Om ting ham den lille siger

Ham den snart 3-årige arbejder benhårdt på konstant at udvide ordforrådet. Her er lidt af sommerens sprogperler:


Ææædrerkopper
Bruges om edderkopper - og insekter sådan i al almindelighed. Er også sjovt at lege med fingre, kalde andre og bare sådan i al almindelighed slynge ud

Yes
Har her den sidste uge af en eller anden grund erstattet ordet 'ja', så når man fx siger til O, at han skal rydde sin togbane op, så siger han "yes yes".

Jeg gider godt...
Har skrevet om det før, men Oscar vil ikke noget som helst. Han gider ting. "Jeg gider godt have morgenmad", "jeg gider godt op". Her er udfordringen, at man tror, man har et valg.

Jeg elsker dig!
Når Oscar er glad for noget, eller synes noget er sjovt, så elsker han det - og det gælder fx også når han kører scooter med en legekammerat, og udbryder: "Jeg elsker dig Frederik!" (til Frederiks store overraskelse) eller "Jeg elsker sten". Han siger det dog også, når han kravler op på skødet af mig og putter sig ind til mig og hvisker " jeg elsker dig mor". DET elsker jeg.

Besssemor!
O er glad for alle sine bedstemødre, og når han er dybt ulykkelig eller får skæld ud,  kalder han på dem, men i øjeblikket er det også enormt sjovt at kalde mig for besseemor, og så skal jeg kalde ham farfar, Benjamin, Hugo - alt andet end Oscar, og meget gerne i 15-20 minutter

Popfugl
Vi har været i Nykøbing Falster Zoo og Givskud Zoo i denne sommerferie og blandt tigre, løver, elefanter og gorillaer er det påfuglen, der har gjort størst indtryk, så den kigger vi på et par gange om dagen.

Heppikokker
Han siger det faktisk ikke så tit, men kan vi ikke bare aftale, at det fremadrettet hedder 'heppikokker' frem for helikopter.

De små synger
Oscar kan fire sange, som han løbende synger:
Mester Jakob
Lille Peter Edderkop
Onkel Rejes Badesang
Og den sang, der spilles i forlystelsen " Solguden" i Djurs Sommerland

Han har haft en god dag
En gang imellem stopper han umotiveret op og meddeler os, at han har (haft) en god dag. Bare lige så vi er orienteret.

Hvorfor?
Det ord, som O siger allermest i øjeblikket er "hvorfor", og et hvert svar til et "hvorfor" fordrer et nyt "hvorfor" lige indtil en af os bliver desperate nok og svarer "FORDI!"

Om en måned begynder han i børnehave. Er spændt på, hvad det kommer til at gøre ved ordforrådet...om ikke andet får han forhåbentlig svar på nogle flere spørgsmål

Om at tage ja-hatten på

Jeg har sagt ja til et job og begynder i overmorgen, og det er vildt fedt og vildt stressende, men jeg glæder mig afsindigt meget, og det skriver jeg sikkert noget mere om på et tidspunkt.

Men endnu mere vigtigt, så har ham den lille endelig(!) taget sin ja-hat på, og er begyndt at svare bekræftende på, hvad han rent faktisk vil. I stedet for at overforbruge ordet nej til alt og ingenting, så svarer han nu skiftevis nej og ja. Og det er en fantastisk hjælp, når vi i ulvetimen skal afklare, om det var mælk eller vand, han ville have, om det var banan eller æble (og så fremdeles). Vil tro, at vi har reduceret antallet af hysteriske anfald med 50%, så vi nu er nede på to viljernes-kamp i timen.

Der har før været indikationer for et 'ja', men mest når han ville være fuldstændig sikker på, at vi ikke misforstod ham, som hvis han fx blev tilbud is, så kom der hurtigt 5-7 hurtige nik fra ham bare for at være sikker på, at vi ikke smed isen tilbage i fryseren. Han virker selv en smule overrasket over, at vi nu forstår hans ene ja, så det første ja efterfølges som regel af et begejstret jaaaaa over, at han har formået at trænge igennem til hans tydeligvis træge forældre.

Og det er ikke bare ja, der har fundet vej til talestrømmen. Biiiiil siges hyppigt om både biler der kører, biler der er parkeret, biler der ikke er der, små biler der fælder ham og ikke mindst om hans elskede lille scooter, som han konstant forsøger at snige sig udenfor og køre på.

Det eneste tidspunkt, han ikke siger bil, er, når han gerne vil se videoer på YouTube af brandbiler. "Tooog" råber han insisterende, og jeg hopper på den hver eneste evige gang. Finder togvideoen, hvorpå banditten irriteret kigger på mig og råber "tooog" indtil jeg finder en video med brandbiler, hvilket belønnes med et 'ja'.

Om den dag mit barn blev bange for klovne

Som en del af det at være født med en enkelt nyre, går den mindste til kontrol på det, jeg stadigvæk kalder, Skejby Sygehus. Fordi hans ene nyre fungerer helt perfekt og klarer slæbet for to, skal han 'bare' til et årligt tjek. Vi bruger dog lidt tid på at køre det årlige tjek ind, fordi vi er tilflyttere, og det åbenbart har været kropumuligt at tale med de respektive hospitaler i Sverige og Danmark, der allerede har været inde over, men fred være med det. Nu er vi inde i et forløb hos nogle søde mennesker, og i dag skulle vi så bare lige klare de to sidste tests: Blodtryk (fordi det regulerer nyrerne) og urinprøve (protein i urin kan/er tegn på utætte nyrer).

To gange har de forsøgt at måle hans blodtryk og to gange har de opgivet, fordi han blev så pissesur over at få målt blodtrykket. De første to gange forsøgte de imidlertid at måle blodtrykket efter andre undersøgelser, hvor han har været både træt, sulten og og gal over, at blive holdt fast, stukket i og bare sådan generelt pillet ved. Så håbet var, at med et lille program i dag, kunne vi overbevise ham om, at blodtryksapparatet ikke var en dødsmaskine. Samtidig havde vi medbragt storesøster, så hun kunne få afmystificeret sygehusbesøgene og skabe tryghed hos lillebror.

Før blodtryksmålingen skulle lillebror levere en urinprøve. Da han ikke helt er det, hvor det kan gøres på kommando, foreslog sygeplejersken, at vi bare tog bleen af ham, og så fandt hun en kop. Skulle hilse og sige fra min blufærdige knægt, at han altså ingen måde har lyst til at vade rundt med numsen bar, så det var han ikke helt tilfreds med. Sygeplejersken nåede lige at sige, at det i hans alder var  meget normalt, at der som regel kun går et øjeblik, fra de får bleen af til, de tisser, til han rent faktisk tissede - på gulvet - langt væk fra koppen. Og så var han ellers godt gal i skralden, fordi det er bare ikke fedt at overraske sig selv og alle andre med at tisse på gulvet.

Efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige om, at han i stedet skulle han have en pose omkring tissetrolden, eftersom der nok ville gå lidt tid nu. Lad os bare konkludere, at det nok er noget der i bedste fald føles mærkeligt. Og ja det gjorde ikke banditten mindre sur! Imens foreslog sygeplejersken, at vi prøvede at give ham manchetten på uden at puste luft i den, så han kunne vænne sig til den. Øhm nej - han vidste udmærket godt, hvad vi havde gang i, så om muligt blev han endnu mere gal. Og så var det, at hun hentede en hospitalsklovn...!

Hospitalsklovnen forsøgte sig med lidt sjov og spas, men den lille var stadig bundhysterisk og den store var både genert og bange for, hvad vi var ved at gøre ved hendes lillebror (så meget for at afdramatisere hospitalsbesøg!), så det var rigtig meget opad bakke. Sygeplejersken forsøgte gentagende gange at måle blodtrykket, men der kom mange biplyde, der indikerede fejl. Hospitalsklovnen forsøgte igen og igen at opmuntre den lille, men han blev i stedet mere og mere hysterisk. Og til alles lettelse opgav den stakkels klovn til sidst. Han efterlod dog sæbebobler, som vi forældre begyndte at blæse. Og ENDELIG faldt der lidt ro over alle. Knægten ville selv holde bøtten med boblerne, så det fik han lov til, også selvom sygeplejersken sukkede, at han skulle holde sin arm i ro, så hun kunne måle. Og selvfølgelig blev han smaddersur igen. Han endte med at få registreret et blodtryk på 130/80, hvilket er ganske højt, når man er 18 mdr, men det er det, der står registreret i hans journal sammen med en anmærkning om, "at barnet var meget oprørt".

Så manglede vi bare urinprøven som lod vente på sig, så vi aftalte, at vi gav ham ble og tøj på, og så måtte vi lige sige til, når der var afleveret noget i posen. Knægten var igen blevet hysterisk, fordi en anden hospitalsklovn kort havde stukket hovedet ind - og ud igen, da hun blev mødt med det største vræl, så vi stak ham klovnens bøtte med sæbevand, da han skulle have tøj på. Desværre var låget ikke skruet ordentligt på (ikke klovnens skyld!!), så ham den lille fik lige hældt en bøtte sæbevand ud i hovedet og ned i næse og mund...!!

Da vi ENDELIG havde fået ble og tørt tøj på knægten, tog polomanden ungerne med hen i venteværelset og fyldte saftevand på især ham, der skulle levere en urinprøve og som havde drukket en bøtte sæbevand, mens jeg blev tilbage og aftalte med sygeplejersken, 1) at han ikke skulle have målt blodtryk før om et år og 2) at hvis ikke han kunne levere en urinprøve her og nu, så klarede vi det hjemme/ved egen læge.

Fandt mand og unger i venteværelset. De sad i det ene hjørne så langt væk som overhovedet muligt fra de to hospitalsklovne, der var i gang med at opmuntre et barn med blindtarmsbetændelse. Den mindste havde demonstrativt sat sig med siden til, så han ikke kunne se dem...

Lillebror lavede kort tid derefter heldigvis en lillebitte urinprøve, hvor der ikke var spor protein i, så nu kan vi heldigvis vente et års tid, inden vi skal udsætte ham for klovne igen.

Og nej det hjalp ikke på noget som helst, at far læste historier

Om at være en 2'er

Udbryderkongen lider indimellem af at være nr. 2. Der er ikke helt samme overhysteriske omsorg. Når han falder, får han lov til at ligge lidt længere, mens situationens reelle alvor vurderes, og sætningen "det går jo nok" bliver brugt i et flæng om både gulvmad, manglende bad, klatrestunts og så fremdeles.

Men indimellem bliver han altså også forkælet, og han er nu (den modvillige) ejer af en superlækker softshell-dragt (lidt mere end regntøj, lidt mindre end flyverdragt), og han er fin, og som det udebarn han er (han står seriøst og hyler som en anden hund ved yderdøren), skal han selvfølgelig have noget godt overtøj. Og så alligevel...

Det er vist, hvis vi skal være ærlige, ikke længere sandalvejr, men det går jo nok - i hvert fald et par dage mere...

Om at fejre fødselsdag

Vi fik fejret udbryderkongen med manér i går. Han fattede ikke helt, hvad der foregik men han satte (vist nok) mest pris på flag, lagkage og gæsterne. Nedenfor er der lidt billeder fra dagen

En smule snottet - men ellers en fødselar i højt humør

At vifte med flaget var gennem dagen et sikkert hit

Hittet var Brio-klodserne fra mostrene. Dem legede store og små med hele dagen

Et lillebitte lys til en kæmpe lagkage!

Troede vi skulle have et klassisk lagkage-i-ansigtet-billede, men udbryderkongen ville kun spise med ske...

...Og det gjorde han med hele sit stykke så flødeskummet holdt sig nogenlunde til området omkring munden

Septembersolskin indbød til udeleg og masser af sæbebobler

Her skulle have der været et billede af ham, hvor han holder et flag og ser sød ud, men han har lige lært at løbe, så...

Om udbryderkonger der fylder år

Så er det et år siden, at en jordemoder på Hvidovre fik snakket mig ud af en epiduralblokade, mens vi lyttede til Mads & Monopolet, mens jeg indimellem sniffede en hulens masse lattergas (og nej lattergas er ikke i nærheden af en epidural)

Hans fødsel var vist helt efter bogen, og han var så lille og fin

Vi beskrev ham tidligt som mild og glad, og sådan beskriver vi ham såmænd stadigvæk - koblet med ord som nysgerrig, stædig og aktiv.

Tillykke med fødselsdagen min fuldstændig fantastiske lille udbryderkonge!