Det begyndte i går, da Oscar fik en af børnehavens nisser med hjem sammen med et kort, der skulle udfyldes med, hvad nissemor havde oplevet af spændende ting. Her vil jeg gerne sige tak til børnehaven for at vedlægge et lille kort og ikke en A4-kinabog, hvor forældre kan overgå hinanden i fantastiske eventyr. Husker stadigvæk præstationsangsten, da Ida havde en nisse med hjem, der både havde besteget Himmelbjerget, fældet juletræ og bagt småkager hele natten
Oscar var stolt over æren og insisterede på selv at bære Nissemor til og fra bilen i går. Nissemor blev også puttet sammen med ham - altså lige indtil han vågnede bange, smed hende ned i fodenden og insisterede på at sove i vores seng.
I morges var det dog glemt og Oscar bar stolt nissemor nedenunder i hendes røde kuffert, hvor hun så selvfølgelig blev glemt i morgentravlhed og en diskussion om, hvem der skulle give hvem støvler på.
Jeg var hjemme takket være dag 3 med omgangssyge. Ringede til gemalen, der netop havde parkeret i børnehaven, hvor han så 5 min. efter kunne ringe og fortælle, at Nissemor SKULLE op i børnehaven og helst inden 9 for at undgå, at vi permanent røg i den sorte bog, og så måtte mor her jo næsten bogstavelig talt knibe ballerne sammen og drøne gennem byen med Nissemor.
I børnehaven kunne jeg selvfølgelig ikke finde en voksen at aflevere Nissemor til, så Oscar nåede at spotte mig og flettede sig derefter omkring mit ben, mens han erklærede, at han ikke ville være alene: "Bliiiiiiv mor, bliiiiiv mor" Desværre var det så også der mavekramperne efter morgenmaden dukkede op, så jeg endte med at vriste ham fri og kaste ham over i armene på en pædagog, hvorefter jeg løb ud i bilen og kørte hjem - glad for at Nissemor nu er videre til en ny familie, hvor ingen forhåbentlig glemmer nissen!
22 dage tilbage...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar