De næste par måneder bliver hårde. Gemalen kommer til at være en del i det jyske, og resten af os kommer til at være en del i det svenske.
Og selvom vi bruger Skype både morgen og aften, så savner vi hinanden.
Det sjove er, at jeg troede, det ville blive hårdest for mig - alenemor med 4-årig og spædbarn, og selvom det indimellem selvfølgelig er hårdt, så er det endnu hårdere at sidde på Scandic i Århus og savne sine unger og vist også indimellem sin kone.
Det er ikke første gang han pendler, og heller ikke første gang han er væk, men det er første gang efter 4 måneders tænkepause, som i første omgang var uvelkommen, men som nu i den grad har sat tingene i perspektiv og hjulpet med prioriteterne.
Men som vi gentagende gange siger til os selv, så er der et formål, og der er også en slutdato, og indtil da bider vi tænderne sammen både i Malmø og Århus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar