Selvmedlidenhed er sjældent kønt, bl.a. fordi der altid er nogle, der har det værre, og så kommer man altså mest af alt til at virke smålig og ynkelig, når man står der og klager sin nød over noget, der er fuldstændig ligegyldigt for andre
Og jeg har det da meget godt. To dejlige børn, en skøn mand, familie og venner klager jeg heller ikke over. Der er tag over hovedet (selvom vi gør vores bedste for at komme af med det), mad på bordet, tysk bil i garagen og penge til at betale for skidtet.
Men fuck hvor er det altså hårdt indimellem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar