fredag den 27. marts 2015

Om X factor finaler

I aften sender DR1 X Factor finale, og jeg kan 110% ærligt sige, at jeg heller ikke i år aner, hvem der er i finalen, fordi jeg som regel plejer at skvatte i koma i forbindelse med, at jeg putter den yngste (fredag er som regel der mine kl. 5.00-morgener for alvor henter mig). Jeg kan dog fortælle, at første omgang af X Factor blev sendt i 2008. Og selve finalen blev sendt på en ganske kølig fredag i slutningen af marts 2008. Jeg husker dagen, som var det i går.

Den dag begyndte ret tidligt for mig. Jeg vågnede med ondt i maven, hvilket aldrig er særlig fedt, og slet ikke når man er højgravid og generet af stort set alt andet. Der gik forholdsvis lang tid (klokken var lort om natten), inden jeg begyndte at filosofere lidt nærmere over, at de kramper, man får i forbindelse med maveonder, sjældent er regelmæssige med et par minutter imellem. 12 timer senere var vi forældre til en velvoksen tyksak med brune, brune øjne og kulsort hår.

Fødslen endte, trods et par timers happy hour med epidural, ret hårdt, og et relativt stort blodtab sendte mig først en kort tur på operationsbordet, og derefter videre på opvågningsstuen. Og mens jeg lå der lidt halvdøsig og savnede tyksakken, gik snakken lystigt blandt sygeplejersker, portører og læger om, hvorvidt det ville blive Martin eller Laura, der vandt.

Så kom manden min endelig trillende med hende og lagde sammen med sygeplejersken tyksakken på brystet af mig, og derefter glemte jeg selvfølgelig alt om Martin, Laura og X Factor.

Nu er hende den mørkhårede 6 år og 364 dage, og hun gider sjovt nok ikke se X Factor, hvilket er helt ok med os andre, men uanset hvor talentløse og ligegyldige deltagerne er (ikke at jeg siger, at de nødvendigvis er det, jeg har ingen anelse), så har jeg et ømt punkt for X Factor. Jeg vil nemlig altid forbinde det med den dag, hvor mit liv fra det ene øjeblik til det andet blev så meget mere fantastisk.

Tillykke med fødselsdagen i morgen Ida