyer



Farlige tigre handler i SuperBrugsen og kan godt lide is
Farlige tigre bliver indimellem trætte

Hindbærmuffins m. marcipan

Havde en rest hindbær og en rest marcipan til overs, og det kan man sikkert kombinere på mange måder, men jeg valgte at bruge resterne til muffins.

Baserede opskriften på lidt forskellige muffinsopskrifter og improviserede resten:




2 æg
1 dl sukker
ca. 75 g. smør
1 nip salt
1 1/2 dl
speltmel
1 1/2 dl hvedemel
1 1/2 dl ymer
1 tsk bagepulver
ca. 100 g hindbær
ca. 150 g marcipan


Sådan gør du:


Tænd ovn
Smelt smør og afkøl det
Pisk æg og sukker til det er hvidt (her kommer en Kitchen Aid til sin ret!!)
Bland de våde ingredienser
Bland de tørre ingredienser
Bland de våde og tørre ingredienser med hinanden hurtigt (dejen må godt være klumpet)
Fordel i muffinsforme (der bliver ca. 10-12 stykker)
Bag i 25 min (til de er gyldne
)

Spis dem gerne, mens de er lune!






fredag den 29. april 2011

tirsdag den 26. april 2011

Om at hente små prinsesser

Kl. 15.33 kommer toget til Malmö...

Og lidt over kl. 16 kører små prinsesser hjem
- men aldrig den lige, kedelige vej

Prinsesser stopper op og drejer rundt og rundt og rundt...

Prinsesser finder rutschebaner, der kilder i maven


Man skal tage sig tid til at sidde i græsset og nyde solen,
foråret og små prinsesser på eventyr

mandag den 25. april 2011

Om magiske øjeblikke

Der er et træ udenfor prinsessens vindue
Det blomstrer kun nogle få dage
Når træet er helt hvidt, er lyset helt specielt
Nærmest magisk, og så ved man,
at det for alvor og endeligt er forår




Kold havregrød

Jeg elsker brød, og kunne spise det morgen, middag og aften. Desværre er det ikke rugbrød, jeg er helt fjollet med, det er hvidt brød, som ernæringsmæssigt er skræmmende tæt på en hindbærsnitte, så derfor skal der indimellem noget andet på bordet.

Havregryn er jo ganske sundt, men desværre synes jeg, at havregryn smager af pap, og hvad gør man så? Jeg kunne selvfølgelig lave den klassiske med mælk, havregryn og en ordentlig skefuld sukker, men så kunne jeg altså lige så godt spise hindbærsnitter! Der er også min kære mors tilgang som er klassisk havregrød, men indtil videre har jeg kun fået det til at smage af varm tapetklister, og så er vi lige vidt...

Én dag faldt jeg imidlertid over en opskrift på nettet, som her er tilpasset og fintunet til mine smagsløg. Den får havregrynene til at glide ubesværet ned


Kold havregrød:
1-1½ dl havregryn (afhængig af appetitten)
Samme
mængde sojamælk m. vanilje (brug evt. bare alm. mælk)
1 spsk. rosiner eller
tørrede tranebær/kirsebær/blåbær

Ovenstående ingredienser blandes og
sættes i køleskabet natten over.

Næste morgen har man en kold grød med svuppede tørrede frugter, som man bare kan spise.

Har man tid og lyst til at forkæle sig selv, smager det ekstra godt med lidt hakkede mandler og frisk frugt ovenpå (jordbær og æbler er favoritter)







søndag den 24. april 2011

Om Pippi Langstrømpe

Pippi Langstrømpe fylder indimellem ganske meget herhjemme. Eksempelvis er det ofte 'Pippi', der ikke vil gå på fortovet, og det er ikke mor, der indimellem skælder 'Pippi' ud. Det er Fru Prusselusken eller alternativt Kling & Klang, hvis overtrædelsen er så grov, at den kræver fængsel (og det gør den mærkværdigvis ofte!).

Fascinationen af Pippi begyndte sidste sommer. I forbindelse med vores sommerferie i Småland, tog vi til Astrid Lindgrens Verden (også kaldet Pippi-Land), og da vi ikke var helt sikre på, at prinsessen var stor nok til at sætte pris på glæderne, købte vi en dvd med Pippi Langstrømpe som et led i en god gang Pippi-propaganda!

Det var absolut ingen grund til bekymring, det var kærlighed ved første blik! Pippi sover med fødderne på puden, laver pandekager med en kost, løfter sin hest og driller alle de voksne... Findes der mon en bedre rollemodel, når man ikke er særlig stor og hele tiden får at vide, at man ikke må en hylende dyt?!

Så frem for at overtale til hende til at se Pippi, måtte vi overtale hende til at se noget andet. Af samme årsag virker vores dvd-drev i den bærbare ikke, da prinsessen selv proppede Pippi-dvd'en ind ovenpå en anden dvd, da der midlertidigt var en (for hende ufrivillig) Pippi-pause

Det var selvfølgelig et kæmpehit for prinsessen at se Pippi og ja i det hele taget alle dem fra Pippi i levende live. Fru Prusselusken der cyklede rundt i parken og ledte efter Pippi, og Kling & Klang der cyklede ind i boghandleren for at undgå Fru Prusselusken.

Vi så andre ting end Pippi den dag, men det er Pippi, prinsessen vender tilbage til, når hun taler om den dag for snart et år siden, og hun taler ofte om den, og om hvornår vi skal besøge Pippi igen, og det skal vi heldigvis snart!

Og mens vi venter, kan man kigge lidt på sidste års forestilling på nettet, og tænke på om Kling & Klang igen kører ind i butikken, og om Pippis far mon igen kommer sejlende i sin båd, og mon man får den kæmpestore is, man er blevet lovet?!

lørdag den 23. april 2011

Om at elske blå

Som prinsessens mor spekulerer man en gang imellem på, hvornår den blå periode mon er overstået. Picassos varede vist ca. 3 år, og vi er vel godt i gang med år 2, så måske lysner det forude...?

Men indtil da køber vi blå sandaler, fordi det er dem, det skal være!

fredag den 22. april 2011

torsdag den 21. april 2011

Om at hygge med sin Moster

Det er dejligt at sidde og vågne ml. mosters ben og lidt tegnefilm inden for rækkevide

onsdag den 20. april 2011

Om at finde skjulte skatte

Ca. 20 min. fra Malmö ligger der en by, der hedder Skanör. Om sommeren er der utvivlsomt fyldt op med turister, der er nemlig en ganske fin strand, hvor man kan dyppe tæerne i Øresund, men der er ikke så meget andet, og dog...

Ved stranden ligger Skanörs Fiskrögeri, og har man først fundet Skanör skal man også finde denne lille perle. Herinde gemmer sig nemlig verdens bedste varmrøgede laks. Man kan selvfølgelig spille det sikre kort og nuppe en natural, men når nu man er der, så prøv at nuppe en champagnemarineret. Den købes med hjem hver gang og fortærres ivrigt og hurtigt.


tirsdag den 19. april 2011

Løgkompot

I dag var der frikadeller, kartofler og sovs (ikke noget sauce her!) på menuen - det er som regel altid et hit, og i aften var ingen undtagelse.


Til frikadellerne i dag lavede jeg en lille løgkompot fra Claus Meyers "Almanak" (kan anbefales!) - bare for at lave en lille smule variation over husets hofret.

Portionen var ikke den største, men det der var, smagte fantastisk til frikadellerne


Løgkompot:
150 g. rødløg - fint snittet
50 g. sukker
1/2 dl eddike (jeg brugte balsamico, men Meyer himself anbefaler
cider-eddike)

1/2 dl vand



Ovenstående ingredienser koges ind - ca. 15-20 minutter

Herefter tages kompotten af varmen, hvorpå der blandes lidt sennep i (1-2 tsk afhængig af styrke og præference) og der smages til med salt & peber.

Her burde der være et billede af den skønne løgkompot, men vi har spist det hele - men det er vel også en god anbefaling i sig selv.

Om at være på udflugt

En gang imellem er det skønt at tage på udflugt, især når forårsolen skinner fra en skyfri himmel og påsken står for døren.

Klapvognen blev hevet frem fra sit otium, og kursen blev lagt mod København, hvor først aberne, pingvinerne, elefanterne, tigrene, girafferne og til sidst hestene fik fint besøg. Herefter var det tid til is, og det kan man naturligvis kun få på Flyvergrillen.



20 min. før afgang - ventetiden er lang...


Pingviner er og bliver fascinerende for både store og små


Krokodille Falgren, morfars påskeæg, på vej hjem til Sverige


Flyvelederen overvåger afgangene fra CPH - og spiser is





Hvornår var vi mon sidst sammen på Flyvergrillen?

mandag den 18. april 2011

Om at blive stor...


Man begynder som lille, og så bliver man stor

Man skal kravle før, man kan gå

Man har fået et løbehjul, fordi man ikke længere bruger sut

Man er stor



Om nye tider

Bloggen har fået en lille makeover, for det kan vi jo alle trænge til i ny og næ.

Desværre forsvandt de gamle indlæg i processen, så nu kigger vi fremad frem for til det der var en gang.

Til gengæld lover jeg jer flere indlæg, flere billeder og som noget nyt lidt opskrifter