lørdag den 21. december 2013

Om at være superrealistisk

Satte mig foran computeren kl. 21.30 med planer om lige at skrive tre ansøgninger, så jeg kunne holde juleferie fra i aften

Nå men det skete da bare så meget.





fredag den 20. december 2013

Om at vågne på den hårde måde

Lillebror var første mand ud af fjerene her til morgen. Han sad mellem jakkesættet og jeg i sengen, hvor han skiftevis prøvede at putte med os og vække os. Til sidst blev han dog så sur på vores manglende evne til at vågne rigtigt op og lege, at han i arrigskab kastede sig tilbage i en flitsbue. Heldigvis kun noget han gør i sengen, ubegavet er han ikke. Uheldigvis var mit hoved og mit kindben i vejen for hans lillebitte men forbløffende stenhårde hoved.

Det gjorde ondt på ham, og det gjorde ondt på mig. Faktisk gjorde det så ubeskriveligt nas, at jeg begyndte at græde fuldstændig instinktivt. Det fik banditten til at stoppe sit hyl og forsøge at putte sin sut i munden på mig, så vi kunne komme videre i dagens program.

Render nu rundt med et kindben, der er ømt, varmt og rødt. Er ret sikker på, at jeg kunne få jakkesættet i problemer, hvis jeg ville. Er for en gangs skyld glad for, at der ikke er nogle jobsamtaler i den nærmeste fremtid - og at jeg er kvinde og ejer af makeup!



tirsdag den 17. december 2013

Om ubekvem smalltalk

"De svære samtaler" - dem findes der altid et afsnit om i bøger om ledelse, og så læser man dem, og så er man meget bedre rustet til at fyre en medarbejder eller fortælle ham, at han lugter. Jeg mangler imidlertid noget vejledning til ubekvem smalltalk - helt bestemt den ubekvemme smalltalk, jeg har med vores pakkepost.

Pakkeposten og jeg ser hinanden ofte - måske lidt for ofte ville min bank måske mene, og her i denne juletid, hvor julegaver bestilles kl. 01 om natten et sted ude i verden af os og andre, ser vi hinanden lidt ekstra meget. Hvor de fleste nok er høflige og joviale med deres pakkeleverandør, formår ham og jeg i stedet at generere ubekvem smalltalk.

Tag nu fx i dag:

Det ringer på døren, én gang. Ida er nedenunder i stuen, jeg er overnpå i soveværelset.
Ida: "Mooooaaaaaar det ringer på"
Mig (i spurt nedad trappen): "Jeg kommer"

Får flået døren op en smule forpustet
Postbud: "Nå nå nå. I var hjemme. Det dog da ellers sin tid! Hø hø!"

Smiler bare her. Hver evige eneste gang, jeg åbner, bemærker han manglen på hastighed. Min yndlingsbemærkning, var dengang han gnækkende konstaterede, at jeg nok ikke skulle satse på de olympiske lege. Har på fornemmelsen af, at jeg kun kan vinde her, hvis jeg opdager ham parkere i køkkenvinduet, springer ud og flår døren op, mens han går op til døren og råber: "HA! Jeg vandt!"

Postbud (fumler med terminal): "Og det var så Kaaaaatrine"
Mig: "Det er rigtigt"

Ida er nu kommet ud og står og kigger nysgerrigt

Postbud: "Og det er så Amanda"
Mig: "Naaahhh, hun hedder nu Ida"
Postbud: "Jamen det er jo næsten også det samme... eller sådan noget"

Smiler igen bare en smule ukomfortabelt

Postbud: "Men altså hun reagerede jo slet ikke, da jeg sagde Amanda"

Får endelig overrakt terminal, som jeg kan skrive under på, og får så min pakke

Mig: "Tak"
Postbud: "Farveller"

Lukker lettet døren. Endnu en omgang ubekvem smalltalk overstået succesfuldt




søndag den 15. december 2013

Om drillenisser

Efter i 14 dage at have slikket på mig, kysset mig på munden (med åben mund), hostet på mig, nyst på mig og tørret næse på mig, lykkedes det endelig fredag for lillebror succesfuldt at overføre sin forkølelse til mig. Har de sidste 48 timer været et stort hostende, nysende, prustende pylrende tågehorn. Desværre kolliderede forkølelsen med, at den store ENDELIG skulle have den ene af børnehavens drillenisser med hjem.

"Nis", som nissen hedder, kommer på skift med hjem ungerne i december, og så skriver Nis om alle sine oplevelser i en notesbog, som der så bliver læst højt fra hver morgen i børnehaven. Og det er alvorlige sager det her. Nærmest allerede inden Nis var kommet indenfor døren, blev der spekuleret i, hvad hun (Nis er en pige) mon ville finde på, og da jeg kort havde bladret igennem Nis' andre oplevelser, stod det ret hurtigt klart for mig, at vi nok ikke bare kunne sige, at Nis bare havde slappet max af i weekenden.

På en god dag kan jeg måske godt være kreativ og opfindsom, men på en snotdag - not so much. Det lykkedes os (og nok mest jakkesættet) at finde på et par stunts (Nis nuppede fx lige bilen og kørte en tur) og Nis fik også fingrene i nogle chokoladeknapper. Alt i alt tror jeg nok, at vi akkurat består - ikke til UG dertil er der alt for mange forældre med overskud og fantasi i børnehaven, men i det mindste står der ikke, at Nis så Netflix weekenden lang, hvilket nok er ret tæt på sandheden.

Heldigvis er den store vist meget godt tilfreds med niveauet på drilleriet - men undrer sig over, hvordan Nis egentlig kan køre bil


tirsdag den 10. december 2013

Om at være en julekalender

Jeg er i øjeblikket en julekalender in the making. Min december i år burde ret nemt (og til billige penge TV2) kunne omsættes til en julekalender i 24 afsnit. Jeg kan simpelthen ikke finde julestemningen, og med 14 dage til jul er det ved at blive småkritisk. Dårligt spillende 10-årige børn, hvor er I til at redde julen?

Har prøvet lidt af hvert for at finde mit julehumør. Har spist klejner og pebernødder, har lyttet til Michael Bublé synge julesange (og sagt Bublé højt 25 gange fordi det er et sjovt navn), har pyntet lidt op her og der, set 'Fars Fede Juleferie' (bedste julefilm, punktum), lyttet til den store synge "Det Søreme Det Sandt Deeeeeeecember" 300 gange, har bladret i Blomsterbergs Jul og fået nervøse trækninger, har lavet 8 forskellige playlister med julemusik og har spist min ostemad om morgenen på en julemandstallerken...men alt sammen uden jeg har fået hang til at gå og nynne 'Last Christmas* og udskifte det sorte tøj med det røde.

Har på fornemmelsen af, at det hele nok bunder i, at jeg primært hænger ud på matriklen. For det første er der ikke sådan vildt meget julepynt her i 8362 Spelt - vi gør det mest i pæne lyskæder og pæne lystræer. Og så kommer man lige pludselig til at savne svenskernes måske knap så kønne men enormt hyggelige træstager med elektriske lys, der er placeret i samtlige vinduer og lyser eftermiddagsmørket op, eller den der lejlighed der hvert eneste år er pyntet med lyskæder og figurer i blinkende farver, og som på alle måder er lidt en øjebæ, men samtidig også utrolig julet.

For det andet skal jeg i langt højere grad opsøge julen i år. Når man går på arbejde, kører i tog og går i butikker, bombarderes man jo af jul med jul på, og så laver man statusopdateringer på facebook om, hvor for meget det hele er. Når man tøffer rundt på statens regning herhjemme, får man slet ikke samme overdosis af kvalmende jul, og så bliver det hele lidt fladt. Var til jobsamtale i sidste uge, hvor hende jeg talte med, fortalte om, hvordan de var nisser for hinanden, og da jeg forlod dem, var de i gang med at smide julesmåkager op på et fad. Aldrig har jeg villet have et job så meget...(selve jobbet var nu også ret spændende).

Jeg ville gerne sige, at mit manglende julehumør skyldes travlhed med små og store ting, der skal håndteres, men det er der jo for fanden hvert evige eneste år, og faktisk har jeg jo haft tid i år til at få nogle ting gjort i god tid - tror fx det rent faktisk ender med, at vi får sendt julekortene ud før den 23. december i år.

Har dog ikke opgivet håbet endnu. Jeg har planer om at lave konfekt (med lakrids!), bage pebernødder og ikke mindst lusekatte. Skal se den store gå Lucia ("man synger kun én sang i Danmark mor - igen og igen"). Har også smidt et par aftaler i kalenderen i næste uge med søde mennesker, der vil mødes med mig midt i julelys og (andres) julestress, og så må jeg jo ellers bare sætte 'Last Christmas' på repeat og høre den hele natten, indtil jeg ikke kan få den ud af hovedet.

For julestemningen skal altså findes...

onsdag den 4. december 2013

Om at være lidt bagud

Får ikke skrevet så meget på bloggen i øjeblikket, så I får lige en småtilfældig opsummering på, hvad der sker her i speltghettoen:

  • Den stores allerførste rokketand røg ud på en kødpølsemad, så nu er tandfeen endnu et overnaturligt væsen jeg skal lyve om. 
  • Er lidt nervøs for Bodil (hvorfor Bodil DMI, hvorfor??), men satser på at undgå flyvende tage i morgen. 
  • Lillebror har fået en ny sjov vane: Han vågner et sted ml. 23 og 01 og nægter at sove. Er som udgangspunkt glad, hvis han må sidde i sengen og se fjernsyn, slukker man derimod lyset og lægger ham ned, laver han flitsbuen i 30 minutter suppleret med hysterisk gråd, og derfor vinder fjernsynet lidt for ofte.
  • Lillebror sover pga. ovenstående til både kl. 8 og 9 pga. nattens eskapade, så søndag spiste vi fx først morgenmad kl. 10...er vist sidst sket en gang i 2011.
  • Der er en ny kærlighed i den stores liv. Han hedder Gustav og er "helt ok". Andet ved jeg til min store frustration ikke.
  • Den lille er begyndt i ny dagpleje, og det går 7-9-13 forrygende. Han tuller rundt, leger, spiser, sover og piller ved vaskemaskine, så han føler sig tydeligvis hjemme
  • Der er nu kun 20 dage til juleaften, og jeg har endnu ikke helt fundet mit jule-mojo. Havde ellers troet, at jeg skulle bage småkager og lave konfekt dagen lang til lyden af julemusik og duften af gran fra alle mine juledekorationer, men det er kun lige blevet til et par glaskugler ovenpå et fad - og så selvfølgelig et par poser marcipansnitter.
  • Når man er 5½ år har man til gengæld overdrevet meget jule-mojo og har faktisk slet ikke lyst til at tale om noget som helst andet.
  • Når man er 5½ år er ens julehukommelse dog også en smule selektiv, så vi har forklaret hende, at 1) det kan godt blive jul, selvom der ikke er sne og 2) nej der var faktisk ikke sne hele december i Sverige
  • Julen er også lidt spændende for lillebror - ikke fordi han interesserer sig for nisser og gaver, men fordi glaskugler bare er jordens bedste legetøj. Dem kan man nemlig forsøge at bide i og kaste med på samme tid.
  • I det hele taget er lillebror ret eksperimenterende i øjeblikket. Krus med vand bliver tømt, skabe bliver undersøgt og tømt, hvis ikke mor er hurtig nok. Strømper bliver hevet af, knapper bliver trykket på og så videre. Halvdelen af det, der kommer ud af min mund i øjeblikket er derfor: "Nej, nej, neeeeej, NEJ"
  • Indimellem kaos og ballade er de heldigvis også søde i 5 minutter...