fredag den 16. maj 2014

Om at være karrieremor igen

Så er jeg tilbage på arbejdsmarkedet efter, hvad en ven kaldte, en god lang svensk barsel.

Og det er fedt. Det er fedt at mærke, at man rent faktisk kan noget med sit hoved, at man kan producere andet end lasagner og ansøgninger. Det er fedt at have kolleger igen, at have nogle, man kan være faglig med. Det er fedt at stå op og føle, at man er en del af samfundet igen. Det er fedt at være ude af rigide offentlige systemer, hvor man skal kontrolleres og stå til regnskab. Jeg er simpelthen ved at boble over af glæde over mit nye arbejde: Opgaver, kolleger, virksomhed og produkter er bare så fede!

Der er selvfølgelig også ting, der er knap så fede, og som jeg lykkeligt havde fortrængt, som fx hvor ufedt det er at være pendler i den kollektive trafik - hvilket bestemt kunne være en udfordring i Malmö/København, men som i Jylland føles som noget, man burde kunne putte på sit cv på linje med at gennemføre en ironman. Som min yngste søster skrev i en sms:
"Jyder som tager offentlig transport uden for intercitylinien burde have en medalje ikke en bøde"
Jeg har fået det sidste, og det kunne jeg skrive en helt masse om, og gør det måske også en anden gang. Er i hvert fald pænt indigneret (og i gang med at klage!)

Den kollektive trafik udfordrer i det hele taget også på aflevere/hente-tingen. Min bus går én gang i timen, og om morgenen går bussen kl. 7.36 og igen 9.45 (fordi 8.45 er åbenbart et tidspunkt, hvor ingen kunne finde på at møde på arbejde?!), så indtil videre har polomanden taget afleveringstjansen - og for den sags skyld også hentetjansen, men i næste uge går den ikke længere, så der må jeg efter 3 dage trække på min nye arbejdsgivers forståelse og fleksibilitet og bedsteforældres hjælp. Jagten er gået ind på en ung pige, der kan hente en dag eller to om ugen!

Og så er der jo lige alt det der, som stadigvæk skal ordnes, selvom mor her er begyndt på arbejde. Alt fra tøjvask, rengøring og madlavning klarer ingenlunde sig selv og hænger vist stadigvæk på mig, selvom jeg med små bitte skridt forsøger at fordele arbejdet lidt (til gengæld afleverer/henter polomanden så lidt mere, så han får også lidt kredit). Jagten på en rengøringshjælp er dog  også gået ind!

Summa summarum er, at jeg er rigtig glad, er træt af DSB, sover rigtig godt om natten og overvejer at købe en bil!

Ingen kommentarer: