Den store var langt fra begejstret ved tanken om at skulle til tandlæge "for første gang i Danmark", men hun havde dog nogenlunde accepteret tingenes tilstand, da jeg hentede hende kl. 13 i børnehaven.
På vej derhen svarede jeg gang på gang på, om tandlægen var en dame ("for jeg kan ikke lide hanner), og om der var noget, der gjorde ondt (her svarede jeg en smule upædagogisk nej og krydsede fingre for nul huller).
Tandklinikken ligger i forbindelse med Bakkeskolen, hvor hun skal begynde i 0. den kommende sommer, og hun mødte et par af de gamle kammerater fra børnehaven. Det gjorde, at hun rankede ryggen lidt ekstra og henkastet proklamerede, "at hun skulle da bare lige til tandlægen". No Big Deal!
Hos tandlægen mødte vi muligvis Danmarks sødeste tandlæge og klinikassistent, der fik smalltalket min store pige til at fortælle, at hun var 5 år, gerne vil have en kanin og ønskede sig en rokketand ligesom Mathildes, og så satte hun sig ellers op i stolen og åbnede gabet.
Og så var det, at tandlægen med ét kurrerede hendes tandlægeskræk: "Jamen du har jo en rokketand lige her". Hvorpå patienten kom med et lille hvin og gav mig et high five
Hun er lige nu 10 cm højere, har konstant en finger i munden og har lavet en liste over dem, der skal have besked om rokketanden (børnehave, far, Emilia og mostrene).
Og så havde hun i øvrigt nul huller og fint børstede tænder, men det betyder jo nada i forhold til en rokketand!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar