Viser opslag med etiketten pinlig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pinlig. Vis alle opslag

lørdag den 16. maj 2015

Om den gang jeg næsten ikke kastede op i Djurs Sommerland

Det første år som jyder igen købte vi årskort til LEGOLAND, og der lærte vi så, at vi kun skal indtage LEGOLAND i begrænsede mængder, før det bliver for kedeligt og for dyrt. Sidste år købte vi så årskort til Tivoli Friheden, som kun gemal og datter fik benyttet, da der var begrænsede muligheder med en 1½ årig. I år har vi så købt årskort til Djurs Sommerland. Der, udover fri entré til Djurs Sommerland, også giver 50% på indgangsbilletten til to af yndlingsparkerne: Givskud Zoo og Fårup Sommerland.

Gemalen og den førstefødte testede årskortene sidste weekend i lidt blæst og lidt regn, og kunne derfor melde tilbage med masser af plads og få køer. Det var ikke helt tilfældet på Kr. Himmelfartsdag, hvor solen skinnede og det meste af Midtjylland  havde taget turen til Nimtofte. Men fordi det er et stort areal, blev det aldrig sådan rigtig klemt, der var bare lidt kø her og der. Og så havde de fornuftigt nok gjort sådan, at man kunne gå ind med sin billet før åbning, og så var der bare spærret af med et reb ved attraktionerne, og det gjorde det hele lidt mindre klaustrofobisk.

Belært af sidste weekend foreslog gemalen, at vi som det første skulle ud af køre traktor i det nye Bondegårdsland. Traktorerne i Bondegårdland er mere eller mindre det samme som Veteranbilerne i Tivoli: Enormt langsomt og kedeligt for alle over 4 år, og det mest fantastiske for alle under. Og ja Bondegårdslandet, der er lavet til de mindste poder, blev lynhurtigt fyldt op med småbørnsfamilier, og var det hele dagen (hint til jer der har forlystelsesparker, vi forældre eeeeeelsker når der er noget, som dem under 1 meter kan prøve). Den store var lidt mullen i Bondegårdslandet, fordi hun var blevet lovet fart og action, og det var ligesom ikke det, der var overdrevet meget af lige netop der, så vi delte os op, så hun tog sin far under armen til lidt rutsjebane og gejl, og jeg og den yngste pode tog en tur med toget.

Da vi kørte traktor - bemærk den 2-åriges fokuserede blik!

Efter togturen tog vi hen til en forlystelse, der hed "Kannibalen" eller noget i den stil - kunne også have heddet baljerne, tønderne, tekopperne eller lign. De har dem i LEGOLAND, og begge unger elsker dem, og selvom jeg sådan helt overordnet ikke er til det helt vilde, så synes jeg egentlig også, at de er meget sjove, så jeg tog på opfordring af gemalen begge unger med ind, eftersom vi endelig havde med en forlystelse at gøre, som jeg også gad. Indrømmet den så lidt vildere ud end i LEGOLAND, men vi voksne konkluderede sammen, at hvis bare man lod være med at dreje yderlige rundt selv, så var det ikke så galt. Åh hvor tog vi dog fejl...

Vi nåede kun et par runder, før den mindste klynkende bad om at komme af igen. Jeg tog armen omkring ham og lovede, at det snart var overstået, men nej det fortsatte med at køre rundt og rundt og rundt og rundt...tog store mundfulde af luft for at tvinge kvalmen retur, men det blev ved med at køre rundt og rundt og rundt...og så nåede jeg dertil, hvor jeg skulle kaste op, men jeg sad sammen med mine to unger i en forlystelse, som jeg ikke havde lyst til lukke ned i 30 min. pga. rengøring, og hvad sker der egentlig når man kaster op i roterende fart, så jeg tvang mig selv til at synke, hvad der var på vej op - adskellige gange.

"Forlystelsen" stoppede endeligt og jeg fik øjenkontakt med min kære mand, der ude fra sidelinjen kunne se sin hustru blive grøn i hovedet og holde sig for munden. Det blik jeg fik fra ham var lige dele medlidenheden, kærlighed og latter. Fik moslet ungerne ud, afleveret dem til manden og så gik jeg over og brækkede mig i en busk. Til min egen lille stolthed vil jeg gerne slå fast, at jeg hverken  gjorde det på børn eller forlystelser! Efterfølgende har jeg ikke kunnet svare på, hvorfor jeg ikke bare rakte hånden op og fik teenageren til at stoppe. Tror simpelthen jeg var så fokuseret på ikke at knække mig udover det hele til at tænke, at der var en ret let måde at stoppe mareridtet på.

Derefter var dagen ret meget so so. Jeg var ramt af kvalme og svimmelhed (og er det faktisk stadigvæk når jeg tænker tilbage. Måtte stoppe med at skrive dette indlæg i går, da jeg blev ramt af kvalme bare ved at skulle tænke på det). Den store og manden fik prøvet et par rutsjebaner sammen, mens jeg stoisk sad og gloede ud i luften på ting, der ikke kørte rundt eller ned på den lille, der var skvattet i søvn i den barnevogn, han egentlig er vokset fra (men er så praktisk at have med)

Der er da masser af plads...

Skal jeg i Djurs Sommerland igen? Muligvis, når og hvis jeg en gang kan tænke på dagen uden at få akut kvalme. Skal jeg prøve noget andet end traktor og tog? Absolut ikke


onsdag den 19. marts 2014

Om barnet, der blev væk

Tirsdag skulle jakkesættet hente den store i børnehave. Hun fik valget mellem at blive hentet kl. 15 af sin mor og så gå hjem eller at blive hentet 16.45 af sin far i bil. Hun valgte det sidste.

Kl. 17.15 ringede jakkesættet. "Jeg skal hente hende hos Rasmus T (on/off-kæresten), hans mor ringede oppe fra børnehaven, men jeg kan ikke rigtig finde adressen i GPS'en. Det er et eller andet Blop De Blop 30".

Det var ikke helt sådan, adressen var, men det lød faktisk lidt sådan, og af hensyn til alle involverede dyrker vi lidt anonymitet.

"Ahhh" svarede jeg selvsikkert.
"Rasmus T bor ude af den der vej, hvor man kører helt vildt langt, og så kommer man til deres hus for enden"
"Ok" svarede jakkesættet og drønede ud efter prinsessen.

10 minutter senere ringede jeg for at høre, hvor langt han var, og hvornår jeg kunne forvente dem hjemme (det der aftensmad og sådan noget)

"Æhhh" svarede jakkesættet "Jeg kan altså ikke finde deres hus" og så måtte jeg i gang med adresselisterne.

"Han bor Gårdvej 3" svarede jeg triumferende

"Det lyder bare slet ikke som Blop de Blop 30" svarede jakkesættet tvivlende, "men nu er jeg der vist"

1 minut senere ringede jakkesættet tilbage:
"Nå men der var hun altså ikke!

Tavshed...

"Måske du kunne tjekke listerne og se, om der er noget, der kunne minde om Blop de Blop 30? Eller er der mon en anden Rasmus" spurgte jakkesættet endeligt

Hvorpå jeg minutiøst gik i gang med at kigge listerne igennem.

"Jeg har det, jeg har det! Laura [aka en af slyngveninderne] bor på Bop de Bop 69" jublede jeg
"Naaaah. Jeg er altså ret sikker på, at hun sagde 30" svarede det skeptiske jakkesæt
Fortsatte med at kigge på listerne og fandt endelig noget brugbart
"Bop de Bop 30, der bor Nikolaj (aka kæreste nr. 2)"
"Jeg prøver der" svarede jakkesættet

Herefter gik der forholdsvis lang tid, hvor jeg ærlig talt var lidt urolig. Det er jo som sådan ikke helt ideelt at få sit barn væk. Endelig ringede telefonen

"Hun var hos Nikolaj"

Yeaaaahhh

Og hermed lærte både jakkesættet og jeg, at det altid er en god idé at få adressen på en sms, fordi Blop de Blop og Bop de Bop lyder forbløffende ens. Det gør Rasmus og Nikolaj så ikke helt, men det er på jakkesættets skuldre!

fredag den 24. maj 2013

Om at være uncool

Hende på fem år har nu officielt besluttet sig for, at mor bare er kikset, eller hvad nu de unge kalder det, når voksne er pinlige.

Det begyndte til aftensmaden, hvor jeg havde ladet mig lokke til franske hotdogs, og det er jo som sådan ikke så svært at lave. Alligevel blev det en udfordring for undertegnede, og pølsen knækkede, da jeg prøvede at montere månedens gastronomiske højdepunkt.

Det fik Kloge Åge til at sukke højlydt, hvorpå hun så kom med følgende forslag:

"Mor skal jeg give dig et lille tip: Jeg kommer pølsen ned i brødet"

Aha!

Senere havde hun vist bare opgivet mig

"Kan I ikke bare bo hver for sig, og så kan jeg jo bo hos far"

Hmrpf. Overvejer at målrette indsatsen mod ham den lille.