Om pailletter

Har købt en vældig fin top, fyldt med sorte, glimtende pailletter. Kunne slet ikke lade være, da jeg så den på nettet. Som jeg argumenterede over for mig selv, man kan jo både bruge den med jeans og med en fin sorte nederdel. Med støvler og stiletter.


Og så fik jeg den hjem, og den er fin, men i al min begejstring havde jeg jo nok lidt glemt, at mit liv umiddelbart ikke er så pailletvenligt. Eneste festlige begivenhed, der er i kalenderen fra nu og frem til sommerferien, er lillebrors barnedåb, og et eller andet sted bliver det nok liiidt overkill med sorte pailletter i Gistrup Kirke kl. 10.30.

Har godt nok fået en invitation til mødresamtale på BVC'en (sundhedsplejerske på svensk) om et par uger. Da jeg fik det lille nik fra den svenske socialrådgiver og tilbud om rådgivning lignede jeg jo lidt en kop slatten urtete i min bløde skovmandsskjorte, måske skulle jeg i stedet satse på sorte pailletter og rød læbestift.

Måske skulle jeg bare tage toppen på, når karrieremand skyper fra Jylland, så han tænker lidt mere "nøj for en lækker kone" frem for "skovmandsskjorten...igen...!"

Prøvede så i øvrigt toppen med bare vinterhvide ben. Lignede lidt for meget en misforstået tyk russisk kunstskøjteløber. Den var heller ikke særlig behagelig, kradsede en hel del.

Returnerer dog ikke toppen, selvom den nu bliver hængt langt ind i skabet. Kan nemlig godt lide tanken om at være sådan en, der indimellem har brug for en sort paillettop, der både passer til jeans og nederdel, støvler og stiletter.