torsdag den 14. marts 2013

Om at vinde

Har indset, at om 14 dage mister jeg trumfen over alle trumfer, når vi igen skal være en familie med far, mor og børn alle ugens syv dage.

"Nøj hvor er jeg træt"
"Jeg er også træt, jeg har været alene med ungerne i 4 dage"
BUM

"Jeg var syg her i ugen"
"Jeg var også syg i sidste uge - og alene med ungerne i 4 dage"
BUM

"Fedt, der er Top Gear, og det er et afsnit, jeg ikke har set"
"Der er også superromantisk komedie/mærkeligt reality-tv - og jeg har været alene med ungerne i 4 dage."
BUM

"Har du købt flere kogebøger?!"
"Jeg har været alene med ungerne i 4 dage"
BUM

Magter slet ikke, at jeg nu skal til at argumentere rationelt med karrieremanden....
BUM?

Ingen kommentarer: