torsdag den 22. august 2013

Om at vinde i lotto

Jeg vidste det! Endelig blev det min tur. Vidste det i det øjeblik, jeg læste, at der var en dansker, der havde vundet 56 mio via et plusabonnement. Jeg var blevet millionær, og ikke bare sådan en ynkelig en af slagsen med et par millioner i banken, næh nej jeg var blevet sådan en rigtig millionær, der kan leve af pengene resten af sine dage.

Og for én, hvis indkomst nu og de næste par måneder er betalt af de danske skatteydere (undskyld og tak!), så var tanken om økonomisk uafhængighed jo helt fantastisk. Lå i sengen og lagde budgettet. Et nyt hus med masser af skabsplads, et kæmpe køkken og et walkin-closet. En jordomrejse med mand og børn til paradisøer og luksushoteller og en shoppingtur til København, London, Paris, New York på første klasse. Måske skulle vi også have en au pair - i hvert fald en rengøringshjælp TO gange om ugen.

Men det er jo også lidt dårlig stil ikke at dele sin luksus, så jeg planlagde at overraske familiemedlemmer og venner med kæmpechecks med kæmpebeløb, men ville det være underligt? Og hvad med skat og sådan noget? Godt at Danske Spil tilbyder millionærrådgivning, så man ikke står på helt bar bund.

I artiklen stod der, at de ville ringe til den heldige torsdag formiddag. Og så kunne jeg jo ikke lade være med at tænke på, hvad jeg ville sige. Jeg ville helt sikkert være anonym (er det ikke noget med, at rockerne kræver beskyttelsespenge af dem, der er stået frem?), og så komme med en eller anden anekdote, som de kunne citere i formiddagsbladene "jeg er faktisk arbejdsløs"

Så var der jo også karrieremanden, som synes det er vildt åndssvagt, jeg spiller Lotto og snakker sandsynlighed og underskudsforretning og alt det der. Hvordan skulle jeg fortælle ham det. Skulle jeg sende ham en sms (ringe kan man sjældent), eller skulle jeg holde på hemmeligheden og så henkastet over middagsbordet sige "Hør skat vi har i øvrigt 56 mio i banken, rækker du mig lige saucen?". Klart middagsbords-løsningen!

Planerne var nogenlunde på plads, og så ventede jeg ellers på opkaldet, mens jeg spekulerede på, hvad klokkeslæt formiddag egentlig er. Huskede at slå lydløs fra og slæbte mobilen med over alt (det gør jeg nu i forvejen, så big deal). Havde begge unger hjemme, og så glemmer man lidt klokken. Det var først til frokost, at jeg kom i tanke om, at min mobil ikke havde ringet. Og så kom jeg faktisk lidt i tvivl, havde jeg egentlig ikke skrevet, at jeg ville have besked på e-mail...

Og så stod det på Ekstra Bladet, at en mand i 30'erne var blevet ringet op på sit arbejde og lykønsket, og nu skulle han ud og købe bil og måske også rejse lidt.

??!!!


Jeg vandt faktisk i Lotto i går, så min fornemmelse var ikke helt skæv. Det viser sig dog, at de ringer ikke og lykønsker dig med 40 kr, og der er vist heller ikke så meget rådgivning.

Nå men tillykke til dig der i København - du skylder mig 56 mio

Ingen kommentarer: