Problemet med disse brochurer er, at de trods gode intentioner, skræmmer mig halvt ihjel. Tag nu bare vuggedød, som er frygtelig og heldigvis sjælden, men takket være både dansk og svensk brochure er jeg hundeangst for at lillemanden skal blive ramt, så jeg tjekker konstant, om han trækker vejret, når han sover. Desværre er jeg ikke superferm, når jeg gør det, så en del af gangene får jeg enten vækket ham eller gjort ham forskrækket...
Så er der brochuren om efterfødselsreaktioner, hvor man gør meget ud af at skrive, hvor normalt det er, at både mor og far kan blive deprimeret. Nu er jeg ikke umiddelbart deprimeret, men måske kommer det, og så er jeg selvfølgelig forberedt, men omvendt tænker jeg, at det virkelig ville være dårlig timing, og hvem skal aflevere musen, hvis jeg ligger og tuder i sengen, og så tænker jeg, at når jeg tænker sådan, om jeg så alligevel er deprimeret
Der er også de lavpraktiske ting. Skold sutterne, lad ikke barnet ligge alene på puslebordet, drik ikke kaffe, når du ammer osv. osv. Og så bliver jeg lidt nervøs over, hvor afslappet jeg hidtil har været. Fx bliver sutterne ikke skoldet hver eneste aften.
Lillemanden - sovende og i live!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar