tirsdag den 30. oktober 2012

Om pruttemonstre

Lillemanden skulle skiftes, så jeg tog bleen af, og det er i hans verden ensbetydende med, at hvis der er noget i blæren, så skal det ud, så han tissede ud over det hele - igen!

Løftede ham efterfølgende op for at fjerne våd stofble. Først slog han en ordentlig prut, det gjorde han så igen, eller det vil sige, at det ikke blot var en prut...

Måtte efterfølgende tørre genbrugt mælk op fra puslepude, puslebord, kurv med bleer, kurv med tøj, gulv og blespand. Der måtte også lige sættes en vask over med lillemandens body, min trøje og så alt det tøj, han ramte.

Herefter slog han en ordentlig bøvs og skvattede i søvn, men det var selvfølgelig også hårdt for ham...

Hrmpf!




Ingen kommentarer: