torsdag den 8. august 2013

Om hverdage

Så er det blevet hverdag igen.

Karrieremanden har møde kl. 7, og vækkeuret var derfor sat tidligt. Uheldigvis sov han lidt tungt, det gjorde vores unger til gengæld ikke, så nu er vi alle vældig vågne (måske med undtagelse af os voksne, der stadig har en snert zombie over os).

Vi er så vågnet til silende regnvejr, der ifølge min vejr-app vil glæde haveejere i Midtjylland det meste af formiddagen. Jeg kan dog kun tænke på, 1) at jeg både skal aflevere og hente i dag og 2) at den stores regntøj ligger oppe i børnehaven - igen!

Der er lige nu ret gode odds for, at jeg bestikker den store til at synes, at det ville være ENORMT fedt at blive hjemme i dag og hygge.

Gudskelov for barselsorlov!



Ingen kommentarer: