tirsdag den 29. oktober 2013

Om en storm i et glas vand, der blev til en orkan

Som det vist ikke gik nogens næse forbi, så stormede det big time mandag.

Var allerede en smule bitter mandag morgen, da det gik op for mig, at jeg både skulle hente børn og handle ind på det tidspunkt, hvor stormen skulle toppe her i Midtjylland, men omvendt så er lidt regn og blæst jo heller ikke værre. Man er vel opvokset ved Vesterhavet!

Og så var der de danske medier, der om nogle gik i selvsving over den "atmosfæriske bombe" og lavede live-feeds med stormen minut for minut, hvilket de jo altid gør, når vinden er lidt mere end en blid brise. Altså endnu en grund til at tage det roligt.

Endte med at hente den store tidligt, da det lige passede med et andet ærinde, og lillebror blev også hentet i god tid, og så kunne vi ellers hygge os indenfor med stearinlys og nybagte boller. Min søster dukkede også op, og vi gjorde lidt grin med en sms fra min mor om stormen. "Vi er jo fra Nordjylland, så det her er jo bare en let brise" lo vi til hinanden. Det var så lige indtil, at naboens tagbjælke fløj ind i vores køkkenvindue...




Ungerne blev forskrækkede og begyndte begge at hyle, og jeg er ret sikker på, at både min søster og jeg havde det lyst til det samme, men en af nitterne ved at være voksen, er, at man indimellem rent faktisk skal være den voksne, så i stedet tog min søster ungerne ovenpå i sikkerhed, mens jeg sammen med resten af naboerne vovede mig ud for at besigtige skaderne.



Udenfor lå der et tag og ting fløj rundt, så jeg ringede til jakkesættet og bad ham om at komme hjem og være den voksne, og så gik vi ellers ovenpå og gemte os under dynerne - en fuldstændig  voksen reaktion.

Skaderne er heldigvis ikke store, og heldigvis kom ingen til skade. Weber-grillen har ladet livet (mon ikke vi får lov at blive her i speltghettoen alligevel) og persiennerne i køkkenet fløj langt pokker i vold. Resten er mest oprydning. Mest kritisk var det knuste køkkenvindue, men glarmesteren har fixet en træplade, så vi ikke behøver at lave mad i 10 grader.

Der er dog en stor ulempe dagene derpå. Nemlig det som min søster kalder stormturisme. Stormturisme er de mange mennesker, der går tur - evt. med barnevogn og/eller hund og så stiller sig foran vores hus og glor og peger. Har endnu ikke helt fundet ud af, hvordan jeg skal reagere, når jeg står og skærer grøntsager med publikum på.

Oh well de lover nyt blæsevejr på mandag, så vi må hellere vente med nye persienner til efter der, og så må jeg vel bare nyde min tid i spotlightet.

torsdag den 24. oktober 2013

Og vinderen er....

Så har jeg trukket en vinder af min defekte kogebog (bliver aldrig træt af at skrive defekt)

Tak til jer seks der deltog. Det er sgu så hyggeligt, når I smider en kommentar om end jeg ikke altid får set dem med det samme, fordi de ryger i mit spamfilter - ikke noget personligt, bare min mail der er sær! Tak for jeres tips til porre og pastinak, som jakkesættet har rynket på næsen af, og ikke mindst tak for kommentaren fra min yngste søster, der stadigvæk er traumatiseret fra dengang, jeg i et anfald af redebyggeri som højgravid bad hende om at sortere kogebøger.

Nok snak, mere vinder. Brugte random.org til at trække en vinder blandt jer seks, der deltog, og vinderen blev...



Den første kommentar var fra Pia, som jeg i tidernes morgen vandt en karaoke-konkurrence med til halbal. Pia send mig en mail med din adresse på katrinesverden (snabela) gmail.com, så sender jeg Gordon af sted til dig!

lørdag den 19. oktober 2013

Om alternative karriereplaner

Er influenzaramt og har indimellem høj feber, og det er måske ikke det bedste tidspunkt at brainstorme på alternative karrieremuligheder. Det var dog, hvad jeg valgte at gøre i nat.

Jeg kunne dog ikke helt huske, hvad jeg havde skrevet ned, så jeg blev en kende overrasket over mine kreative (og ikke mindst superrealistiske) karrierealternativer...





onsdag den 16. oktober 2013

Giveaway: Min defekte kogebog! (jow jow)

Lad mig bare sige det, som det er. Det kniber lidt med sponsorerne her på bloggen. Havde jo lidt håbet, at pakkeposten efterhånden bare ville køre i fast rutefart med anmeldereksemplarer af kogebøger, sjove ting til børnene, smagsprøver på chokolade og invitationer til presseevents med champagne og cupcakes, men indtil videre not so much...Kan muligvis hænge sammen med, at jeg absolut INTET har gjort for at promovere bloggen - men alligevel...

Men så skete der noget fantastisk i fredags: Amazon sendte mig en defekt kogebog! (Indrømmet jeg havde selv bestilt den, så vi er stadigvæk ikke ude i et sponsorat). Jeg åbnede kogebogen, og så faldt ryggen af, og det var vist ikke helt meningen, så jeg skrev til Amazon, der lynhurtigt undskyldte (I like), sendte mig en ny uden beregning (I like a lot) og lod mig beholde den defekte (I like even more). De foreslog, at jeg donerede den defekte kogebog til velgørenhed, for hvis der er noget mennesker i nød har brug for, er det Gordon Ramsay's "Ultimate Cookery Course".

Efter at have lovet mig selv, at Røde Kors får glæde af en hårdt tiltrængt oprydning af vores garderober, har jeg i stedet for besluttet, at I, mine få men helt fantastiske læsere, skal have mulighed for at lave mad med hidsigproppen, så nu laver jeg simpelthen en giveaway, hvor I kan vinde min defekte kogebog - jep jeg er også helt oppe at køre!



For at deltage skal I hverken 'like' eller 'dele', derimod skal I bare lægge en kommentar med jeres navn, og i den forbindelse må I da meget gerne komme med forslag til, hvad man kan lave med porrer og/eller pastinakker. I kan deltage én gang, og så trækker jeg lod blandt alle. der har lagt en kommentar. Jeg sender kogebogen kvit og frit, til gengæld accepterer vinderen, at præmien er defekt (vil tro, at kogebogen egentlig bare skal limes). Sidste frist for at deltage er onsdag den 23. oktober. En forudsætning for at kunne vinde, er at du bor i Danmark (så jeg ikke bliver ruineret af portoen). Præmien har en værdi af ca. 75 kr. (pris på Amazon). Vinderen offentliggøres her på bloggen og på facebook.

Og nej denne konkurrence er på ingen måde sponsoreret...

fredag den 11. oktober 2013

Om at overraske sig selv

Kunne ikke finde et par bukser. Mente at vide, at de var rene, men de var ikke i nogle af de rene bunker, og så gik jeg igennem alle de beskidte bunker. Stadigvæk ingen bukser. Frustreret begyndte jeg at lede under senge, kigge i små kroge og åbne skuffer, vurderede nemlig at udbryderkongen måtte have nuppet dem. Han er nemlig kendt for at slæbe rundt på mine kjoler/t-shirts/tørklæder osv. Men bukserne var pist borte.

Fandt bukserne i skabet på deres plads. Er åbenbart slet ikke i stand til at forestille mig, at jeg har gjort noget så voksent som at lægge tøj på plads



torsdag den 10. oktober 2013

Om porrer og pastinakker

Ham: "Hvad er det her egentligt?"
Mig: "Frikassé"
Ham:"Jamen det smager da meget godt...bortset fra porrerne. Jeg hader porrer!"
Mig: "Jamen de giver sindssygt meget smag"
Ham: "Jeg hader dem bare"
Mig: "I know, men for helvede..."
Ham: "Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor, der skal porre i alt?!"
Mig: "Hvis du ikke stopper med at brokke sig, så laver jeg en porreuge"
Ham: "En porrehue?!!!"

2 minutters fnisepause, mens vi begge forestillede os, hvordan en porrehue ville se ud, og ikke mindst hvordan jakkesættet ville se ud med den

Mig: "PorreUGE"
Ham: "Ahhh...ellers tak"

Et par mundfulde senere

Ham: "Da jeg sagde porrer mente jeg jo altså pastinakker"

mandag den 7. oktober 2013

Om Build-a-Very-Expensive-Bear

Havde tøsetur med den store mandag. På programmet havde hun dikteret en tur i biffen for at se Smølferne 2 (den kan ikke umiddelbart anbefales), en tur på café og en tur i alle forældres mareridt: Build-a-Bear.

Aftalen var, at hun måtte få en kjole til den bamse, der blev købt sidste gang, vi var i Build-a-Bear. Her ligger nemlig en stor del af fidusen. Bamserne er i alt deres enkelthed ikke fuldstændig udenfor økonomisk rækkevidde (altså de er jo ikke billige!), men de 'skal' jo også have tøj, og så siger kasseapparatet ellers bare ka-ching!

Aftalen om en kjole røg dog i det øjeblik, hun fik øje på Smølfine som bamse, og så gik de høje suk i gang suppleret med "Åh hvor ville jeg bare gerne..." i 23 forskellige variationer. Og ja jeg var svag, så jeg gav mig og lukkede øjnene.

Og så begyndte mit helvede og hendes himmel:


Børnene er selv med til at bygge deres bamser, og det er jo som udgangspunkt en sød idé. De er med til at fylde 'bamsepopcorn' ind i bamsen, de giver den et hjerte, der er en lang seance med at give bamsen egenskaber og slutteligt hjælper barnet med at puste et hus op (transportkasse). Alt sammen hvinende candyfloss übersødt, men til at overleve, fordi ungerne ELSKER hele showet.

Det, der dog også samtidig sker, er begyndelsen på én lang salgstale, der varer fra det øjeblik, ungen beslutter sig for en bamse, til man rundtosset forlader butikken en husleje fattigere. Som fx

Til musen: "Skal du have en smølfelyd i bamsen?"
Til mig: "Det koster 39,95"
Hvorpå musen kiggede bedende på mig (tak for det luskede bamseekspedient)

Jeg sagde nej til lyden, men hørte en far sige ja, hvorpå han prompte blev spurgt, om der skulle to lyde i bamsen.

Da hjertet skulle i, blev vi spurgt, om det skulle være et bankende hjerte til 39,95, da svaret igen var et nej, blev vi tilbudt et velgørenhedshjerte til 10 kr, som jeg så også sagde nej til, før vi så fik defaulthjertet uden dikkedarer.

Så var bamsen lavet, og overdraget til musen med ordene: "vi har tøj til Smølfine derovre"

Grrrrr....kunne bare mærke min mund var en stor hønserøv, da vi forlod butikken igen. Til gengæld var musens mund et stort smil op til begge ører, og da hun skulle sove i aften, så det sådan ud:



Omgivet af begge Build-a-Bear-bamser (afklædte fordi hun jo "ikke har noget nattøj til dem") lå hun der med et sagligt smil og sagde, at hun bare var så glad, og i dag havde været den bedste dag.

Jeg er dog stadigvæk ikke stor fan af Build-a-Bear...

fredag den 4. oktober 2013

Om at være en 2'er

Udbryderkongen lider indimellem af at være nr. 2. Der er ikke helt samme overhysteriske omsorg. Når han falder, får han lov til at ligge lidt længere, mens situationens reelle alvor vurderes, og sætningen "det går jo nok" bliver brugt i et flæng om både gulvmad, manglende bad, klatrestunts og så fremdeles.

Men indimellem bliver han altså også forkælet, og han er nu (den modvillige) ejer af en superlækker softshell-dragt (lidt mere end regntøj, lidt mindre end flyverdragt), og han er fin, og som det udebarn han er (han står seriøst og hyler som en anden hund ved yderdøren), skal han selvfølgelig have noget godt overtøj. Og så alligevel...


Det er vist, hvis vi skal være ærlige, ikke længere sandalvejr, men det går jo nok - i hvert fald et par dage mere...

onsdag den 2. oktober 2013

Om succesfulde tandlægebesøg

Den store var langt fra begejstret ved tanken om at skulle til tandlæge "for første gang i Danmark", men hun havde dog nogenlunde accepteret tingenes tilstand, da jeg hentede hende kl. 13 i børnehaven.

På vej derhen svarede jeg gang på gang på, om tandlægen var en dame ("for jeg kan ikke lide hanner), og om der var noget, der gjorde ondt (her svarede jeg en smule upædagogisk nej og krydsede fingre for nul huller).

Tandklinikken ligger i forbindelse med Bakkeskolen, hvor hun skal begynde i 0. den kommende sommer, og hun mødte et par af de gamle kammerater fra børnehaven. Det gjorde, at hun rankede ryggen lidt ekstra og henkastet proklamerede, "at hun skulle da bare lige til tandlægen". No Big Deal!

Hos tandlægen mødte vi muligvis Danmarks sødeste tandlæge og klinikassistent, der fik smalltalket min store pige til at fortælle, at hun var 5 år, gerne vil have en kanin og ønskede sig en rokketand ligesom Mathildes, og så satte hun sig ellers op i stolen og åbnede gabet.

Og så var det, at tandlægen med ét kurrerede hendes tandlægeskræk: "Jamen du har jo en rokketand lige her". Hvorpå patienten kom med et lille hvin og gav mig et high five

Hun er lige nu 10 cm højere, har konstant en finger i munden og har lavet en liste over dem, der skal have besked om rokketanden (børnehave, far, Emilia og mostrene).

Og så havde hun i øvrigt nul huller og fint børstede tænder, men det betyder jo nada i forhold til en rokketand!