søndag den 19. juni 2011

Om afslutninger

I dag var der gymnastikafslutning, og vi havde med al tydelighed undervurderet situationens alvor. Ikke alene havde vi glemt at invitere bedsteforældre og søskende, vi måtte også se os slået hjem på udstyr - spejlreflekskameraet er jo så godt nok i stykker, men det fine og næsten aldrig brugte videokamera står altså fint og klar til brug i reolen...

Heldigvis er vi jo begge udstyret med mobiler, så det lykkes os at forevige prinsessen på en serie af rystede billeder - og en enkelt video, så vi til tid og evighed vil kunne mindes, hvor sej hun var. Andre børn blev overvældet af publikum, men ikke vores lille trunte, hun vinkede stolt og kastede sig ud i den ene halsbrækkende kolbøtte efter den anden.

Nu er der desværre 2 måneder til, vi igen skal gympa, men vi glæder os allerede!







Og så lige en lille hjemmevideo...
(klik på ikonet nederst til højre med de fire pile for at se videoen i stort format)

Ingen kommentarer: