torsdag den 28. marts 2013

Om 5-årige

Er fra i dag mor til en 5-årig. En helt fantastisk én. En 5-årig der hver eneste dag forbløffer, imponerer, underholder, udfordrer, charmerer og fylder mig med stolthed, glæde og kærlighed.

Der er så mange ting ved hende, jeg elsker, fra de helt små finurligheder som når hun ønsker os "god vind" når vi kører, til de store ting som den kærlighed og omsorgsfuldhed hun viser sin lillebror, der så i øvrigt forguder hende som alle andre.

Nu er hun 5 år og er for alvor en rigtig pige. Et lille klogt og eftertænksomt menneske, der allerede nu udfordrer og udvikler mig. Jeg glæder mig vanvittig meget til det næste år og til at se, hvad hun finder på.





Ingen kommentarer: