Om prioriteringer

Faldt tilfældigt over en klumme fra Anette Heick, hvor hun beskrev, at det var enormt stressende at holde ferie, bl.a. fordi hun skulle støvsuge hver dag (hendes børn er åbenbart også perlevenner med sandkassen) og rydde op halvanden time hver aften, og selvom jeg sagtens kan følge tankegangen, om det er hårdt at være hjemme med børn, vil rengøring aldrig blive en rigtig stressfaktor for undertegnede

Vores rækkehus roder altid. På en god dag er det bare bunkerne på kontoret og fadene i køkkenskabet, der står lidt hulter til bulter, men langt de fleste dage har rodet taget magten. Der er spredt legetøj ud over stuen og sko er placeret lidt over det hele. Der står som regel lidt opvask, fordi opvaskemaskinen ikke er blevet tømt. Om sommeren er gulvet fyldt med sand, og om vinteren kæmper vi en kamp med rande fra smeltet sne.

Vores lille have vil uden tvivl også bringe tårer i øjnene på især familiens havetossede kvindelige bedsteforældre. Skvalderkål og andet ukrudt har efterhånden overtaget magten, og vores bede er stort set ikke-eksisterende. Græsset er dog for en gangs skyld ikke grønnere hos naboen, men det skyldes ikke kærlig, omsorgsfuld pleje, men derimod en gang kickass kunstgødning.

Tror aldrig vi bliver dem, hvor huset er til Bo Bedre, eller hvor græsset står ret op og ned uden en mælkebøtte i syne. Fantaserer nok indimellem om at være sådan en, der bruger et hvert ledigt øjeblik på at nusse, rydde op og luge bede, men døgnet har kun 24 timer, og så man jo prioritere, og oprydning, rengøring og havearbejde vil nok aldrig få første prioritet, men jeg skal nok forsøge en gang imellem...