Om drillenisser

Efter i 14 dage at have slikket på mig, kysset mig på munden (med åben mund), hostet på mig, nyst på mig og tørret næse på mig, lykkedes det endelig fredag for lillebror succesfuldt at overføre sin forkølelse til mig. Har de sidste 48 timer været et stort hostende, nysende, prustende pylrende tågehorn. Desværre kolliderede forkølelsen med, at den store ENDELIG skulle have den ene af børnehavens drillenisser med hjem.

"Nis", som nissen hedder, kommer på skift med hjem ungerne i december, og så skriver Nis om alle sine oplevelser i en notesbog, som der så bliver læst højt fra hver morgen i børnehaven. Og det er alvorlige sager det her. Nærmest allerede inden Nis var kommet indenfor døren, blev der spekuleret i, hvad hun (Nis er en pige) mon ville finde på, og da jeg kort havde bladret igennem Nis' andre oplevelser, stod det ret hurtigt klart for mig, at vi nok ikke bare kunne sige, at Nis bare havde slappet max af i weekenden.

På en god dag kan jeg måske godt være kreativ og opfindsom, men på en snotdag - not so much. Det lykkedes os (og nok mest jakkesættet) at finde på et par stunts (Nis nuppede fx lige bilen og kørte en tur) og Nis fik også fingrene i nogle chokoladeknapper. Alt i alt tror jeg nok, at vi akkurat består - ikke til UG dertil er der alt for mange forældre med overskud og fantasi i børnehaven, men i det mindste står der ikke, at Nis så Netflix weekenden lang, hvilket nok er ret tæt på sandheden.

Heldigvis er den store vist meget godt tilfreds med niveauet på drilleriet - men undrer sig over, hvordan Nis egentlig kan køre bil