søndag den 11. maj 2014

Om at tage ja-hatten på

Jeg har sagt ja til et job og begynder i overmorgen, og det er vildt fedt og vildt stressende, men jeg glæder mig afsindigt meget, og det skriver jeg sikkert noget mere om på et tidspunkt.

Men endnu mere vigtigt, så har ham den lille endelig(!) taget sin ja-hat på, og er begyndt at svare bekræftende på, hvad han rent faktisk vil. I stedet for at overforbruge ordet nej til alt og ingenting, så svarer han nu skiftevis nej og ja. Og det er en fantastisk hjælp, når vi i ulvetimen skal afklare, om det var mælk eller vand, han ville have, om det var banan eller æble (og så fremdeles). Vil tro, at vi har reduceret antallet af hysteriske anfald med 50%, så vi nu er nede på to viljernes-kamp i timen.

Der har før været indikationer for et 'ja', men mest når han ville være fuldstændig sikker på, at vi ikke misforstod ham, som hvis han fx blev tilbud is, så kom der hurtigt 5-7 hurtige nik fra ham bare for at være sikker på, at vi ikke smed isen tilbage i fryseren. Han virker selv en smule overrasket over, at vi nu forstår hans ene ja, så det første ja efterfølges som regel af et begejstret jaaaaa over, at han har formået at trænge igennem til hans tydeligvis træge forældre.

Og det er ikke bare ja, der har fundet vej til talestrømmen. Biiiiil siges hyppigt om både biler der kører, biler der er parkeret, biler der ikke er der, små biler der fælder ham og ikke mindst om hans elskede lille scooter, som han konstant forsøger at snige sig udenfor og køre på.

Det eneste tidspunkt, han ikke siger bil, er, når han gerne vil se videoer på YouTube af brandbiler. "Tooog" råber han insisterende, og jeg hopper på den hver eneste evige gang. Finder togvideoen, hvorpå banditten irriteret kigger på mig og råber "tooog" indtil jeg finder en video med brandbiler, hvilket belønnes med et 'ja'.


Ingen kommentarer: