Lillemanden er forkølet.
Storesøster har jo nok skylden, man kan nemlig ikke rigtig forhindre hende i at kysse/nusse/hoste/nyse i nærheden af ham.
Så nu sidder jeg med ham på maven og lader ham putte lidt, mens jeg tjekker for feber og lytter til vejrtrækning.
Heldigvis er der vist ikke mere feber, og søvnen har efterhånden godt fat, så det går den rigtige vej, men lur mig, om ikke jeg kommer til at vågne af mig selv hver anden time for liiiige at tjekke ham. Der er nemlig nogle ting, der er akkurat ens uanset om det er nr. 1 eller nr. 2; jeg vil altid hade, at mit barn er sygt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar