For mange noget naturligt. For mig en af de helt, helt store overvindelser.
Har kørekort, har kørt tidligere - dog sjældent med glæde og altid med panik, og siden 2006 har jeg aldrig siddet bag rattet.
Har talt lidt med karrieremanden og andre. At selvom man kan pendle til Aarhus, er det ikke København, og tingene kører måske ikke helt så tit som man kunne ønske sig.
Og så er der også det der med børnehaven 3 km væk. Fint nok nu hvor jeg barsler den og foråret er på vej (please vejrguder), men hvad nu, når jobbet skal passes, og efterårsstormen rusker?
Og i dag sagde jeg så fuck det og kørte en tur med karrieremand som spirituel vejleder ("når du kan mærke ristene, er du nok liiidt for meget til højre). Kørte både 20 km/t rundt i kvarteret og 80 km/t på landevejen. Klarede rundkørsler og parkering. En god tur rundt om Hørning.
Det sjove var, at jeg var nogenlunde afslappet. Ingen koldsved, hjertebanken eller hvide knoer (vist ikke en gang hos karrieremand).
Jeg kan godt køre bil. Har ikke glemt det. Det bliver aldrig noget, jeg brænder for, og jeg vil altid foretrække at være passager. Og jeg vil da også gerne lige køre et par ture mere med spirituel vejleder, før jeg flyver solo.
Men på et tidspunkt bliver jeg billist igen - især hvis min bil har automatgear og regnen styrter ned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar