tirsdag den 3. maj 2011

Dobbelt chokoladecookies

Er med i en klub, en af dem, hvor man er gode ved hinanden. Kageklubben.

Nu er det min tur til at forkæle klubmedlemmerne, og hvad er bedre end en gang fuldstændigt sindssyge chokoladekager, hvor der er mere end et alm. menneskes årsforbrug af chokolade i en enkelt småkage - eller cookie om man vil. Vi er vel internationale i denne familie.

Kalorier er der mange af, til gengæld smager de gudeskønne, og så må man jo prioritere.

Opskriften kommer nedenfor, den er fra The Humminbird Bakery Cookbook, som også har været leveringsdygtig i de cupcakes, der indimellem bages i husstanden.

Du skal bruge



  • 50 g smør

  • 450 g mørk chokolade (jep næsten 1/2 kg chokolade)

  • 2 æg

  • 170 g brun farin eller muscovadosukker

  • 1/2 tsk vaniljeekstrakt (eller 1 tsk vaniliesukker)

  • 85 g mel

  • 1/2 tsk salt

  • 1/2 tsk bagepulver


Sådan gør du

  • Smelt smør og halvdelen af chokoladen over et vandbad til du har den lækreste chokoladecreme

  • Pisk æg, farin og vanilje grundigt med en elpisker

  • Hæld chokoladeblandingen op i æggeblandingen og bland

  • Bland derefter mel, salt og bagepulver og sigt det

  • Hæld melblandingen op i chokoladeblandingen af flere omgange og bland det grundigt

  • Hak til sidst den resterende chokolade groft og vend den i.

  • På to bageplader sætter du så 6-8 klatter dej på hver plade (brug to skeer) med god afstand

  • Bag kagerne ved 170 grader i 10-15 min. (tjek efter 10 min)

  • Når kager er blanke og begynder at krakelerer i toppen, er de færdige

  • Lad dem køle en smule af på pladen, før du lader dem køle helt på en rist


Enjoy - tænker at de sikkert er fantastiske med både mælk og kaffe, men de er nu også bare gode, som de er!

Ingen kommentarer: