tirsdag den 2. oktober 2012

Om undersøgelser

Lillemanden var til sine første undersøgelser i dag. En hælprøve som alle andre spædbørn, og en ultralydsundersøgelse som var unik for ham.

Ultralyden bekræftede, hvad vi allerede vidste, at kun den venstre nyre er normal, og at den højre på et tidspunkt er stoppet med at udvikle sig, så der nu kun er omridset af en nyre.

Nu venter vi så på at blive indkaldt til børneafdelingen, så vi kan få at vide, hvad der skal ske fremover. Først skal ultralydsafdelingen lave en journal på lillemanden (det var der nemlig ikke, så vi måtte forklare, hvad der skulle scannes efter, ikke SÅ betryggende...!!!), så skal fødeafdelingen have journalen og sende den videre til børneafdelingen, som så skal indkalde os. Potentiale til forviklinger og bureakrati!

Indtil indkaldelsen kommer, tager vi så også lige en test i Sverige for multiresistente bakterier, undersøgelse hos sundhedsplejerske og en høretest i Danmark, og så synes jeg altså min lille dreng er blevet prikket, hevet, scannet, målt og vejet nok i denne omgang!

Ingen kommentarer: