Om oprydning

Troede egentlig at flytterodet var overstået i det øjeblik, vi havde tømt flyttekasserne, og jeg havde placeret et par vaser i vinduet. Ha! siger jeg bare, ha! Der er lamper, gardiner, hylder og billeder, der skal hænges op, og det er lidt som om, at det er meget få ting, der har fundet deres endelige plads - udover fjernsynet naturligvis! Mens vi venter på at komme på plads, ligger der værktøj, emballage, skruer, ledninger, boremaskine, skruemaskine osv. rundt omkring på alle flader (undtagen gulvet, det tilhører 110%  udbryderkongen)

Mine svigerforældre, og min svigerfar i særdeleshed, har gudskelov hjulpet os (og hjælper os stadig - har lige sendt 7-8 meter lameller med ham hjem, som de så tilpasser, mens karrieremanden passer karriere, og jeg passer 75 cm krudtugle). Er sikker på, at vi stadigvæk havde bevæget os rundt med lommelygter og madrasser foran vinduet, hvis ikke de havde grebet ind. Der er dog stadigvæk rodet, rodet som tilsyneladende ekspanderer og eksploderer hver eneste time.

Tag nu bare hende den store. Hun har SÅ meget legetøj, og det er stille og roligt ved at gøre hendes værelse til et sort hul, hvor ting forsvinder og aldrig bliver fundet igen:

Forklaringen er bl.a. udover enorme mængder af legetøj, at hun havde mere en dobbelt så meget plads i Sverige. Hun påstår hårdnakket, at hun leger med hver evige eneste ting, så det er ikke bare lige sådan at sortere i l*rtet. Tilmed har hun en skræmmende god hukommelse, så hun husker både julegaverne fra 2010, og legetøjet fra Burger King, hun scorede sammen med sin far sidste efterår.

Overvejer at pakke hendes værelse ned i flyttekasser igen, og så begynde forfra med at finde plads til tingene, og når der så ikke er mere plads, så bare smide resten af kasserne ud, men det er måske ikke den mest hensigtsmæssige løsning.

Ovenstående er dog en af grundene til, at karrieremanden og jeg kigger på hinanden og siger, at vi måske ikke behøver at flytte igen lige med det samme.