torsdag den 13. september 2012

Om at have for meget eller for lidt

Var til endnu en scanning i dag. Lillebror skulle måles og vejes, og hans nyrer skulle lige tjekkes en sidste gang - eller det troede vi...

Første sygeplejeske og hendes tilkaldte kollega, så ret tydeligt et ekstra nyrebækken på den venstre nyre (aka et ekstra nyreanlæg), så de ville gerne have, at lægen kiggede.

Ultralydslægen scannede os en times tid senere, og hun kunne hverken finde ekstra nyreanlæg eller lidt mere overraskende en højre nyre - eller dvs. måske var der et omrids. Hun var i tvivl, og derfor er der nu booket tid hos overlægen Finn i morgen.

Uanset om der er lidt for meget nyre eller for lidt, så burde vores lille dreng kunne fungere helt normalt, og eftersom der er helt præcis den mængde fostervand, der skal være, så fungerer en eller begge nyrer, som de skal. Og som lægen sagde, jeres ting er jo bare en lillebitte ting i forhold til andre, jeg har set i dag.

Sukkersygen driller også lidt - ikke fordi jeg smovser i hvidt brød og slik, men fordi jeg er bare er så enormt gravid, og så er det svært at styre, selvom man gør alt rigtigt.

Langtidsblodsukkeret er lige på grænsen af, hvornår man normalt ville give noget medicin (for gravide er det insulinindsprøjtninger), men fordi jeg er så gravid, sætter de hellere fødslen i gang end sender mig på sprøjten. Beslutningen tages den 25/9.

Dagens sødeste ting er et split mellem, at man kan se, at lillebror øver sig på at trække vejret, og at han har så meget hår, at det kan ses på ultralydsbillederne.

Og nu en sen middagslur!

Ingen kommentarer: