Ham den lille er småhæs i øjeblikket. Først troede jeg, at han var forkølet og gik konstant og mærkede ham på panden et par dage, indtil det slog mig, at knægten er hæs i øjeblikket, fordi han er en lille hidsigprop. Han skriger sig simpelthen hæs i ren arrigskab over ikke at få sin vilje.
Måske gjorde storesøster det gjorde også, men det er enten en periode man som forældre fortrænger, fordi den er pænt anstrengende, eller også var storesøsters temperament bare ikke lige så voldsomt som lillebrors. Uanset hvad får både Claus og jeg talt til 10 en hel del gange i øjeblikket. Tror det er trodsalder suppleret med lidt hverdagstræthed...håber jeg...
Prøver at lade ham vinde nogle kampe/bestemme selv, så meget det nu kan lade sig gøre, men omvendt er der også bare nogle ting, hvor man bliver nødt til at spille forældrekortet, som fx når han kl. 17.45 meddeler, at han "gider godt at have noget slik". Og ja "gider godt" lyder meget beskedent, men det er Oscarsprog for, "jeg kræver, insisterer og forlanger at få min vilje, ellers smider/vælter/kyler jeg med noget samtidig med jeg skriger højere end noget barn nogensinde har skreget før".
De hysteriske anfald håndteres lidt bedre, når minimum en af os voksne har lidt ekstra overskud på kontoen, så kan den anden tømme opvaskemaskine og tælle igen, mens den med overskudet kan distrahere med enten kram (mest mor) eller tur på løbecykel (far), men det dræner, og indimellem har man da bare lyst til at sige fuck det - og ja selvfølgelig på du spise vingummi fem minutter i aftensmad, mens du tegner på væggen med den ene hånd og fægter ud i luften med kokkekniven med den anden. Men det duer jo ligesom ikke, vel, så er det jo først, vi har balladen.
Så vi kæmper videre med hidsigproppen - og læser en masse på nettet om, at han er fuldstændig normal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar