onsdag den 15. juni 2011

Om overlevelse

2/3 igennem overlevelseskurset...

Det går akkurat, bl.a. takket være vores søde nabo, der hentede prinsessen i dag, så jeg lige kunne nå en time mere bag skrivebordet.

Var sådan set syg i går, men det går prinsesser ikke så meget op i, men heldigvis kan de bestikkes med pølser og fritter. Fik også givet hende bad i går, så hun fra ca. 19.30 til 7.15 var ren, babyblød og fin (det er så hun ikke rigtig mere...).

Tænkte at onsdag morgen ville være mere overskudsagtig, hvis jeg gjorde alt klart, og her mener jeg alt - fra hudplejeprodukter til tøj og taske. Havde bare ikke lige taget højde for, at prinsessen sådan set ikke gad at stå op i morges. Hun gik faktisk demonstrativt i seng igen efter at have tisset på toilettet, og da rullegardinerne blev rullet op ("se skat, sikke en skøøøøn dag det er udenfor"), gik hun bare surt og tavst hen og forsøgte at få rullegardinerne ned igen. Vi kom så først ud af døren kl. 7.45...ca. 30 min. senere end normalt, når jeg afleverer. Pakker ikke taske i aften

Aftensmaden blev også en smule interessant. Prinsessen inviterede hendes to venner til at spise med. De ville have bagetti. Kogte en god, stor portion, troede jeg. Det viste sig nemlig, at bagetti med ketchup er særdeles velegnet til at skovle i sig, så det gjorde de alle tre, samtidig med én var træt, én var trodsig og en var fyldt med ord, der skulle ud - hele tiden! Vi slap op for bagetti, og for at stoppe tårerne (mest hos dem) sneg jeg mig til bestikkelse, sodavandsis. Prinsessen blev dog så skuffet, da det gik op for hende, at det ikke var colais, at hun gik op på sit værelse og i seng - ikke helt lydløst og heller ikke helt tilfreds, men hun sov inden klokken rundede de 19, og i disse dage er det helt ok!

Ikke mere bagetti


Ingen kommentarer: