onsdag den 10. april 2013

Om boligdrømme

Nu hvor flyttekasserne endeligt er flyttet ud, begynder vores hus endeligt at ligne et hjem. Der er stadigvæk masser af grimme bunker, der mangler gardiner i samtlige rum (vores madrasser foran vinduet i soveværelset er bare ikke helt optimalt, ligesom det også har sine udfordring, at ham den mindste sidder og spiser grød med lukkede øjne om morgenen, fordi solen skinner ham direkte ind i øjnene) og så tror jeg da også vi på sigt bliver lidt træt af af slæbe rundt på vores to standerlamper.

Min kære mand har instrueret mig i at identificere,hvor vi mangler lamper, og hvad det skal være. Tilsvarende skal jeg også skrive ned hvor vi skal have gardiner og hvad. Sammen med karrieremanden valgte vi to Verner Panton Flowerpots til køkkenet og kaldte dem en tidlig fødselsdagsgave til ham. Og de er så vældig, vældig fine:



Problemet er bare, at efter jeg har fået smag for fine dyre designerlamper, er det ligesom udvalget fra IKEA, Bilka etc blegner vældig meget. Det kunne da fx være vældig fint med to AJ-væglamper i soveværelset frem for IKEAs masseproducerede Kvart
Indrømmet AJ-lampen er så godt nok lige 100 gange dyre end IKEA-lampen. Lille detalje

Og når nu vi er i gang, så er det nu også så kedeligt kun at kigge på lamper. Fx har webshoppen no. 17 disse fine plakater, som ville se helt fantastiske ud ved siden af hinanden i soveværelset






Muligvis ville karrieremanden her påpege, at 1) vi har allerede brugt en klat penge på at flytte, 2) vi skal bruge en hel del penge på lys og gardiner og 3) jeg er altså på barselsdagpenge og senere muligvis rigtige dagpenge, så måske er det ikke tiden at realisere samtlige boligdrømme...

Men måske skal jeg også have en tidlig fødselsdagsgave. Herregud der er jo kun 4 mdr til...

Ingen kommentarer: