Om at komme ned på jorden igen

Ramte i dag jorden igen - i bogstaveligste forstand. Skvattede ned fra trappen i morges og landede på jorden med det, der vist bedst kan beskrives som et stort klask.

Det var ikke en smertefri oplevelse, og det gør stadigvæk ganske ondt i højre ben (bare rolig mor, ingenting er brækket og jeg kan også støtte på benet), men jeg kunne desværre ikke sætte i et højt hyl (som jeg ellers havde lyst til), prinsessen kom mig nemlig i forkøbet og satte i et skrig, da hun så sin mor ligge forvirret på gulvet. Så i stedet for at dyrke min egen smerte, måtte jeg trøste hende og forsikre hende om, at selvom mor sagde nogle meget grimme ord, var jeg hverken sur eller ked af det, og det er jo et eller andet sted essensen af at være forældre. Vi sætter vores egne behov til side for at passe på vores unger - også når det gør ondt.

Når man slår sig, får man (bamse)plaster på
- så det fiksede prinsessen lige!