lørdag den 16. maj 2015

Om den gang jeg næsten ikke kastede op i Djurs Sommerland

Det første år som jyder igen købte vi årskort til LEGOLAND, og der lærte vi så, at vi kun skal indtage LEGOLAND i begrænsede mængder, før det bliver for kedeligt og for dyrt. Sidste år købte vi så årskort til Tivoli Friheden, som kun gemal og datter fik benyttet, da der var begrænsede muligheder med en 1½ årig. I år har vi så købt årskort til Djurs Sommerland. Der, udover fri entré til Djurs Sommerland, også giver 50% på indgangsbilletten til to af yndlingsparkerne: Givskud Zoo og Fårup Sommerland.

Gemalen og den førstefødte testede årskortene sidste weekend i lidt blæst og lidt regn, og kunne derfor melde tilbage med masser af plads og få køer. Det var ikke helt tilfældet på Kr. Himmelfartsdag, hvor solen skinnede og det meste af Midtjylland  havde taget turen til Nimtofte. Men fordi det er et stort areal, blev det aldrig sådan rigtig klemt, der var bare lidt kø her og der. Og så havde de fornuftigt nok gjort sådan, at man kunne gå ind med sin billet før åbning, og så var der bare spærret af med et reb ved attraktionerne, og det gjorde det hele lidt mindre klaustrofobisk.

Belært af sidste weekend foreslog gemalen, at vi som det første skulle ud af køre traktor i det nye Bondegårdsland. Traktorerne i Bondegårdland er mere eller mindre det samme som Veteranbilerne i Tivoli: Enormt langsomt og kedeligt for alle over 4 år, og det mest fantastiske for alle under. Og ja Bondegårdslandet, der er lavet til de mindste poder, blev lynhurtigt fyldt op med småbørnsfamilier, og var det hele dagen (hint til jer der har forlystelsesparker, vi forældre eeeeeelsker når der er noget, som dem under 1 meter kan prøve). Den store var lidt mullen i Bondegårdslandet, fordi hun var blevet lovet fart og action, og det var ligesom ikke det, der var overdrevet meget af lige netop der, så vi delte os op, så hun tog sin far under armen til lidt rutsjebane og gejl, og jeg og den yngste pode tog en tur med toget.

Da vi kørte traktor - bemærk den 2-åriges fokuserede blik!

Efter togturen tog vi hen til en forlystelse, der hed "Kannibalen" eller noget i den stil - kunne også have heddet baljerne, tønderne, tekopperne eller lign. De har dem i LEGOLAND, og begge unger elsker dem, og selvom jeg sådan helt overordnet ikke er til det helt vilde, så synes jeg egentlig også, at de er meget sjove, så jeg tog på opfordring af gemalen begge unger med ind, eftersom vi endelig havde med en forlystelse at gøre, som jeg også gad. Indrømmet den så lidt vildere ud end i LEGOLAND, men vi voksne konkluderede sammen, at hvis bare man lod være med at dreje yderlige rundt selv, så var det ikke så galt. Åh hvor tog vi dog fejl...

Vi nåede kun et par runder, før den mindste klynkende bad om at komme af igen. Jeg tog armen omkring ham og lovede, at det snart var overstået, men nej det fortsatte med at køre rundt og rundt og rundt og rundt...tog store mundfulde af luft for at tvinge kvalmen retur, men det blev ved med at køre rundt og rundt og rundt...og så nåede jeg dertil, hvor jeg skulle kaste op, men jeg sad sammen med mine to unger i en forlystelse, som jeg ikke havde lyst til lukke ned i 30 min. pga. rengøring, og hvad sker der egentlig når man kaster op i roterende fart, så jeg tvang mig selv til at synke, hvad der var på vej op - adskellige gange.

"Forlystelsen" stoppede endeligt og jeg fik øjenkontakt med min kære mand, der ude fra sidelinjen kunne se sin hustru blive grøn i hovedet og holde sig for munden. Det blik jeg fik fra ham var lige dele medlidenheden, kærlighed og latter. Fik moslet ungerne ud, afleveret dem til manden og så gik jeg over og brækkede mig i en busk. Til min egen lille stolthed vil jeg gerne slå fast, at jeg hverken  gjorde det på børn eller forlystelser! Efterfølgende har jeg ikke kunnet svare på, hvorfor jeg ikke bare rakte hånden op og fik teenageren til at stoppe. Tror simpelthen jeg var så fokuseret på ikke at knække mig udover det hele til at tænke, at der var en ret let måde at stoppe mareridtet på.

Derefter var dagen ret meget so so. Jeg var ramt af kvalme og svimmelhed (og er det faktisk stadigvæk når jeg tænker tilbage. Måtte stoppe med at skrive dette indlæg i går, da jeg blev ramt af kvalme bare ved at skulle tænke på det). Den store og manden fik prøvet et par rutsjebaner sammen, mens jeg stoisk sad og gloede ud i luften på ting, der ikke kørte rundt eller ned på den lille, der var skvattet i søvn i den barnevogn, han egentlig er vokset fra (men er så praktisk at have med)

Der er da masser af plads...

Skal jeg i Djurs Sommerland igen? Muligvis, når og hvis jeg en gang kan tænke på dagen uden at få akut kvalme. Skal jeg prøve noget andet end traktor og tog? Absolut ikke


tirsdag den 12. maj 2015

Om inkompetente overnaturlige væsener

Mine stakkels børn bliver gang på gang udsat for svigt af de mytiske væsener, der skulle gøre deres barndom lidt ekstra magisk og vidunderlig.

Har før været inde på, at Julemanden fx ikke var knivskarp i sine leveringer om morgenen i december måned, og lad os være ærlige og sige, at påskeharen mere eller mindre har droppet matriklen og nu kun hænger ud hos bedsteforældrene. Kan hænge sammen med, at påske er sådan noget, vi lidt glemmer at fejre/pynte op til, så vi har som regel kun det påskepynt, som ungerne har produceret i dagpleje/skole - som så i det mindste plejer at være enormt gult og fyldt med fjer.

Det sidste års tid har vi så budt velkommen til endnu én af dem der, som kun dukker op, når børn sover: Tandfeen. Tandfeen afleverer ca. 20 kr. for hver mælketand, der gemmes under hovedpuden. Det er aftalen, men tandfeen skuffer  altså lidt.

For det første kniber det altid med kontanterne. Trods at en rokketand ikke bare lige ryger ud fra den ene dag til den anden, har tandfeen aldrig mønter på sig - og 100 kr for en mælketand er lige i overkanten af, hvad der føles som en fair pris. Og mobile pay fungerer ikke helt for en 7-årig

Det andet er, at tandfeen altså ikke er særlig pålidelig. Det er ikke fordi hun som sådan glemmer at komme. Det er nok mere, at hun nogle gange er så træt, at hun skvatter i søvn inden, hun får leveret penge for mælketanden. Nogle gange  har hun akkurat nået at glide en 20'er under hovedpuden, mens den førstefødte misser med øjnene, og andre gange (som i morges) når tandfeen det ikke, hvilket selvfølgelig ikke er heeeelt optimalt. Og så kan man vælge mellem to ting, sandheden eller en fuldstændig utroværdig nødløgn, så derfor er tandfeen nu et ret inkompetent overnaturligt væsen, der enten ikke kunne finde sedlen på hylden ved sengen eller læse beskeden, om at Ida var kommet til at sluge sin mælketand, da hun var til børnefødselsdag. Vi satser dog på at skære det ud i pap i aften, så der er kolde kontanter i morgen tidlig.

Og kære Ida, når du er gammel nok til at læse dette, undskyld! Mor var bare virkelig, virkelig træt!