mandag den 15. oktober 2012

Om hverdage

Kl. 4.30: Forkølet lillemand vågner og ammes

Kl. 5.30: Mand står op

Kl. 5.55: Lillemand puttes

Kl. 6.00: Musen vågner

Kl. 6.20: Opgiver at få musen til at sove og tænder for Ramasjang

Kl. 6.30: Mand kører mod Århus

Kl. 6.45: Svarer på om regnorme har skelet?

Kl. 7.00: Musen skubber til mig, fordi jeg snorker

Kl. 7.15: Musen vækker mig for at spørge, hvornår vi skal stå op

Kl. 7.30: Vækkeur ringer

Kl. 7.40: Tøjdiskussion med musen påbegyndes

Kl. 7.55: Tøjdiskussion afsluttes

Kl. 8.00: Lillemanden vågner

Kl. 8.10: Morgenmad klar til musen og mig

Kl. 8.11: Lillemanden hysterisk over, at hans morgenmad ikke er klar

Kl. 8.12: Ny verdensrekord i spisning af ostemad

Kl. 8.13: Amning

Kl. 8.30: Bleskift - og samtidig kraftige opfordringer til musen om at tage overtøj på

Kl. 8.35: Jagt på gummistøvler og alt andet overtøj

Kl. 8.40: Putter møgsur lillemand i barnevogn

Kl. 8.44: Konstaterer at det vist ikke støvregner, men øser ned. Overvejer regnjakke, men dropper det

Kl. 8.50: Overtaler musen til ikke at samle flere kastanjer

Kl. 9.00: Afleverer musen i børnehave - drivvåd!

Kl. 9.15: Falder om i sofaen - inden vi skal ud af døren igen om halvanden time til sundhedsplejerske

Hverdag...!






Ingen kommentarer: