søndag den 30. juni 2013

Om søvn

Den førstefødte ville i meget lang tid ikke sove i sin egen seng. Det var en kamp uden lige dels at få hende til at falde i søvn der, dels at få hende til at sove der hele natten.

Og ja vi (nok mest mig) endte tit med at give mig og lod hende flette sine ben ind i mine. Lidt fordi at jeg ikke gad at kæmpe om natten (søvn er mit livseleksir), men mest fordi vi vurderede, at det var det, hun havde brug for. Hun har nemlig altid været en nusser og har altid søgt meget kropskontakt og nærhed.

Og så flyttede vi, og så sov hun fra dag 1 igennem på sit værelse og har gjort det lige siden. Og nu er hun så begyndt selv at falde i søvn. Tidligere skulle vi altid sidde ved siden af hende, indtil hun sov, men ikke længere.

Min pointe er, at jeg er glad for, at vi lyttede til mavefornemmelsen, og gjorde hvad vi følte, var det rigtige. Nu sover hun selv - uden os, uden kamp og uden gråd, og det er jeg faktisk glad for. Også selvom vi overhovedet ikke kan bruge samme tilgang til den lille. Han sover nemlig helst alene...



torsdag den 27. juni 2013

Om grinebiddere

Storesøster ved lige, hvad lillebror vil have - flyvende bamser!

Om succesoplevelser

Som jeg tidligere har været inde på, har planter hårde vilkår hjemme hos os, så derfor er det også med en vis stolthed, at jeg kan fremvise vores indtil videre eneste og store hjemmedyrkede jordbær. Takket være vejrguderne, der har været søde nok til at supplere varme med regn (forstår lige pludselig hvorfor haveejerne som de eneste altid har jublet over dråber ovenfra om sommeren).


Nu håber jeg bare, at vejrguderne er med os hele vejen, så tomatplanterne og græskarplanten (ja den lever stadigvæk!) kan fremtrylle noget plukbart trods deres lidt hårde opvækst uden gødning, fast vanding og varme (hvad skete der lige for sommervejret?!)

søndag den 23. juni 2013

Om grundregler

Storesøster åbner selvfølgelig gerne sit værelse for lillebror, han skal bare følge et par grundregler:

Ikke tale
Ikke røre
Ikke pege
Ikke hoste

Det går ikke heeeeelt godt med at overholde reglerne




Men han hostede vist ikke

torsdag den 20. juni 2013

Om når den ene vil lidt for meget og den anden vil lidt for lidt

"Hvornår kommer far hjem?"
"Han kommer hjem, så han kan nå at tage med dig til sommerfest i børnehaven"
"Skal du også med?"
"Nej jeg bliver hjemme sammen med lillebror"
"Jubiiiiiii!!!"

Den store er ikke supervild med mig i øjeblikket. Hun sukker dybt, hvis det er mig der skal hente og hyler højt hvis jeg tilbyder at gå på legeplads med hende i stedet for far.

Den lille derimod...Han hyler, når jeg er er mere end 0,5 meter væk fra ham. Han hyler, hvis jeg går på toilettet, eller hvis jeg vover at sætte ham ned på gulvet for et kort øjeblik at lave havregrød eller grøntsagsmos.

Så lige nu ved jeg ikke, hvad der er værst, at den store stort set ikke gider mig, eller at den lille kun gider mig. Ved godt, at det kun er faser for begge (forhåbentlig!!), og at jeg i sidste ende vil savne, at de ikke behøver mig til alt og samtidig sætte pris på, at de er selvkørende, men lige nu måtte den ene godt blive lidt mere morsyg, og den anden lidt mindre...



tirsdag den 18. juni 2013

Om hårvask

"Jamen det var bare fordi Emilia havde elefantsnot med, og så var vi lidt oppe på bordet, og så... ja jeg ved det ikke."

Det var måske også lidt ambitiøst at forsøge at få en forklaring på, hvorfor musens hår var en stor klistret filtkugle. I stedet blev hun sendt i bad under sin faders kyndige vejledning.

Kom ud til hende på badeværelset, da hun var færdig - nu med en våd klistret filtkugle ovenpå hovedet.

"Jamen har I slet ikke vasket hår sukkede jeg"
"Jooooo" svarede de i kor.
"Altså det har hun jo selv vasket...det plejer hun jo. Jeg har jo ikke forstand på det" forsvarede karrieremanden sig

[Har en fæl mistanke om, at det måske snarere handlede om at undgå førstefødtes hårvask-hysteri]

"Nej men altså, det går ikke. Det skal vi have vasket igen. Det der kan vi jo slet ikke rede ud" sukkede jeg.

Og her begyndte så den længste, højeste og værste hylekoncert i Hørnings historie.

Gik med hende ind i bruseren. Tog mit dyre Paul Mitchell shampoo og vaskede håret grundigt, skyllede det langsomt ud og kunne se, at filtbunken var reduceret betydeligt - det var mængden af elefantsnot dog ikke. Sluttede af med at putte den største klump endnu dyrere hårkur i. Filtbunken var væk - elefantsnottet ikke så meget. Det sad stadigvæk fast.

Endte med at klippe totter af med elefantsnot, og så aflyste hun definitivt sit hysteriske anfald. Nu var hun i stedet helt optaget af hendes bløde velduftende hår.

"Det kan vi bruge hver dag" sagde hun henrykt
"Na Ahm" svarede hendes mor på barselsdagpenge
"Nå men i hvert fald indtil næste gang jeg putter elefantsnot i håret!"

torsdag den 13. juni 2013

Om LEGOLAND

Så har vi fået årskort til LEGOLAND. Købte dem på nettet, og det er overhovedet ikke nemmere eller billigere (så det er der ligesom ikke nogen grund til), men nu har vi dem i hvert fald, så vi kan komme der igen og igen og igen, nu hvor vi kun er en lille time derfra. Og tirsdag tog karrieremanden en velfortjent fridag, så vi kunne tage derhen sammen.

Da vi kom derned, sagde karrieremanden, at han en af de ting, han godt kunne lide i LEGOLAND var at se på folk, der kommer i LEGOLAND første gang, og jeg forstår ham godt. Det er både fedt at se  japanske turister gå amok med kamera, og se børn hvis øjne er så store som tekopper i bare forbløffelse over alt det, der er bygget i LEGO. Vores den store er hardcore-besøgende, så hun sagde bare "brandbiler" efterfulgt af "brandbiler" og lidt mere "brandbiler", så vi valgte at tage hen til brandbilerne, så hun kunne slukke ildebrande, og vi kunne få fred.
Det var dødsens alvor for hende
Hun prøvede også et par andre ting, inkl. de klassiske minibåde. Desværre var båden, hun sejlede i, gået i stykker og sejlede kun ved hjælp af de seks både, der havnede bagved, og som så kunne skubbe hende og karrieremanden i mål. "Jeg plejer ALDRIG at trække kø" brummede karrieremanden.

Udbryderkongen hyggede sig også vældigt med at kigge på tog og øhm tog, så han var meget glad, da vi så endelig hoppede på toget.
Åh al den nuttethed...




Da det gik så godt med toget, ville vi også en tur op i det høje tårn alle fire. Her løb vi imidlertid ind i uventede problemer:

Ansat: "Har I ikke nogle sko til ham der?"
Mig: "Sko?! Øh nej"
Ansat: "Jamen har han da slet ikke nogen sko?!"
Mig: "Han er en 8 mdr. gammel baby, så nej"
Ansat: "Man skal altså have sko på for at komme med. Det siger reglerne"

Her tog karrieremanden en dyb udånding  og gik med udbryderkongen, mens den store og jeg en smule forbløffede gik ind i tårnet. Bagved kom der en anden familie, som spurgte, om de måtte komme med, når nu de ALLE  havde sko på. Og så spurgte de den regelrette ansatte, hvorfor hun i al verden insisterede på, at babyer skulle have sko på:

Ansat: "Det er jo i tilfælde af evakuering, så skal man jo have sko på"

Bum, bum...Her sad vi vist alle og fniste lidt, og jeg overvejede om, det monstro er nøglen til at lære babyer at gå. Bare give dem sko på...?

Det skal dog til LEGOLANDs forsvar siges, at de fleste ansatte er, kompetente, søde og tydeligvis glade for deres job og børn.

Belært af den elendige madpakke i Givskud Zoo, købte vi frokost i parken, og der trak vi altså (igen!) en stor nitte. Det er sikkert muligt at finde nogenlunde mad, men man skal altså lede, hvis man vil undgå frituren og samtidig undgå at betale 600 kr for en frokost. Og så er det altså bare dyrt - vi snakker samme niveau som lufthavnen bare med et ringere udvalg og lavere kvalitet. Skulle tro, at en park med så mange børnefamilier også kunne lave noget fornuftigt børnemad. Det har vi set i Fårup Sommerland, og vi har set det i Astrid Lindgrens Verden.

Trods madens skavanker havde vi en ganske fin dag, og eftersom vi nu har købt årskort, bliver vi jo nødt til at komme igen, så pengene kan blive tjent ind igen.

onsdag den 12. juni 2013

Om en flabet 5-årig

Gik hjem fra børnehaven i dag med den store, der normalt cykler, så jeg måtte ty til bestikkelse (is) for at få hende til at gå de 3 km uden alt for mange protester - til gengæld fik jeg et par flabetheder...

"Jeg synes, Laura er heldig, fordi hun har en trampolin derhjemme"
"Du er da også smadderheldig, du har mig som mor"
"Nej det er jeg ikke! Men jeg er smadderheldig, fordi jeg har far"

Købte en Zero til at gå hjem på
"Hvilket navn står der derpå?"
"Kollega"
"Ha ha ha ha. Du har ingen kollegaer. Du har kun mig og Oscar. Ha ha ha"

Endeligt hjemme...
"Det var bare flot klaret, at du gik hele vejen uden så meget brok"
"Skal jeg så ikke have en belønning?"
"Naaah...du har jo fået en is, men du kan få et kram"
"Nej tak. Kan jeg ikke bare få nogle penge?"



torsdag den 6. juni 2013

Om at være en mor

Den lille vågnede i aften 20 minutter efter han var faldet i søvn og ville ikke rigtig sove igen. Satte mig så i vores seng med ham mellem benene - og så kastede han ellers hele aftensmaden op.

Det lille myr kastede op på sig selv, på mig, på sengen og på gulvet. Og så er det, man godt kan blive lidt ærgerlig over, at man er den voksne, der rent faktisk skal fikse det. At stillingen som mor inkluderer det her.

Karrieremanden var selvfølgelig til et sent møde (jeg skriver selvfølgelig, fordi han 9 ud af 10 gange hvor den store har vendt vrangen udad på sig selv heller ikke har været hjemme), så jeg fløj solo.

Fik hevet lagen af, badet den lille, skyllet mine ben, sat en vask over, lagt rent sengetøj på og trøstet træt bebs. Og så kom karrieremanden hjem, og selvom han meget gerne ville se efter den lille mens jeg tog et bad, så ville den lille kun have mor

Og så ligger jeg her i sengen med ham den lille og lugter lidt af bræk, mens jeg er glad for at være hans mor, at være hende, der trøster og gør verden bedre.





Om eksotiske dyr

"Mor hvilket dyr er Svampe Bob? Synes ikke jeg kender nogle firkantede dyr, der lever i havet"

"Han er nok mere sådan en badesvamp"

"Så er det nok derfor han ikke har været med i Lille Nørd. De har sådan mere almindelige dyr med..."



mandag den 3. juni 2013

Burgeruge 2013: Den ultimative burger

Afslutningen på Burgeruge 2013 skulle selvfølgelig ske med stil, og derfor gemte jeg den allerbedste burger til allersidst: Oksekødsburgeren. Den burger, man automatisk tænker på, når man tænker på en burger (og det gjorde jeg tit før Burgeruge 2013, nu tænker jeg sjovt nok knap så meget på burgere...).

Det er den klassiske burger, men pimpet lidt op i dagens anledning.



Bøffen laver jeg sådan her:
En håndfuld bredbladet persille, et lille gult løg og et fed hvidløg hakkes fint og blandes med 1 tsk. Dijonsennep, 1 tsk. Worchestersauce, 1 ægblomme, salt & peber samt 500 g hk. oksekød.

Lad farsen hvile 1 times tid og form derefter 4 bøffer og steg dem nogle minutter på hver side på grillpanden ved høj varme.

Og så kan man jo ellers bygge sin burger med yndlingsingredienserne. Min burger blev høj i dag, men der var også en del i:

Mayonnaise
Icebergsalat
Rødløg
Tomat
Bøf
Ristet parmaskinke
Ost
Drueagurk
Ketchup

Uha den var god!

Og det var så Burgeruge 2013, og hvad lærte vi så:

  1. Man kan faktisk godt få for mange burgere...!
  2. Nøj hvor er jeg glad for, at jeg ikke har en madblog. Respekt til alle dem, der dagligt beskriver og fotograferer deres mad - det bliver aldrig mig. Det er min hverdagsmad lidt for kedelig og lidt for grim til.
  3. Den klassiske burger er bare den bedste.
  4. Temauger er ret sjove, og der er allerede flere i støbeskeen - den store har foreslået, at vi kører en McDonalds-uge. Vi overvejer lidt...

søndag den 2. juni 2013

Burgeruge 2013: Grøn kyllingeburger

"Er burgerugen ikke snart slut" sukkede den 5-årige, og jo det er den. Må nok konstatere, at en hel uge med burgere er hård kost for de urutinerede, men nu nærmer vi os også hastigt afslutningen (heldigvis).

Lørdag stod den på kyllingeburger (skulle egentlig have været fredag, men fredag valgte vi den nemme burgerløsning pga. musikfestival og sene møder, så kylling blev lørdag i stedet).

Hos min nye slyngveninde, Rachael Ray, fandt jeg endnu en gang inspiration, men tror min burger blev en del anderledes, end den hun havde udtænkt.
 
Jeg lavede en grøn smagspasta ved at finthakke en ordentlig håndfuld bredbladet persille, et løg, et fed hvidløg, saft og skal fra en citron . Pastaen blandede jeg med kyllingefars og en æggeblomme. Det kom der nogle vældigt grønne bøffer udad! 
 

Lavede en burger med avocado, spinat, tomat, løg og grøn kyllingebøf.
 
 
Burgeren var ok, men så nok heller ikke mere.  Skulle jeg lave den igen, ville jeg nok blande lidt forskellige krydderurter (den smagte MEGET af persille) - men står det til resten af familien, behøver jeg sådan set ikke lave den igen.

Når vi gider burgere igen, må jeg prøve en ny variant af kylling. Det må kunne lykkes...

lørdag den 1. juni 2013

Om børnemusikfestival

"Har du set, at Sigurd Barrett giver koncert fredag" spurgte karrieremanden
"Grrmpft" svarede jeg i et forsøg på at sige ja og nej samtidig.

Havde set det, men gad sådan set ikke noget med mange mennesker (se evt. Om menneskemylder), og i mit hoved var jeg allerede på Roskilde Festival med baby, barnevogn og børnehavetræt barn, så nope, nix og nej. Ikke nogen koncert til os.

Gik forbi koncerten på min vej for at hente den store fra børnehave og kunne konstatere:

1) At børnemusikfestivalen i Hørning (som er det officielle navn) ikke var kæmpestor og skræmmende, men derimod lille og hyggelig
2) At jeg på ingen måde ville kunne skjule for den store, at der var koncert, så if you can't beat them, join them

Hentede den store og spurgte, om hun ville til koncert. Det ville hun på INGEN måde. "Jeg vil hellere have en is!". Lovede hende en is uanset hvad, men hun holdt stædigt på sit nej. Lige indtil hun hørte Sigurd Barrett synge: "Det er Siiiiguuuurd" skreg hun begejstret. Og så tog vi til koncert!

Skanderborg Festival - hun er klar!
Og det var nu ganske hyggeligt. Solen skinnede, Sigurd Barrett sang og promoverede sig selv, og efter ham sang Mek Pek og søn (er nu så gammel, at Mek Pek optræder med sin næsten voksne søn...?!). Den store fik ikke nogen is (de er udsolgt for længst sukkede en mand tydeligvis overrasket over behovet for is en fredag eftermiddag i høj solskin), men fandt til gengæld flere legekammerater fra både børnehave og vej. Mens hun legede, dansede lillebror til musikken og spiste i al ubemærkethed en lille græssnack. Man føler sig i øvrigt som en klassemor, når ens knægt på 8 mdr. spytter en ordentlig klat græs ud af munden.

Drøvtyggeren og hans uopmærksomme mor


Jeg overlevede og havde nogle hyggelige timer, men blev dog lidt solskoldet i nakken, men det er jo sådan set ikke festivalens skyld, for som karrieremanden sagde:
"Flot at du i en alder af 33 ikke kan finde ud af at tage solcreme på" (synes så det er flot, at han ikke kan huske, jeg er 35...)