Om klapvogne

Har tidligere skrevet om, hvordan mit højeste ønske var en Odder-barnevogn til ham den lille, fordi det havde jeg ikke første gang, og det fortrød jeg og så videre. Vi købte jo så også én af de dyre, og karrieremanden fik den gang besked på at holde sin kæft, fordi jeg vidste, at det efter hans mening var en smule spild af penge, men jeg var gravid og insisterende, så han formåede stort set at bide sig selv i tungen og i stedet nøjes med nogle pudsige trækninger i ansigtet.

Og vi er begge vældig vældig glade for Odderen og følger os hjemme i vores lille 'Hannibal og Jerry'-kvarter, hvor der er Oddere parkeret i hver eneste lille carport, man skulle jo nødig skille sig ud her i provinsen! Odderen er dog meget, meget stor at have med i bilen - især hvis man skal have noget som helst andet med, så efter lidt debat frem og tilbage, blev vi enige om, at vi ville købe en klapvogn, som ham den lille sagtens kunne ligge ned og sove i, men som samtidig var så lille og fiks, at den uden problemer kunne bo sammen med et par kufferter i bagagerummet.

Sendte så den bedre halvdel af sted i Babysam med besked om at købe en Quinny Zapp (allerhelst skulle det vist have været en Maclaren - den anbefaler ALLE nemlig, men der er vældig dyr og umiddelbart ikke lige tilgængelig hos en forhandler i Aarhus-området). I butikken løb han ind i en ekspedient, der indrømmede, at han ikke havde været der særligt længe, hvorpå han ødelagde to af de klapvogne, han viste til karrieremanden. Quinny'en blev hurtigt droppet, fordi den virkede vakkelvorren, og Esprit-klapvognene blev også droppet - den ene kunne ikke klappes sammen af ekspedienten, og på den anden satte håndtaget sig fast. I stedet endte karrieremanden med at købe endnu en Odder, fordi den virkede mest solid, og så var den på tilbud til halv pris, hvilket tydeligvis gjorde den mere spiselig.

Så nu har den store Odder fået sig en lillebror...