torsdag den 24. december 2015

Om julefred

Så blev det jul, og julefreden har endelig sænket sig - så meget, som den nu kan med en 3-årig og en 7-årig høje på chokolade og gaver.

Nu står den på julefrokoster, julefjernsyn og juleferie, hvor der skal spilles spil, bygges togbaner og læses bøger

Og så skal jeg i gang med at planlægge december 2016, så er der nemlig en chance for at julestemningen ankommer til tiden næste år.

365 dage til næste jul...



mandag den 21. december 2015

Om at synge julesange

”Laaa Leee Luuuuja” synger den yngste indimellem. Når jeg prøver at synge med, kommer der en lille hånd venligt men bestemt op foran min mund efterfulgt af et  ”Nej mor, kun mig”. Så sådan er det.

Udover nyfortolkningen af ”Et Barn er født i Bethlehem” kan han også ”På loftet sidder nissen med sin julegrød”, de to første linjer af Nissebandens ”Det er risengrød”. Og så selvfølgelig Djämes Braun ”Fugle”, fordi den jo passer til alle årstider!

Det lyder så betagende, at jeg begejstret foreslog Claus, at vi skulle ”optage det på bånd”.
Er officielt 79 år.

3 dage til jul og 2 dage til juleferie

mandag den 14. december 2015

Om at insistere på sin barnetro

Ida tror jo på, at julemanden kommer med gaver, eller det vil sige, at nu tror hun, det er nissen. Claus fik nogle pakker fra sit arbejde, hvor der stod til Ida og Oscar fra Nissen. Her erklærede Ida med det samme, at det selvfølgelig var Nissen og ikke Julemanden, der kom med gaver - trods at det har været hendes faste overbevisning de sidste 4-5 år, at det var Julemanden.

Vi har i år været så privilegerede, at bedsteforældrene har doneret pakker, men vi har ikke koordineret, så til Ida har der fx været 2-3 pakker med tusser (muligvis også fordi vi kom til at give hende en pakke til Oscar med Lynet McQueen- tusser, som hun heller ikke stillede spørgsmålstegn ved), og da hun så søndag fik en malebog, konkluderede hun bare, "jamen det er nok derfor jeg har fået så mange tusser!

Fredag fandt hun så vores gemmested for gaverne til pakkekalenderen, og så troede vi ligesom, at det var det, men hun erklærede med det samme: "Jeg VIDSTE, at nissen havde et lager her i huset!"

Nissen lever videre lidt endnu!

10 dage tilbage til jul - og jeg har næsten købt alle julegaver uden hjælp fra nisser!

søndag den 13. december 2015

Om Lucia

I dag er det Luciadag, og jeg vil bage Lusekatte. Se evt. min opskrift her, hvis du vil gøre det samme.

Fredag gik Ida Lucia, og hun var så pavestolt(det var hendes mor også), da hun sammen med klassekammeraterne sang gennem skolen.



Og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke på Sverige, hvor Lucia er gigantisk, og vores lille pige, der betuttet stod i sin kjole og sang den ene Luciasang efter den anden med et fast greb i pædagogens hånd.



Bliver simpelthen nødt til at tvinge hende i en hvid kjole hver eneste år den 13. december, så jeg kan hive de her børnehavebilleder frem igen og igen.

11 dage til jul - og jeg skal vist lige køre en lusekat ned

lørdag den 12. december 2015

Om pebernødder

Nå men overskudsmor er efterhånden nede på kun at hoste en halv lunge op om dagen, så fredag gik ungerne og jeg i krig med pebernødderne. Det var ikke en ubetinget succés...

Da jeg fortalte ungerne, at vi skulle bage pebernødder, spurgte de begge to, om den anden skulle være med, efterfulgt af et stort suk, da jeg svarede bekræftende. Derfor burde det heller ikke komme som en stor overraskelse, at de på ingen måde kunne deles om opgaverne, da dejen skulle laves - fra hvem der måtte putte mel i skålen til hvem der måtte overrække krydderrierne til mor. Til sidst gik de begge to sure over i sofaen, mens jeg fik dejen gjort færdig.

Og så skulle der laves pebernødder:


Noget der nogenlunde kunne fordeles lige, dog havde Oscar sin egen fortolkning af, hvordan en pebernød skal se ud:


Endte dog med at få bagt hele 4 plader med pebernødder:


Da vi så skulle smage pebernødderne, kunne vi så konstatere, at de var, hvad skal vi sige 'velkrydrede' - som i kræver 1 glas vand pr. pebernød. Hvilket er hvad der sker, når nogle hiver i mors hånd, når hun krydrer kagedej.

Som Ida sagde: "Jeg 10 gange bedre lide de pebernødder, man køber, fordi de brænder ikke i munden"

12 dage tilbage til jul - og status på julebagningen er vist stadigvæk 0

fredag den 11. december 2015

Om at pynte op til jul

Som jeg vist har skrevet flere gange, så er jeg udstyret med en familie, der er ualmindelig glad for julepynt af den Gertrud Sandske kaliber, hvorimod jeg nok godt kunne tænke mig en jul i noget skandinavisk minimalisme. Det er endnu ikke lykkes.

I går var gemalens afdeling så hjemme at spise hos os, og jeg besluttede så, at eftersom det var mig, der var taget tidligt hjem for at lave mad, så måtte jeg også have lov til at dyrke minimalismen lidt. Det varede så lige indtil min mands kolleger kom og havde den helt perfekte gave med til ham:


Vi manglede jo en selvlysende snemand mellem Kubus og Lyngby. Bemærk venligst også Ilex'en, som jeg gik det meste af Aarhus rundt efter - mest af alt, fordi jeg ingen stedsans har.

13 dage til jul, og vi har stadigvæk ikke taget hul på den store kasse med julepynt

søndag den 6. december 2015

Om pebernødder der ikke blev bagt (herhjemme)

Mens vi er ved at nå hele alfabetet igennem i storme her i december, så har jeg faktisk fået ordnet de fleste julegaver (hurra for online shopping), og det er faktisk på den gode side af usædvanligt, da jeg  normalt enten uddelegerer opgaven til min mand, eller shopper en time den 23. december med koldsved, sammenbidte tænder og forhøjet blodtryk, men i år er de købt online, så voila!

Havde lovet ungerne, at vi skulle bage småkager i dag, så vi for alvor kunne tage hul på julehyggen. Det var så lige indtil i går aftes ved 23-tiden, da min galdeblære glemte, at den sådan set blev hevet ud i 2009 og satte gang i et fullblown galdestensanfald. Man kan åbenbart godt få galdestensanfald uden en galdeblære, så er det bare i galdegangene, det går løs, så fra 23.00 til ca. 03.30 gik/sad/lå jeg og vred mig i smerte, mens jeg hele tiden overvejede, om det var tid til skadestuen og den velsignede morfinindsprøjtning. Endte med at nøjes med Ipren og skvattede udmattet i søvn, indtil Oscar vækkede mig en time senere med beskeden om, at han sådan set havde tisset igennem.

Claus var oppe en del af natten med mig, så vi var begge i zombietilstand i morges. Heldigvis er ungerne efterhånden ret gode til at hygge sig med iPads, og Ida plejer også at daffe ned og ordne en portion havregryn, hvis sulten bliver for overvældende, så vi lå og brummede til ca. 8.30. Kunne dog hurtigt konstatere, at jeg havde brug for mere søvn for bare at fungere nogenlunde, og så havde jeg stadigvæk en del ømhed under de højre ribben, så jeg kravlede under dynen igen. Stod op igen ved 13-tiden, hvor jeg så kunne konstatere, at min husbond var i nogenlunde samme tilstand på sofaen. Af samme årsag var kalenderlyset også smuttet lidt i forvejen.



Jeg faldt i søvn igen sammen med O, så først ved 15.30-tiden var jeg oppe igen og stort set uden smerter. På det tidspunkt havde Ida fået nok, og var smuttet over til en legekammerat for at bage pebernødder, hvilket man jo et eller andet sted godt kan forstå.

Skal hente banditterne i morgen, overvejer om vi kan klemme lidt julekagebagning ind sidst på eftermiddagen. Jeg tænker mandag, jeg tænker ulvetimen, jeg tænker O og I, der skal lave noget sammen. Hvad kan gå galt?

18 dage tilbage...

lørdag den 5. december 2015

Om at lukke øjnene

"Ihh hvor sjovt, julemanden handler også i Salling" bemærkede den førstefødte, da hun åbnede dagens kalendergave

Begynder at tro, at hun tror på julemanden, fordi hun vil tro på banditten

19 dage tilbage til jul - og er nu så meget ovenpå, at jeg endelig har fået taget hul på Summerbird kalenderen.

fredag den 4. december 2015

Om weekend

Gemal er sendt til julefrokost. Vi hygger. Herlige herlige weekend



20 dage tilbage...

torsdag den 3. december 2015

Om at dele sol og vind lige

Takket være mavevirusen, der ikke bare lige sådan giver op, er gemalen taget til sit andet klippeklistre-arrangement i denne uge med den førstefødte, hvilket han mener bør udløse en masse plusser på kontoen og gerne en medalje.

Til gengæld tager jeg tjansen med at se 'Biler' (for 427. gang) i sengen med O, som tilmed frivilligt har fået nattøj på og fået børstet tænder her kl. 18. Og så skal jeg tilmed leve med, han nusser med mig, men man kan jo ikke altid dele sol og vind lige, og så må nogle ofre sig.




Tænker han og jeg er smuttet til drømmeland inden kl, 19

21 dage til jul - og har endnu ikke taget hul på min Summerbird-julekalender?!!!

onsdag den 2. december 2015

Om at glemme nissen

Er sikker på min egen nissetossede mor vil kunne grave en bog op, om hvilke horrible ting, der sker, hvis man glemmer nissen, men i dag var vi ikke så meget i det eventyrlige som i en travl onsdagsmorgen.

Det begyndte i går, da Oscar fik en af børnehavens nisser med hjem sammen med et kort, der skulle udfyldes med, hvad nissemor havde oplevet af spændende ting. Her vil jeg gerne sige tak til børnehaven for at vedlægge et lille kort og ikke en A4-kinabog, hvor forældre kan overgå hinanden i fantastiske eventyr. Husker stadigvæk præstationsangsten, da Ida havde en nisse med hjem, der både havde besteget Himmelbjerget, fældet juletræ og bagt småkager hele natten

Oscar var stolt over æren og insisterede på selv at bære Nissemor til og fra bilen i går. Nissemor blev også puttet sammen med ham - altså lige indtil han vågnede bange, smed hende ned i fodenden og insisterede på at sove i vores seng.

I morges var det dog glemt og Oscar bar stolt nissemor nedenunder i hendes røde kuffert, hvor hun så selvfølgelig blev glemt i morgentravlhed og en diskussion om, hvem der skulle give hvem støvler på.



Jeg var hjemme takket være dag 3 med omgangssyge. Ringede til gemalen, der netop havde parkeret i børnehaven, hvor han så 5 min. efter kunne ringe og fortælle, at Nissemor SKULLE op i børnehaven og helst inden 9 for at undgå, at vi permanent røg i den sorte bog, og så måtte mor her jo næsten bogstavelig talt knibe ballerne sammen og drøne gennem byen med Nissemor.

I børnehaven kunne jeg selvfølgelig ikke finde en voksen at aflevere Nissemor til, så Oscar nåede at spotte mig og flettede sig derefter omkring mit ben, mens han erklærede, at han ikke ville være alene: "Bliiiiiiv mor, bliiiiiv mor" Desværre var det så også der mavekramperne efter morgenmaden dukkede op, så jeg endte med at vriste ham fri og kaste ham over i armene på en pædagog, hvorefter jeg løb ud i bilen og kørte hjem - glad for at Nissemor nu er videre til en ny familie, hvor ingen forhåbentlig glemmer nissen!

22 dage tilbage...

tirsdag den 1. december 2015

Om at tage hul på december

Endelig kom den 1. december. Herhjemme har alle mine tre børn glædet sig. De to små tror (næsten) på julemanden, og den store tror på julegaver og julelys. Jeg kan da også godt lide jul, men nok ikke på den der hyper-mega-ekstrem-meget måde, som resten af familien dyrker det, men jeg forsøger at hænge på.

Vi begyndte dagen med gaver fra julemanden (TAK bedsteforældre) og julekalendere med låger fra LEGO Friends og BRIO. Et koncept den 3-årige nægter at acceptere. Tror det er meget lidt sandsynligt, at hans låger bliver åbnet en ad gangen og i den rigtige rækkefølge. Til gengæld synes han, det er et helt vildt sjovt togspil.

Oscar er en 2'er, og dermed er vi blevet klogere og derfor har vi delt sol og vind lige, så mand og søn tog til klippeklistredag i børnehaven, og så har jeg vundet samme arrangement i 1.c på torsdag. Måske synes ungerne, det er fedt, men personligt bliver jeg hurtigt træt af lunkne æbleskiver og tynd saftevand. I dag var højdepunktet, da Oscar så julemanden snige sig ud af cykelskuret, hvilket O ikke stillede spørgsmålstegn ved...De lavede også en dekoration, hvor O blev tvunget til at pynte med et styk gran. Er ret sikker på, at den næste Claus Dalby ikke kommer fra vores gener.


Bemærk den elegante plastickop

Hjemme havde jeg gang i risengrøden. Jeg hader grød uanset om det er lavet på ris, havre eller quinoa, men især Ida fortæller misundeligt gang på gang, om alle de andre heldige asener, der får risengrød , så jeg tænkte, what the hell det er 1. december.

Mens risengrøden kogte over, kaldte jeg familien ned til første afsnit af Nissebanden og Julefis med Onkel Reje. Sidstnævnte var et hit, fordi det er onkel Reje, og det er nok i sig selv. Nissebanden derimod var ikke helt, som jeg huskede det. Ida meddelte med et samme, at det havde hun altså set på iPad'en. Oscar kunne ikke forstå, hvorfor de ikke var klædt ud som gaver, og gav sig til at spille burgerspil på iPad i stedet under store protester fra Ida. Claus klagede over de mumlede og kæmpede derefter med at holde sig vågen. Jeg kæmpede bare med at se noget. Hvorfor er tv fra 80'erne så mørkt?!!

Jeg fik lavet risengrød til de tre andre og ristet brød til mig selv - er akkurat lige kommet over på den anden side af omgangssyge, så det var hvad jeg kunne klare. Der gik så ca. 1/2 minut før O erklærede, at han ikke kunne lide risengrød alligevel, så han ville gerne bede om en leverpostejmad. Claus spiste en lille portion, før han begyndte at mumle om, at han evt. kunne køre i Netto og så snuppede han også et par skiver. Ida spiste en hel portion, men kunne lige pludselig ikke spise mere, da jeg begyndte at snakke om, at evt rester af grødkunne bruges til risalamande. Hvorefter hun sneg en tallerken hen til bordet og snuppede en skive brød. Dagens decembermenu endte med ristet brød!

23 dage tilbage...

søndag den 2. august 2015

Om ting ham den lille siger

Ham den snart 3-årige arbejder benhårdt på konstant at udvide ordforrådet. Her er lidt af sommerens sprogperler:


Ææædrerkopper
Bruges om edderkopper - og insekter sådan i al almindelighed. Er også sjovt at lege med fingre, kalde andre og bare sådan i al almindelighed slynge ud

Yes
Har her den sidste uge af en eller anden grund erstattet ordet 'ja', så når man fx siger til O, at han skal rydde sin togbane op, så siger han "yes yes".

Jeg gider godt...
Har skrevet om det før, men Oscar vil ikke noget som helst. Han gider ting. "Jeg gider godt have morgenmad", "jeg gider godt op". Her er udfordringen, at man tror, man har et valg.

Jeg elsker dig!
Når Oscar er glad for noget, eller synes noget er sjovt, så elsker han det - og det gælder fx også når han kører scooter med en legekammerat, og udbryder: "Jeg elsker dig Frederik!" (til Frederiks store overraskelse) eller "Jeg elsker sten". Han siger det dog også, når han kravler op på skødet af mig og putter sig ind til mig og hvisker " jeg elsker dig mor". DET elsker jeg.

Besssemor!
O er glad for alle sine bedstemødre, og når han er dybt ulykkelig eller får skæld ud,  kalder han på dem, men i øjeblikket er det også enormt sjovt at kalde mig for besseemor, og så skal jeg kalde ham farfar, Benjamin, Hugo - alt andet end Oscar, og meget gerne i 15-20 minutter

Popfugl
Vi har været i Nykøbing Falster Zoo og Givskud Zoo i denne sommerferie og blandt tigre, løver, elefanter og gorillaer er det påfuglen, der har gjort størst indtryk, så den kigger vi på et par gange om dagen.

Heppikokker
Han siger det faktisk ikke så tit, men kan vi ikke bare aftale, at det fremadrettet hedder 'heppikokker' frem for helikopter.

De små synger
Oscar kan fire sange, som han løbende synger:
Mester Jakob
Lille Peter Edderkop
Onkel Rejes Badesang
Og den sang, der spilles i forlystelsen " Solguden" i Djurs Sommerland

Han har haft en god dag
En gang imellem stopper han umotiveret op og meddeler os, at han har (haft) en god dag. Bare lige så vi er orienteret.

Hvorfor?
Det ord, som O siger allermest i øjeblikket er "hvorfor", og et hvert svar til et "hvorfor" fordrer et nyt "hvorfor" lige indtil en af os bliver desperate nok og svarer "FORDI!"

Om en måned begynder han i børnehave. Er spændt på, hvad det kommer til at gøre ved ordforrådet...om ikke andet får han forhåbentlig svar på nogle flere spørgsmål



søndag den 26. juli 2015

Om Møns Klint og en lille smule om Møn uden klint

I vores sommerferie har vi bl.a. været en uge i sommerhus i Marielyst på Falster, og da Falster kun ligger en god spytklat fra Møn, besluttede vi, at ungerne skulle beriges med en omgang natur.

Ida startede turen med at spørge, om vi havde noget rabatkort til Møns Klint, og da svaret var et nej, undrede hun sig såre over, hvorfor vi al verden så skulle derhen, så det blev noget med, "jamen der er rigtig pænt!"

Så er der pæn natur unger!
Turen til Møns Klint gik over Bogø og så selvfølgelig Møn, og kan klart anbefales, hvis man er til den der slags idyl med hvidgule marker, bonderoser, stråtækte tage og afslappede køer.

Møns Klint er, siden jeg var barn blevet til Geocenter Møns Klint (hvilket i mit hoved lyder som noget, der opstår, når der er jordskælv, men let's face it geologi er helt klart en udebane for mig), hvor man lærer om og oplever Danmarks fødsel. Udover selve klinten, som jo må siges at være hovedattraktionen trods alt, er der bl.a. også svævebane, mountainbikeruter, legeplads og et "oplevelsescenter" med udstillinger, biograf og værksteder., og så selvfølgelig vilde orkideer, som jo er det, vores unger var helt vilde efter.

Er I klar på at se vilde orkideer unger?
Vi var der en dag, hvor samtlige turister syd for Køge var valfartet dertil. Der var plads nok på selve området - sådan overordnet set, men praktikken var ret udfordret. Parkeringen kostede 35 kr. - og måske er det fair nok, men...Parkeringspladserne var her, der og alle vegne, og med minimal skiltning var det op til os danskere, svenskere, tyskere selv at finde ud af, hvordan vi lige fik parkeret stationcars, autocampere og busser. Ikke overraskende lød det derfor i højttalerne omkring kl 12.30, at de tre biler, der havde parkeret således, at de spærrede udgangen gerne måtte finde en anden løsning sådan lidt dikkedik. Da vi skulle hjem måtte gemalen også lige bruge 7 forsøg på at bakke ud, da pladsen bag os var blevet vældig trang.

Efter parkeringskaosset købte vi billetter til oplevelsescentret, men hvis man bare vil se Le Klint (hø hø), kan man bare vade af sted udenom centret. Vi stod med et valg mellem at tage Danmarks længste trappe ned på stranden eller gå rundt til udkigsposter. Vi to voksne kiggede begge på ham den lille, der hver gang, vi har været af sted her på ferien, har klaget over manglende barnevogn og sendt lange misundelige blikke til de heldige asener med klapvognsøser, og ja så valgte vi udsigtsposterne.

Lækre gangstier - og beviset på, at morfar og oldefars gener er gået videre ned til yngste mand,
han går i hvert fald på nøjagtig samme måde som dem

Der var en superfin sti hen til udsigtsposten, som jeg ikke kan huske, hvad hed, men det var ikke dronningestolen. Det var rigtig smukt - og jeg er sikker på, at det på stranden må være endnu smukkere, men det må blive en anden god gang.



Tilbage ved Geocentret besluttede vi os for at spise frokost på deres café, inden vi gik i gang med at opleve, og her oplevede vi så endnu en gang, at det praktiske altså ikke fungerer helt optimalt, når der er pres på. Vi brugte 15 minutter på at bestille, og 45 minutter på at vente på maden, og det er altså lang tid, når man sidder med børn og bare har bestilt nogle sandwiches. Claus endte med at gå op og spørge efter maden, og der stod der allerede et andet par, der ville afbestille deres ordre, eftersom de også havde ventet så lang tid, og da vi gik stod der en hollandsk familie og brokkede sig. Og pris og kvalitet hang bare heller ikke sammen. Oscar fik en børnetallerken med et hårdkogt æg, hvor blommen var halvt grå, en færdiglavet frikadelle, to skriver tørt flutes, en ostehaps, et par agurke- og gulerodsstænger samt et æble til den nette sum af 65 kr!

Nogenlunde mætte begav vi os så endelig ned i Geocenter Møns Klints udstilling om Danmarks begyndelse og med et særligt fokus på de dinoer, der hang ud i vores ende af verden, og det var en rigtig fin udstilling med rigtig meget interaktivitet, hvilket var lige i skabet til vores børn. Oscar blev nok mest begejstret, hver gang noget blinkede eller bamlede - eller når han kunne pille ved ting og slippe af sted med det, men Ida fik suget lidt videnskab til sig, og især dræberøglen (!) Mosasauren gjorde indtryk.


Det bedste var dog det lille værksted, hvor ungerne kunne få lov at grave efter 'fossiler' i deres egen klump kridt (de har også udflugter til stranden, hvor børn kan få lov til at lede efter rigtige fossiler). Det var det største hit hos begge unger, og den lille knogle, de fandt i kridtet, er blevet behandlet med største omhu.

Bemræk koncentrationen!
Efterfølgende tog Claus den store med i 3D-biograf (som man reserverer plads i), mens den lille og jeg tog ud på legepladsen og ledte efter sten - fordi det bliver man  jo aldrig sådan rigtig træt af.

Overvejer at finde en udstilling om stenalderen til ham
Efter Geocenter Møns Klint kørte vi hen til Møn Is, og jeg ville virkelig ønske, at jeg havde taget en masse billeder der, for her har man simpelthen kombineret gård med malkekøer og ismejeri, så først kan man se køerne blive malket og klappe kalve, og så derefter gå over og købe noget af det mest lækre is. Det var superhyggeligt, og selvom vi lugtede lidt af kostald resten af dagen, var det virkelig turen værd. Og ja den aften fik vi is til aftensmad!

"Én kugle af hver, tak" - min kære mand forstår at bestille is



tirsdag den 7. juli 2015

Om trodsalder

Ham den lille er småhæs i øjeblikket. Først troede jeg, at han var forkølet og gik konstant og mærkede ham på panden et par dage, indtil det slog mig, at knægten er hæs i øjeblikket, fordi han er en lille hidsigprop. Han skriger sig simpelthen hæs i ren arrigskab over ikke at få sin vilje.

Måske gjorde storesøster det gjorde også, men det er enten en periode man som forældre fortrænger, fordi den er pænt anstrengende, eller også var storesøsters temperament bare ikke lige så voldsomt som lillebrors. Uanset hvad får både Claus og jeg talt til 10 en hel del gange i øjeblikket. Tror det er trodsalder suppleret med lidt hverdagstræthed...håber jeg...

Prøver at lade ham vinde nogle kampe/bestemme selv, så meget det nu kan lade sig gøre, men omvendt er der også bare nogle ting, hvor man bliver nødt til at spille forældrekortet, som fx når han kl. 17.45 meddeler, at han "gider godt at have noget slik". Og ja "gider godt" lyder meget beskedent, men det er Oscarsprog for, "jeg kræver, insisterer og forlanger at få min vilje, ellers smider/vælter/kyler jeg med noget samtidig med jeg skriger højere end noget barn nogensinde har skreget før".

De hysteriske anfald håndteres lidt bedre, når minimum en af os voksne har lidt ekstra overskud på kontoen, så kan den anden tømme opvaskemaskine og tælle igen, mens den med overskudet kan distrahere med enten kram (mest mor) eller tur på løbecykel (far), men det dræner, og indimellem har man da bare lyst til at sige fuck det - og ja selvfølgelig på du spise vingummi fem minutter i aftensmad, mens du tegner på væggen med den ene hånd og fægter ud i luften med kokkekniven med den anden. Men det duer jo ligesom ikke, vel, så er det jo først, vi har balladen.

Så vi kæmper videre med hidsigproppen - og læser en masse på nettet om, at han er fuldstændig normal.

onsdag den 17. juni 2015

Om at føle sig værdsat

Lavede mad i dag, hvilket som sådan ikke er ekstraordinært, og så alligevel, fordi jeg var alene med ungerne, og så er det altid et lille mirakel, hvis der er andet end pandekager eller æg på bordet.

Som mange før mig har lært, så er det altid et sats at bruge tid på at lave mad til børn - især hvis det er noget, der bevæger sig væk fra deres comfort zone med frikadeller og spaghetti, De går nemlig lynhurtigt fra at være dødsultne til at glide hurtigt væk fra bordet med et "taaak for mad"

Men jeg gjorde det, og det smagte godt, og jeg var stolt lige indtil, jeg spurgte ungerne, hvad deres far mon fik at spise

"Sikkert noget mere lækkert end det her" kom det tørt fra den 7-årige, der febrilsk var i gang med at fjerne spidskål fra sin tallerken."






lørdag den 16. maj 2015

Om den gang jeg næsten ikke kastede op i Djurs Sommerland

Det første år som jyder igen købte vi årskort til LEGOLAND, og der lærte vi så, at vi kun skal indtage LEGOLAND i begrænsede mængder, før det bliver for kedeligt og for dyrt. Sidste år købte vi så årskort til Tivoli Friheden, som kun gemal og datter fik benyttet, da der var begrænsede muligheder med en 1½ årig. I år har vi så købt årskort til Djurs Sommerland. Der, udover fri entré til Djurs Sommerland, også giver 50% på indgangsbilletten til to af yndlingsparkerne: Givskud Zoo og Fårup Sommerland.

Gemalen og den førstefødte testede årskortene sidste weekend i lidt blæst og lidt regn, og kunne derfor melde tilbage med masser af plads og få køer. Det var ikke helt tilfældet på Kr. Himmelfartsdag, hvor solen skinnede og det meste af Midtjylland  havde taget turen til Nimtofte. Men fordi det er et stort areal, blev det aldrig sådan rigtig klemt, der var bare lidt kø her og der. Og så havde de fornuftigt nok gjort sådan, at man kunne gå ind med sin billet før åbning, og så var der bare spærret af med et reb ved attraktionerne, og det gjorde det hele lidt mindre klaustrofobisk.

Belært af sidste weekend foreslog gemalen, at vi som det første skulle ud af køre traktor i det nye Bondegårdsland. Traktorerne i Bondegårdland er mere eller mindre det samme som Veteranbilerne i Tivoli: Enormt langsomt og kedeligt for alle over 4 år, og det mest fantastiske for alle under. Og ja Bondegårdslandet, der er lavet til de mindste poder, blev lynhurtigt fyldt op med småbørnsfamilier, og var det hele dagen (hint til jer der har forlystelsesparker, vi forældre eeeeeelsker når der er noget, som dem under 1 meter kan prøve). Den store var lidt mullen i Bondegårdslandet, fordi hun var blevet lovet fart og action, og det var ligesom ikke det, der var overdrevet meget af lige netop der, så vi delte os op, så hun tog sin far under armen til lidt rutsjebane og gejl, og jeg og den yngste pode tog en tur med toget.

Da vi kørte traktor - bemærk den 2-åriges fokuserede blik!

Efter togturen tog vi hen til en forlystelse, der hed "Kannibalen" eller noget i den stil - kunne også have heddet baljerne, tønderne, tekopperne eller lign. De har dem i LEGOLAND, og begge unger elsker dem, og selvom jeg sådan helt overordnet ikke er til det helt vilde, så synes jeg egentlig også, at de er meget sjove, så jeg tog på opfordring af gemalen begge unger med ind, eftersom vi endelig havde med en forlystelse at gøre, som jeg også gad. Indrømmet den så lidt vildere ud end i LEGOLAND, men vi voksne konkluderede sammen, at hvis bare man lod være med at dreje yderlige rundt selv, så var det ikke så galt. Åh hvor tog vi dog fejl...

Vi nåede kun et par runder, før den mindste klynkende bad om at komme af igen. Jeg tog armen omkring ham og lovede, at det snart var overstået, men nej det fortsatte med at køre rundt og rundt og rundt og rundt...tog store mundfulde af luft for at tvinge kvalmen retur, men det blev ved med at køre rundt og rundt og rundt...og så nåede jeg dertil, hvor jeg skulle kaste op, men jeg sad sammen med mine to unger i en forlystelse, som jeg ikke havde lyst til lukke ned i 30 min. pga. rengøring, og hvad sker der egentlig når man kaster op i roterende fart, så jeg tvang mig selv til at synke, hvad der var på vej op - adskellige gange.

"Forlystelsen" stoppede endeligt og jeg fik øjenkontakt med min kære mand, der ude fra sidelinjen kunne se sin hustru blive grøn i hovedet og holde sig for munden. Det blik jeg fik fra ham var lige dele medlidenheden, kærlighed og latter. Fik moslet ungerne ud, afleveret dem til manden og så gik jeg over og brækkede mig i en busk. Til min egen lille stolthed vil jeg gerne slå fast, at jeg hverken  gjorde det på børn eller forlystelser! Efterfølgende har jeg ikke kunnet svare på, hvorfor jeg ikke bare rakte hånden op og fik teenageren til at stoppe. Tror simpelthen jeg var så fokuseret på ikke at knække mig udover det hele til at tænke, at der var en ret let måde at stoppe mareridtet på.

Derefter var dagen ret meget so so. Jeg var ramt af kvalme og svimmelhed (og er det faktisk stadigvæk når jeg tænker tilbage. Måtte stoppe med at skrive dette indlæg i går, da jeg blev ramt af kvalme bare ved at skulle tænke på det). Den store og manden fik prøvet et par rutsjebaner sammen, mens jeg stoisk sad og gloede ud i luften på ting, der ikke kørte rundt eller ned på den lille, der var skvattet i søvn i den barnevogn, han egentlig er vokset fra (men er så praktisk at have med)

Der er da masser af plads...

Skal jeg i Djurs Sommerland igen? Muligvis, når og hvis jeg en gang kan tænke på dagen uden at få akut kvalme. Skal jeg prøve noget andet end traktor og tog? Absolut ikke


tirsdag den 12. maj 2015

Om inkompetente overnaturlige væsener

Mine stakkels børn bliver gang på gang udsat for svigt af de mytiske væsener, der skulle gøre deres barndom lidt ekstra magisk og vidunderlig.

Har før været inde på, at Julemanden fx ikke var knivskarp i sine leveringer om morgenen i december måned, og lad os være ærlige og sige, at påskeharen mere eller mindre har droppet matriklen og nu kun hænger ud hos bedsteforældrene. Kan hænge sammen med, at påske er sådan noget, vi lidt glemmer at fejre/pynte op til, så vi har som regel kun det påskepynt, som ungerne har produceret i dagpleje/skole - som så i det mindste plejer at være enormt gult og fyldt med fjer.

Det sidste års tid har vi så budt velkommen til endnu én af dem der, som kun dukker op, når børn sover: Tandfeen. Tandfeen afleverer ca. 20 kr. for hver mælketand, der gemmes under hovedpuden. Det er aftalen, men tandfeen skuffer  altså lidt.

For det første kniber det altid med kontanterne. Trods at en rokketand ikke bare lige ryger ud fra den ene dag til den anden, har tandfeen aldrig mønter på sig - og 100 kr for en mælketand er lige i overkanten af, hvad der føles som en fair pris. Og mobile pay fungerer ikke helt for en 7-årig

Det andet er, at tandfeen altså ikke er særlig pålidelig. Det er ikke fordi hun som sådan glemmer at komme. Det er nok mere, at hun nogle gange er så træt, at hun skvatter i søvn inden, hun får leveret penge for mælketanden. Nogle gange  har hun akkurat nået at glide en 20'er under hovedpuden, mens den førstefødte misser med øjnene, og andre gange (som i morges) når tandfeen det ikke, hvilket selvfølgelig ikke er heeeelt optimalt. Og så kan man vælge mellem to ting, sandheden eller en fuldstændig utroværdig nødløgn, så derfor er tandfeen nu et ret inkompetent overnaturligt væsen, der enten ikke kunne finde sedlen på hylden ved sengen eller læse beskeden, om at Ida var kommet til at sluge sin mælketand, da hun var til børnefødselsdag. Vi satser dog på at skære det ud i pap i aften, så der er kolde kontanter i morgen tidlig.

Og kære Ida, når du er gammel nok til at læse dette, undskyld! Mor var bare virkelig, virkelig træt!

fredag den 27. marts 2015

Om X factor finaler

I aften sender DR1 X Factor finale, og jeg kan 110% ærligt sige, at jeg heller ikke i år aner, hvem der er i finalen, fordi jeg som regel plejer at skvatte i koma i forbindelse med, at jeg putter den yngste (fredag er som regel der mine kl. 5.00-morgener for alvor henter mig). Jeg kan dog fortælle, at første omgang af X Factor blev sendt i 2008. Og selve finalen blev sendt på en ganske kølig fredag i slutningen af marts 2008. Jeg husker dagen, som var det i går.

Den dag begyndte ret tidligt for mig. Jeg vågnede med ondt i maven, hvilket aldrig er særlig fedt, og slet ikke når man er højgravid og generet af stort set alt andet. Der gik forholdsvis lang tid (klokken var lort om natten), inden jeg begyndte at filosofere lidt nærmere over, at de kramper, man får i forbindelse med maveonder, sjældent er regelmæssige med et par minutter imellem. 12 timer senere var vi forældre til en velvoksen tyksak med brune, brune øjne og kulsort hår.

Fødslen endte, trods et par timers happy hour med epidural, ret hårdt, og et relativt stort blodtab sendte mig først en kort tur på operationsbordet, og derefter videre på opvågningsstuen. Og mens jeg lå der lidt halvdøsig og savnede tyksakken, gik snakken lystigt blandt sygeplejersker, portører og læger om, hvorvidt det ville blive Martin eller Laura, der vandt.

Så kom manden min endelig trillende med hende og lagde sammen med sygeplejersken tyksakken på brystet af mig, og derefter glemte jeg selvfølgelig alt om Martin, Laura og X Factor.

Nu er hende den mørkhårede 6 år og 364 dage, og hun gider sjovt nok ikke se X Factor, hvilket er helt ok med os andre, men uanset hvor talentløse og ligegyldige deltagerne er (ikke at jeg siger, at de nødvendigvis er det, jeg har ingen anelse), så har jeg et ømt punkt for X Factor. Jeg vil nemlig altid forbinde det med den dag, hvor mit liv fra det ene øjeblik til det andet blev så meget mere fantastisk.

Tillykke med fødselsdagen i morgen Ida







tirsdag den 24. februar 2015

Om ikke at kaste op

Oscar er ramt af noget mavevirus. Og det er bare aldrig sjovt, og sjældent godt timet.

Han vågnede i går aftes, græd og gjorde derefter antræk til at kaste op. Det fik mig til panisk at råbe til Claus, at han skulle finde noget, Oscar kunne kaste op i NU!

Min ellers altid rolige og velovervejede mand kom derefter løbende ind på Oscars værelse med Oscars badekar, der mere eller mindre er på størrelse med Oscars seng.

"Jamen først havde jeg fat i din toilettaske" forklarede han, da jeg undrende kiggede på badekarret. Det skal lige nævnes, at der på badeværelset er en hel del bøtter og skåle, som ham den mindste leger med, så det kan undre, at toilettasken var første valg.

Oscar blev tilsyneladende så forvirret over badekarret, at han droppede at kaste op og i stedet sendte fokus syd på. 20 bleskift og 4timers søvn er det indtil videre blevet til siden kl 22 i aftes - men 7-9-13 ingen opkast i badekarret (eller andre steder).




tirsdag den 20. januar 2015

Om at rydde op

Januar og 2015 er begyndt godt. Det er som om, at vi begge (altså os to voksne) har fået lidt ekstra benzin på bilen og har fået gjort nogle af de ting, der er blevet udskudt og udskudt. Det hjælper selvfølgelig også lidt, at januar har ledige weekender.

Første skridt var at lave et rigtigt værelse til lillebror, og givet hans store begejstring, var det ikke en dag for tidligt. Hans "nye" værelse efterlod os så med en hulens masse L-O-R-T, som vi så skulle tage stilling til - især i afdelingen for beklædning.

Jeg fik ryddet benhårdt op i mit tøj og har nu tre fyldte sække til genbrug og en sæk med permanent plettet og hullet tøj til lossepladsen. So far so good. Det er skønt at åbne skabet og se tøjet organiseret og overskueligt og for hængetøjets vedkommende organiseret i farver (lidt OCD har man vel altid). Og bare rolig, der er mere. Der er nemlig også bunker af vasketøj på matriklen.



Herefter gik jeg i gang med de mange sorte sække med især den førstefødtes tøj. Vi har været nogenlunde ok til at få skippet lillebrors tøj videre til familie og naboer, men storesøsters garderobe har i høj grad ligget uberørt gennem årene.

Og hun har eddermaneme haft meget tøj, skulle jeg hilse og sige. Meget og relativt dyrt. Og havde jeg tiden og lysten, kunne en del af det helt sikkert sælges, men det gør vi så ikke. I stedet har vi fundet et sted, hvor kvinder og børn ikke har ret meget, og som i den grad kan bruge ungernes aflagte. Og det føles godt at få ryddet op og samtidig hjælpe andre. 5 sække blev det til


MEN for der er et men. Hvor får jeg dog også en stor klump i halsen over mine små myr, der er blevet store. Sad med det ene stykke tøj efter det andet og huskede, hvordan Ida sad ved min mor og savlede, eller hvordan Oscar var ved at sprænge sine natdragter (og alt andet tøj) med sine lårbasser.

Har lavet en kasse med det allermest hellige - tøjet de kom hjem i. Den hæklede hue og cardigan til Ida, superbaby-natdragten til Oscar osv. Så kan jeg indimellem gå hen og drømme lidt om mine små hjælpeløse poder, der hverken kunne svare igen eller kravle op mærkelige steder


Og nej alt det her betyder ikke, at en 3'er definitivt er udelukket. Og nej foregående sætning betyder ikke, at vi gerne vil have en 3'er. Den bold er stadigvæk meget, meget langt oppe i luften. Men skulle der blive brug for babytøj igen, så skal der shoppes, for der er dæleme ikke meget tilbage på matriklen!