tirsdag den 23. april 2013

Om smålighed

Vi er blevet en smule smålige herhjemme. Vi står og mumler bag gardinet (for sådan et har vi nu) og peger fingre.

Det handler om en parkeringsplads. De fleste af husene her på vejen har en carport og en parkeringsplads. Vores type af hus er lidt større, og derfor er vi udstyret med en carport og TO parkeringspladser. Og det er her småligheden opstår.

For hvad gør besøgende til vores naboer, når der ikke er en ledig plads hos dem, de skal besøge? De nupper selvfølgelig vores ene. Vi har en mistanke om, at det især er en enkelt nabos gæster, og at det er en vane, der opstod, da vores hus stod tomt 3-4 mdr.



Og vi er lidt irriteret. Dels holder de altså ret tæt på vores køkkenvindue og kan følge med i alt indenfor (min anke), dels øger det risikoen for ridser betydeligt på den fine bil (mandens anke), og dels så er det sgu da vores plads i vores indkørsel...!

Og så står vi der og overvejer, om vi skal lægge en seddel, eller om vi skal nævne noget for nabo, eller om vi skal parkere på midten eller....

Men vi ved det jo godt, at der småligt, og at vi så absolut burde finde noget andet at bruge tiden på. Så vi bliver bag gardinet og kigger arrigt på røde biler, mens vi minder os selv om, at vi faktisk er søde og venlige mennesker, der godt kan dele en parkeringsplads - en gang imellem altså!

2 kommentarer:

Dorthe Friis Jakobsen sagde ...

Det er her det gælder om at fylde så meget som muligt :) ud med et par børnecykler eller legetøj af en art, og evt lade bilen stå på tværs :)

Katrine sagde ...

Vi har selvfølgelig et par cykler, der ikke er i brug lige nu...gnæk gnæk