lørdag den 12. december 2015

Om pebernødder

Nå men overskudsmor er efterhånden nede på kun at hoste en halv lunge op om dagen, så fredag gik ungerne og jeg i krig med pebernødderne. Det var ikke en ubetinget succés...

Da jeg fortalte ungerne, at vi skulle bage pebernødder, spurgte de begge to, om den anden skulle være med, efterfulgt af et stort suk, da jeg svarede bekræftende. Derfor burde det heller ikke komme som en stor overraskelse, at de på ingen måde kunne deles om opgaverne, da dejen skulle laves - fra hvem der måtte putte mel i skålen til hvem der måtte overrække krydderrierne til mor. Til sidst gik de begge to sure over i sofaen, mens jeg fik dejen gjort færdig.

Og så skulle der laves pebernødder:


Noget der nogenlunde kunne fordeles lige, dog havde Oscar sin egen fortolkning af, hvordan en pebernød skal se ud:


Endte dog med at få bagt hele 4 plader med pebernødder:


Da vi så skulle smage pebernødderne, kunne vi så konstatere, at de var, hvad skal vi sige 'velkrydrede' - som i kræver 1 glas vand pr. pebernød. Hvilket er hvad der sker, når nogle hiver i mors hånd, når hun krydrer kagedej.

Som Ida sagde: "Jeg 10 gange bedre lide de pebernødder, man køber, fordi de brænder ikke i munden"

12 dage tilbage til jul - og status på julebagningen er vist stadigvæk 0

Ingen kommentarer: