onsdag den 7. maj 2014

Om at være ærlig

Nå men vi tager lige en tur i skriftestolen...

  1. Jeg har faktisk kun set et halvt afsnit af Game of Thrones og synes ærlig talt, at det var kedeligt, så nu ser jeg Gossip Girl i stedet for på Netflix
  2. I morges var jeg meget tæt på at drikke et glas rødvin, fordi jeg havde glemt, at klokken var 08.15. Til mit forsvar skal det siges, at det var en meget god rødvin. Drak i stedet for en Coke Zero. Meget mere fornuftigt
  3. Jeg så den første grandprix-semifinale helt alene uden barn som påskud og glemte indimellem at være vildt ironisk omkring det
  4. Jeg er helt vild med Florence & The Machine, men går man i iTunes og ser, hvad jeg spiller mest er Flo Rida og Pitbull mest afspillet. Må være en virus
  5. Om morgenen tjekker jeg først facebook, så instagram, så people.com, så ekstrabladet.dk og til sidst politiken.dk - inden jeg har børstet tænder.
  6. Idas værelse, skrivebordet og mit klædeskab er nu i så kaotisk tilstand, at jeg hver dag kigger på dem, sukker og opgiver en hver form for oprydning
  7. Troede i meget lang tid i går aftes, at der var en stor løvelignende hund ude på det grønne område bag huset. Det var et stort rør. Overvejer om jeg snart skal booke synstest
  8. Polomanden fik på sin fødselsdag en perleplade fra Ida og 1 stk. foldet printerpapir, hvor jeg havde tegnet vores familie som tændstikmennesker fra mig. Havde rent faktisk købt en rigtig fødselsdagsgave, men den nåede (selvfølgelig!) ikke frem til dagen
  9. Vi og naboen deler en mus. Håber lidt den forsvinder af sig selv. Magter ikke helt det der med fælder, selvom vi går den humane vej. Og indtil da synger jeg højt hver evige eneste gang jeg er i nærheden af skuret, hvor det lille monster vist nok bor
  10. Forstår virkelig ikke folk, der kun nøjes med at spise en enkelt flødebolle

Ingen kommentarer: